Det første WFB slag i årevis

I torsdags kom Niels forbi, så vi kunne spille et hurtigt 1.000 pts slag Warhammer Fantasy Battle 8th ed. Både for lige at prøve reglerne, men også for at teste hærene inden vi søndag tager til Næstved for at spille.

Vi besluttede at spille på en 4´x4´slagmark, og fik selvfølgelig Battle for the Pass, hvor man spiller på den lange led… ak. Men det gik vist meget fint alligevel. Niels var hurtig til at få stillet sin Vampyr og de andre uddøde op – i sit center havde han en stor gruppe Grave Guards og nogle skeletter, som stod bag ved en lille sump. Den nordlige flanke dækkede han af med en gruppe ulve og den sydlige med nogle ligædere (der stod i læ bag en skov).

Jeg smed mine Clanrats (med Warlord Nieskar), Jezzails og Doomwheel ned i midten. Højre flanke (nord) – som var spærret af et spøgelses-hjemsøgt tempel – bestod af kæmperotter og nogle uduelige slaver. Venstre flanke (syd) blev dækket af mine Nightrunners, der også sneg sig lidt længere frem inden spillet begyndte. I ly af skoven nede bag vampyrens hær gemte snigmorderen Chang Squik sig.

TUR 1: Niels begyndte med at bevæge sig forsigt frem med det meste af sin hær – således at hans vampyre kunne fyre en grum formular i hovedet på mine Jezzails, der blev så bange, at de flygtede inde de havde fået fyret et skud af. Heldigvis medførte trolddommen en stor eksplosion af ukontrolleret magi, der fejede en stor gruppe Grave Guards (11-12 stykker tror jeg) væk. Hans ulve løb frem mod det hjemsøgte tempel og truede min højre flanke.

Jeg var ikke specielt modig – faktisk ret bange for at komme i kamp med de udøde Grave Guards, så jeg famlede mig lidt frem. Nightrunners løb helt frem til skove, mine calnrats træk væk fra slagmarkens centrum og kravlede op på en høj bakke – mens Doomwheelet rumlede fremad mod de uddøde. Min slaver og rotter forsøgte at komme lidt væk fra de store ulve, som kom løbende imod dem. De overlevende Jezzails stoppede til min store overraskelse op, og vendte atter front mod fjenden.

TUR 2: Ulvene nåede frem til rotterne, og de to enheder kastede sig med fråde i pelsen på hinanden. De uddøde prøvede at komme rundt om sumpen, og af frygt for at blvie trukket ned i det mudrede vand, gik de lidt i stå. Ligæderne prøvede at nå frem til mine Clanrats, men nåede ikke frem. Vampyren fortsatte med sin trolddom, men de fleste kræfter blev brugt til at bringe flere Grave Guards tilbage fra deres grav.

Mine slaver bevægede sig tættere på skeletterne, men jeg havde ingen illusioner om at de ville kunne true de uddøde. Jeg holdt mine Clanrats og Nightrunners tilbage, fordi jeg gerne ville skyde med min Warpfire Thrower – men det endte med at den alligevel ikke kunne komme til at skyde, da Doomwheel’et bragede ind i skudlinien og begyndte at mose Grave Guards ned i mudderet. Warlock Haskit prøvede at bruge magi mod fjenden, men opnåede ikke andet end at riste sin egen hale (og få et Wound).

TUR 3: Ulve og rotter sloges stadigvæk som gale i skyggen af det hjemsøgte tempel. Niels gik lidt frem og tilbage med sine skeletter bag sumpen, af frygt for at blotte deres flanke for min slaver. Hans ligædere angreb mine Nightrunners – og så blev de grimrianer udslettet (altså ligæderne, ikke de seje rotter). Den store gruppe Grave Guards jog mit Doomwheel på flugt, og måtte løbe gennem sumpen, der sugede et par af dem ned i sit dynd.

Jeg flyttede mine Nightrunners tættere på de farlige Graveguards og kastede lidt kastestjerner efter dem, mens Chang Squik sneg sig tættere på deres baglinie. Endelig skulle jeg affyre mig Warpfire Thrower mod de forhadte uddøde – og selvfølgelig endte det med at den eksploderede (heldigvis i sikker afstand fra resten af min hær). De usle Jezzails skød lidt mod skeletterne, men gjorde ikke noget væsen af sig. Min Warlock endte også med at slå sig selv ihjel, da han i frustration over ikke rigtigt at have bidraget med noget, nedkaldte mere trolddom end han kunne styre – og forsvandt i en sky af grønlig røg. Det bedste var at mine rotter endelig fik gjort has på ulvene – og dermed var min høj flanke også sikret.

TUR 4: Den faretruende enhed Grave Guards bevægede sig tættere på mine Clanrats – og den kamp jeg havde frygtet mellem de to enheder, virkede mere og mere uundgåelig. Og vampyren smed lige lidt sort magi i hovedet på mine Nightrunners – der tog store tab, og skrigende løb bort i panik. Skeletterne gik lidt tættere på mine slaver, og beskyttede dermed flanken/ryggen på den større enhed Graveguards, hvor vampyren fortsat gemte sig.

Jeg havde ikke så mange tricks tilbage, og var sikker på, at det nok var min bedste chance for at vende kampen. Så Nieskar drak sin Potion of Strength  og ledte de gæve Clanrats, mens de stormede moddigt frem mod de frygtindgydende Grave Guards. Samtidig angreb Chang Squik deres ene flanke og mit Doomwheel (der til min umådelige glæde og overraskelse ikke havde fortsat flugten) kørte ind i deres anden flanke. Min slaver kunne desværre ikke angribe dem bagfra, hvilket ellers havde været smukt.

Niels begik herefter nok sin største – og vel eneste graverende fejl – i spillet, og lod sin Vampyr takke jer til en udfordring om at møde Warlord Nieskar i tvekamp. Det havde en skaven aldrig gjort! Det endte til min glæde med at Nieskar med stor brutalitet huggede hovedet af vampyren, inden hun overhovedet fik chancen for at slå igen. Og samtidig med at vampyren blev forvandlet til støv og aske, så sank resten af de uddøde sammen og fandt lidt hvile. Sejren var min – men jeg er ret sikker på, at det ikke var helt velfortjent. Havde Niels ladet sin Grave Guard Champion udkæmpe duellen, så havde vi nået en tur mere, hvor han sagtens kunne have vristet en sejr hjem.

Debreifing
Alt i alt var det en fin åbningskamp for mine Skavens i 8th ed, og det glæder mig hvor fint spillet fungere med små hære. Men jeg lærte også et par småting – og hæren skal skrues lidt anderledes sammen inden jeg skal spille igen. Jeg har i hvert fald gjort følgende iagtagelser:

  1. Selv med en lille hær på 1.000 point, bør man nok satse på at have mindst to Magic Levels med. I næste slag stiller jeg i hvert flad op med en Level 2 Wizards, så jeg kan få lidt mere glæde af magi-faserne.
  2. Jezzails fungere ikke i små enheder. Den tid er forbi. Jeg må nok ligge dem lidt til side, indtil jeg spiller lidt flere point, så enheden kan blive ca dobbelt så stor.
  3. Warpfire Throwers er ikke så fede endda. Det er jo tæt på umuligt, at bruge den, når der nu er en regel om at man ikke med vilje må riste sine egne tropper – selvom jeg også savner en klar Ruling på hvad det konkret betyder for flammekasteren.

Nå, det må være ord nok. Her er lidt billeder fra spillet – samt et (forsimplet) kort over slagets gang.

Min hær var skruet sammen således…

Skaven Army

Warlord Nieskar (General; 187 pts)
Warlock-Augmented Weapon, Warpstone Armour + Shield, Potion of Strength

Chang Squik the Deathbringer (Assassin; 120 pts)

Haskit (Warlock Engineer; 65 pts)
Lvl 1 Wizard

Clan Scorpus Regiment (23 Clanrats; 205 pts)
Spears, Shields, Standard, Musician, Clawleader, Warpfire Thrower

Fodder (20 Skaven Slaves; 40 pts)

The Dirty Dozen (12 Nightrunners; 84 pts)

The Rabid Rats (15 Giant Rats; 69 pts)
3 Packmasters

Haskits Guards (4 Jezzail Teams; 80 pts)

Field Experiement # 11 (Doomwheel; 150 pts)

3 Responses to Det første WFB slag i årevis

  1. Anton says:

    HVAD?!?…Thomas du vandt?
    Cool battlereport og hvordan gik det så om søndagen?

  2. Thomas says:

    Hej Anton – tak for kommentaren. Søndag? Jo det gik mere som det plejede. Spillede tre spil, og tabte de to. Men jeg morede mig, og havde faktisk lyst til at spille mere WFB bagefter. Regner med at skrive lidt om turen til Næstved en af dagene.
    Vi savnede Bull i går – specielt da vi blev lokket i baghold af en varulv…

  3. Pingback: Figurmaling 2010 q2-4 « Skizofrenia

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *