Tanker om Weird Wars Kampagnen

Kort forklaring; Vi har i et år spillet et en Werid WW II kampagne. Tror ikke jeg har skrevet om den her før… men vi er nogle (håbløse) britiske efterretningsagenter, der render rundt i Tobruk i 1940. Vi har været en tur i ørkenen, talt med et orakel og er lidt bange for at nazisterne er ved at finde Alexander Den Stores Grav, og dermed finde ud af hvordan han kunne være mere eller mindre ubesejret. Den slags må ikke falde i deres hænder. Men de er jo så seje – med super-zeppeliner, varulve-soldater og hvad ved jeg ikke af lækre ting.
Nå, men nu er vi ved at nærme os klimaks. Og vi er ret så meget på herrens mark. Jeg er i tvivl om hvad vi skal gøre, og har sendt en mail ud til de andre spillere. Ordlyden er mere eller mindre gengivet nedenfor…
—-
Jeg synes, det var ret sjovt i tirsdags-dags – altså da vi spillede. Ikke så meget det med at have kvalme og trykkende for hele kraniet. Det forhindrer dog ikke, at jeg tænker (alt for meget) over vores spil. Jeg har derfor brug for lidt hjælp mht til hvad vi stiller op, når Lars har varslet at det hele bryder ud i lys lue næste gang.
Mit dilemma er følgende…
En fist-fight i klassisk pulp-stil mod nogen som helst andre en ubevæbnede børn er ikke særlig attraktivt for min spilperson – Og selv dér, ville jeg nok tabe til deres Gang-Up Bonus ;) Fist-Fights og andet Action er helt klart Niels’ bord. Og jeg hepper gerne, mens han med hjælp fra Louise tæver alt og alle. Men jeg tror ikke, at det alene er en løsning problemerne – og hvis dét er en forkert analyse, så vil det nok være smart, hvis Peter og jeg laver nye spilpersoner til næste gang, så vi i det mindste kan bidrage med andet end at stå i vejen i et par kamp-runder….

[Forklarende Note; Niels spiller en rigtig soldater-type, der er totalt rå – han kunne have været engelsk elitesoldat, men er nok mere sådan en lejesoldat-type. Louise spiller en engelsk/italiensk pilot med ben i næsen, og totalt blottet for evner til manipulation og lusk. Peter spiller en tysk-jødisk læge, der slap ud af Tyskland og nu prøver at være spion – med rimeligt svingende resultater. Jeg selv spiller en engelsk bedrager og kunsttyv, der engang har været på ekspedition i Kongernes Dal og derfor har fået ry som en kompetent arkæolog – men de eneste evner er veltalendehed og lusk].

På den anden side har vi en spell-book. Og jeg har en mistanke om, at den måske kan være nøglen til enten succes eller epic failure.
Ud fra det, har jeg en lille matrix:
1) Spell-Book er Evil. Og vi ikke bruger. Resultatet kan så være a) godt (fordi vi ikke hælder benzin på bålet) eller b) skidt (fordi med ondt, skal ondt fordrives)
2) Spell-Book er Evil. Og vi bruger den. Resultatet må så være a) skidt (fordi vi hælder benzin på bålet) eller b) godt (fordi med ondt, skal ondt fordrives).
3) Spell-Book er Neutral/Good. Og vi ikke bruger den. Resultatet er så bare kun et udfald; Skidt (fordi vi ikke fordriver ondskaben)
4) Spell-Book er Neutral/Good. Og vi bruger det. Resultatet er også her kun et udfald; Godt (fordi vi fordriver ondskaben)
At bruge bogen har ud fra min matrix en 75% sandsynlighed for at være en god ting. Samtidig er 75% af udfaldene ved ikke at bruge den negative.
Så logisk set… hvis jeg er i tvivl, så bruger jeg den ;)
Men det er så her, at genren kommer ind. For hvor min matrix sådan set er fin nok til forskellige genre, så er udfaldet ikke det samme…

Call of Cthulhu;
Totalt i den ene af skalaen. Spells er altid onde. Men de er nødvendige for at redde menneskeheden. Så den enkelte helt ofre gerne sig selv for sagen – og ender det med at en helt bliver til en sindssyg kultisk, så må der træde en anden helt til for at løse det problem. Så det er med livet/sjælen som indsats at bruge spells – det er ok med mig og helt i ånd med Faust. Men er det et valg, som min spilperson er villig til at tage. Og uanset hvad, så hører det vel lidt til genren, at det ikke er at valg man tager i blinde, men meget bevidst. Og der heldigvis ikke nogen risiko for at det går galt – til gengæld er der garanti for at det ender med at gå galt ;-).

Indiana Jones;
Midt på pulp-skalaen. Indy vil ikke bruge spells (grall’en undtaget – men er det nu også en spell?). For magi er enten ondt eller guddommeligt. Og problemerne viser sig altid at blive løst af sig selv – enten fyrer skurken en spell af, der dræber ham selv. Eller også får den onde kultist tæv i en fist-fight og ender med at styrte ned i et lava-pøl, og så er den pot ude. Løsningen er altid meget pragmatisk. Og det vil aldrig være løsningen, at bruge vores spell-book – den skal i stedet låses inden i en kasse i et støvet kælderrum under British Museum.

Mumien;
Den anden enden af skalaen. Her bruger både den kønne kvindelige bibliotekar og hendes forhutlede lommetyv af en bror jo Control Undead/Mummy spells hele tiden. Og heltene bliver ikke onde af dén grund. Spells er sådan mere neutrale, og det afgørende er mere hvad man bruger dem til. I den genre vil det være en katastrofe ikke at bruge spells.
Puha. Det er en lang mail… min pointe ser ud til at være, at min matrix er ret ligegyldig, for udfaldet afhænger mere af genre end af logik. Men at de i 2 ud af 3 genre-logikker er fint nok at bruge spells. I hvert fald hvis de ikke er åbnlyst EVIL! Og hvis det går galt, så er det sådan set nobelt nok at ofre sig selv, for at redde menneskeheden.
Lars – vores kære GM som troligt underholder os trods vores ringe evner – har været ret tilbageholdende med clues omkring spell-bogen. Om den er ond eller neutral/good. Altså bortset fra at den var i hænderne på en skummel fyr, hvis motiver sådan set kunne være ret noble, ud fra alt hvad vi ved. Han var jo sådan set flink nok lige indtil jeg skød ham i ryggen?
Så lige nu, er jeg frisk på at bruge bogen.

Men vent, er der nogle alternativer?
Bum-bum… så vidt jeg kan se, har vi ikke nogle venner – bare en masse skumle folk, som vi ikke har nogle interesse i skal have for meget succes.
  • Nazierne. Alt hvad nazisterne gør er per defination ondt og forket. Uanset hvor venlige de ellers er. Hvilket sådan set er ret fint, at de er så sympatiske. Det nytter jo bare ikke noget, at de vinder. For de er i hvert fald skurkene. Hun-ulven Ilse er sikkert Varulven, mens Schmidt “bare” er volds-pyskopat. Det vil i hvert fald more mig kosteligt, hvis Louise har været til te-selskab med en varulv uden at vide det ;)
  • Giovanierne er bare endnu værre. Heldigvis har de prøvet at slå os ihjel efter at have udsat os for tortur. Den slags skaber meget rene linier i et forhold. Det er dræb eller bliv dræbt.
  • Tyrkerne er vel ude af spillet. Håber jeg. En undead sorcerere med assassin-kloner vil i hvert fald ikke gøre det hele nemmere for os.
  • De almindelige italiener er bare nogle skøre fazister eller uduelige soldater. Hvis noget som helst ender op i hænderne på dem, kan de kun få mere katastrofale følge end noget andet alternativ – alene fordi de er for dumme til at vide hvad de skal stille op med det. Så det er nærmest værre end at lade nazierne vinde (men ikke helt, fordi nazierne altid er de ondeste og værste)
  • De lokale arabere; Er en blanding af sortbørsfolk (hvis loyalitet er begrænset) og en imam, der vist ved mere end godt er (men jeg stoler ikke nok på ham til at vise ham bogen). Her er faktisk det eneste sted, hvor jeg måske tænker, at det måske ikke er helt galt, at satse på lidt hjælp. Sådan lidt Lawrence of Arabia agtigt med folkoptøjer. Kan til nød være en diversion?
  • Den italienske sikkerhedstejenste (SIM) ved den åbenlyst korrupte chef er lidt en dark horse, som jeg ikke kan lure. Enten er han bare en sort-børs haj med uforholdsmæsssig stor indflydelse, hvilket gør ham til en pragmatisk mand, vi måske kan lave en aftale med. Men vi kan ikke lade ham vinde, for han vil bare sælge “trofæet” til en af den andre spillere, og så vi lige vidt. Alternativet er, at han har indflydelse fordi han har en backing, som vi ikke har afdækket endnu – og det eneste som jeg er ret sikker på, er at det næppe er Il Duce og hans sortskjorter. Det leder mig så til at tænke på mafian eller hans mere obskure referencer om at “Rom har en interesse i sagen”. Men Vatikanet er jo også bare en hvepserede. Det er sådan fifty-fifty om den slags kristne fundamentalister er er helte eller skurke…. Argh….
  • Den britiske efterretningstjeneste…. det er jo os (Gud bedre det). Selvom der måske er nogle et sted med kontakter til Diogenes Club eller ander der ved hvad man stiller op overfor okkulte trusler mod imperiet, så var vi jo de mest kompetente til at løse den slags sager (det er jo derfor vi er i Tobruk). Så nej, hjælp fra den kant er ikke lige noget, jeg ser være relevant.
Buttomline er, at jeg kun stoler på mig selv….Og jeg har ikke rigtigt andet at gøre, end at læse/bruge den famøse spell-book… Der er ikke lige så mange andre af mine evner, der kan bruges til noget konstruktivt (måske lige med undtagelse af at tale med araberne – men kommer der noget godt ud af det?)
Så nu er I så godt forberedt, som I vel kan være, på hvad jeg tænker. Næste gang vil jeg derfor satse på en prestige-class i occultist/sorcerer, og så se hvad der sker. Og det er fordi at jeg 1) ikke lige kan se så mange andre alternative og 2) har analyseret mig frem til at det er mere sandsynligt er smart end dumt (og den analyse er ret tvivlsom).
Med mindre at I lige råber op, og kommer med en formaning om at se på alternativerne inden vi bruger random spells fra Necronomicon (selvom jeg altid har drømt om at kaste Summon XXX Elder God uden at have en fornuftigt “Bind” spell klar)

PS: Det er helt åbenlyst usundt at jeg går rundt alene hjemme hele dagen med eftervirkningerne af bihulebetændelse. Jeg bruger tiden på at tænke på underlige ting og skrive laaaange emails.

One Response to Tanker om Weird Wars Kampagnen

  1. Pingback: TPK i Torbruk « Skizofrenia

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *