Lidt flere pre-Salute indkøb…

Hmm.. det ender vist med, at jeg får brugt hele mit budget allerede inden jeg er kommet til London. Men Warlord Games har nogle ret fine figurer, og nu hvor de havde gratis forsendelse i marts, så var det jo fristende at bestille allerede nu.

Egentlig havde jeg en oprindelig plan om at jeg skulle fokusere på at købe noget Architects of War terræn – men nu er jeg nået frem til at det kan jeg lige så godt lave selv, og så bruge pengene på figurer.

Så det blev til lidt Architecs of War figurer – nogle soldater fra den amerikanske borgerkrig (en finskytte med kikkertsigte og en anden som smider med en granat – det kunne jeg ikke stå for), samt nogle grise og høns (mest til at give lidt stemning når vi spiller – og måske også noget der kan fungere som Objectives eller en slags alarm i et scenarie med brug af Stealth).

Fra Warlord Games’ egen produktion, valgte jeg at afprøve deres Pike & Shotte figurer – der jo egentlig mest matcher en periode jeg ellers ikke har figurer til, men som har et spændende potentiale til brug i min kommende Warhammer hær, og ellers bare i forskellige skirmish spil. Jeg er meget spændt på hvordan deres størrelse egentlig er sammenlignet med de andre figurer jeg har.

2 Responses to Lidt flere pre-Salute indkøb…

  1. Thomas says:

    Så kom figurerne i dag. Architecs of War figurerne er allerede ved at blive grundmalet – på nær en af dem, som ikke så helt så lækker ud.
    Pike & Shotte figurerne levede på den anden side ikke op til forventningerne. Hestene er ekstremt små – og det samme kan siges om flere figurerne. Det er noget nær de mindste 28mm figurer jeg har set – selv sammenlignet med nogle af mine Foundry 25mm figurer ser flere af dem små ud. Enkelte af dem kan godt gå mellem andre 28mm figurer, men jeg er skuffet over flertallet af dem. Lige nu er de pakket ned i bunden af en æske, hvor de får lov at ligge til skuffelsen forsvinder og jeg får lyst til at male dem, bare fordi de er fine.

  2. Thomas says:

    Så er flertallet af Architecs of War figurerne blevet malet – der er billeder i oversigten over figurmaling i Q1 2011.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *