Ny kampagne: Wurtbad

I går tog vi første skridt ud på en ny eventyrlig rejse – den nye tirsdagskampagne med ‘drengene’ er en Warhammer kampagne. Jeg er spilleder – og jeg glæder mig.

Jeg havde fire forskellige ideer, men vi endte med at lande på Warhammer – og da min stemme endte med at være udslagsgivende, så valgter jeg Warhammer, da jeg har en hel masse WFB figurer ligende, som trænger til at blive malet.

Vi brugte aftenen på at tale lidt om Warhammer som setting, så vi var lidt på bølgelængde – og så lavede alle spillerne deres spilpersoner. Der er ikke så meget som skyggen af baggrundshistorie til nogle af dem endnu, og jeg fik ikke noteret de tysk-klingende navne ned, som spillerne fandt på. Men jeg kan huske, hvad de så hver i sær sådan cirka er endt med at spille:

  • Lars – En bedemand der har en række evner, som vist passer bedre til en smugler. Der går i hvert fald rygter om, at der er anden i hans kister end bare de døde. Og så har han et eller andet forhold til en lokal bande, som han hjælper med at skaffe af med døde folk (selvfølgelig fordi han gerne vil give dem en god begravelse). Der er vist også en anden hemmelighed, som han gemmer på – men den ville Lars gerne holde skjult for de andre spillere lidt endnu.
  • Louise – En troldmandslærling der mest har styr på nogle tricks, som virker godt på en markedsplads – noget med at kunne tale med dyr, og få dem til at lystre ordre. Og så en evne til at tilkalde en tyk ærtesuppe, som hun kan gemme sig i. Hun er i øvrigt ret skrøbelig både fysisk og mentalt.
  • Anton – En rottefænger der har overlevet en del nede i byens kloaker. Er så uheldig, at han han en bror (eller var det fætter), som laver en del ballade – og som Anton’s spilperson ret ofte bliver forvekslet med. Han er langt fra gruppens bedste kriger, men kan nu alligevel sagtens klare sig. Er en rigtig overlever. Og en modbydelig racist, som ikke bryder sig særligt meget om andre en de mennesker som taler samme dialekt som han selv.
  • Peter – En stor, fed og ret klodset bøddel. Men ufattelig farlig med et to-håndssværd. Er i det hele taget en stor og grum karl – og absolut ikke en mand, som folk er trykke ved. Han er faktisk ret så skræmmende. Peter ville arbejde lidt videre med konceptet, for ikke at komme til at gentage hans ellers ret underholdende spilperson fra en gammel Dragonlance kampange (hvor han spillede en Halv-Ogre ved navn Agnot).
  • Niels – En lejesoldat og professionel dræber. Har klaret sig igennem en del slagsmål og deltaget i borgerkrigene – sikkert på flere forskellige sider. Er trods sit dårlige ry en mands af ære (hvilket nok skal vise sig at være et problem i de andres selskab), og klart den mest berejste i gruppe.

 

Kampagneoplæg

Jeg havde skrevet følgende oplæg til kampagnen, som jeg havde sendt rundt til alle spillerne

TUSMØRKE I STIRLAND

Det er år 1633 i Imperiet. Det er en tid hvor alle prøver at hytte deres eget skind. Der er borgerkrig og tre rivaliserende kejsere, som får støttet af hver deres religion. Langsomt og sikkert er hele Kejserriget ved at falde fra hinanden, samtidig med at videnskaben gør nye fremskridt med opfindelsen af krudtvåben.

Kampagnen kredser omkring fyrstedømmet Stirland, hvor der er større grund til at bekymre sig om varulve og vampyrer end om dæmoner og orker (der ikke rigtigt har truet menneskeheden alvorligt de sidste mange år).

Det er en beskidt, ussel og jordnær kampagne. Det handler langt hen ad vejen om at være helte i det små, og først noget senere vil det (måske) blive mere episk.

Skal jeg beskrive kampagnen på en anden måde, så vil det være en slags Call of Cthulhu kampagne i en Fantasy Setting, hvor der mere fokus på mennesker end alt det overnaturlige (Low Fantasy?).

HOVEDPERSONERNE: Spilpersonerne er alle havnet i gældsfængsel i Wurtbad – hovedstad i fyrstedømmet Stirland. Hvordan de er havnet der, er op til spillerne at finde ud af, men det kan sagtens være på grund af en eller anden uretfærdighed.

Kampagnens første del tager udgangspunkt i at spilpersonernes gæld bliver overtaget af Olden Todenfeltz, som gerne vil have deres hjælp til forskellige private gøremål. Og det er billigere at få en gruppe folk i sit sold på den måde, end at hyre en gruppe professionelle lejesoldater.

Derfor kan hovedpersonerne for eksempel sagtens være forbrydere, som prøver at får det bedste ud af situationen (hvilket jeg synes lyder som en sjov ide). Jeg er ret sikker på, at alle spilpersonerne er mennesker. Det med at spille elvere, dværge og halvlinger virker bare underligt.

TIL WARHAMMER NØRDER: Vi spiller i en tidsalder, som ligger ca. 1.000 før den beskrivelse af The Old World som er normal i de forskellige Warhammer spil. Det betyder blandt andet, at Sigmar Religionen er ikke særligt dominerende. Der har ikke været nogle store krige mod Kaos, og der er ikke en Inkvisition. Teclis har ikke lært menneske at bruge magi på en fornuftig måde, så der er ingen store Troldmandsskoler – og magi er generelt ikke så sejt endda. Og det er ikke unormalt at brænde troldmænd og –kvinder på bålet. Der har ikke været nogle store krige mod orkerne siden Sigmars tid. Kislev eksisterer ikke – men Gospodar folket er så småt ved at trænge sig på. Von Carstein er der ingen som kender – det er mennesker som styrer Sylvania.

 

Mine tanker om kampagnen

Jeg har erfaringer nok med spillerne til at vide, at jeg ikke behøver forberede alt for meget i første omgang. Jeg har tænkt mig at planke nogle ting fra nogle af de Paizo Pathfinder scenarier jeg har, og så se hvad der sker. Det er vel 1½ scenarie. Det kan sikkert spilles igennem på 4 aftener, men med vores sædvanlige tempo – og glæde ved at dvæle ved scener og detaljer, så trækker det sikkert ud til vi  med en spilaften hver anden uge, når den anden side af sommerferien inden jeg skal finde på noget nyt…

Udgangspunktet var, at jeg gerne ville bruge ideen med at alle var havnet i gældsfængsel, for at få et oplæg hvor det ikke var nødvendigt at spilpersonerne kendte hinanden på forhånd, og samtidig sikre en situation hvor de var (mere eller mindre) tvunget til at holde sammen. Det giver mulighed for at jeg kan åben kampagnen med et oplæg, hvor der er en klar “arbejdsgiver” som kan give dem “opgaver”.

Senere hen ser jeg meget gerne, at spillerne selv kommer på banen med ideer til hvad de vil rode med. Og når de når et tidspunkt, hvor de har betalt deres gæld af, så kan det være at spilpersonerne er så knyttet til hinanden, at de fortsætter med en fælles fortælling – eller at de går hver til sidst. Det vil nok være slutningen på kampagnen, men kan også bare være et skift til en ny sæson.

I øvrigt har jeg ændret kampagnens navn – i første omgang var det ‘Tusmørke i Stirland’, men det er rettet til en ny (arbejdstitel) ‘Wurtbad’.  Mest af alt fordi jeg fornemmede at spillerne var mere interesseret i en kampagne, som kredsede om byen – frem for en kampagne hvor de travede rundt i provinsen.

Jeg kunne vildt godt tænke mig, at få en kampagne som på en eller anden måde minder om The Shield – der i den grad har inspireret mig meget. Og hvis vi slutter med en montage, hvor jeg får lov til at Concrete Blonds “…Long time ago” på, vil jeg knibe en tåre (det er en af mine ynglings sange, og den passede så godt til slutningen af The Shield.

I forhold til Warhammer Settingen har jeg meldt ud, at vi primært følger den setting som blev beskrevet i de første (og ret gamle) bøger – og slet ikke sådan noget pjat som er i det nuværende Warhammer Fantasy Battle. Det er en grum verden, hvor mennesker er usle i fremtoning og væremåde. Samtidig har jeg rykket kampagnen tilbage til den tid, hvor Kejserriget var ved at gå under – fordi borgerkrig skaber en god grobund for konflikter (i baggrunden), og fordi det er en periode, hvor menneskehedens største fjende var menneskerne selv.

Jeg gider ikke en kampagne, hvor der render orker og kaos-væsner rundt alle vegne. Ja, der eksisterer dæmoner og orker, men det er ikke hverdag – og slet ikke i det omfang som er blevet fremherskende i de nyere Warhammer bøger. Mennersker kan sagtens være både onde og grusomme – og så er det ligesom mere personligt og nærværende, når ondskaben er menneskelig (det er jo nemt nok at føre total udslettelseskrig mod en ork-stamme i en Dungeon, men straks mere svært at brænde en landsby fuld af mennesker ned).

Valget af regler er – igen – faldet på Savage Worlds. Og det er mest af alt fordi, at det gør min forberedelse helt vildt nem – og fordi jeg havde et næsten færdigt Savaged Warhammer kompendium klar (det var lavet ned til rollespilsholdet på Ungdomsskolen).

3 Responses to Ny kampagne: Wurtbad

  1. Thomas Aagaard says:

    Borgerkrigsperioden er langt mere interessant end “Warhammer nytid” Så mange flere muligheder for usikkerhed, nød og elendighed.
    Ondskab virker langt langt bedre når det er mennesker der gør det imod hinanden.

    Til Seneste krigslive arbejdede vi med 3 holdninger til Kejserriget.
    1. Sigmars hellige Rige.
    2. Min kejser er sejere end din kejser.
    3. De 13 stater.

    Det virkede ret godt med 200+ soldater, fra en række forskellige provinser. (Averland, stirland, hochland, ostland, reikland, Talebheim, Nuln) For mange folk var fjenden ikke lejesoldaterne i den anden ende af skoven, men dem man lå i lejr med…

    Og husk, Stirlændinge drikker deres øl varm…

    “Niende Stirland frem til Kontakt…”
    “Wurtbad!, Wurtbad! Wurtbad! Wurtbad!”

  2. Thomas says:

    Hej Thomas

    Ja, jeg har også en bedre mavefornemmelse for en kampagne i datid end nutid.

    Men det med varmt øl er altså stadigvæk gustent ;) Heldigvis er Wurtbad jo en vinby, så der drikker de vle også varm vin – og glückwein har jeg det altså langt, langt bedre med end varm øl.

  3. Thomas Aagaard says:

    Hvitøl, med kannel og honning er faktisk udmærket varmt.
    Det var det vi drak til Krigslive… men det er ret modbydeligt når det bliver koldt.

    Jeg kunne nu godt tænkt mig at snakke med den af GWs folk som fandt på det… og høre hans undskyldning. og derefter tvinge ham til at drikke varmt øl…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *