Foromtale-test; Skovsvinet

Jeg har forfattet et første udkast til en foromtale. Måske der er nogen derude, som kan være behjælpelige med lidt kommentarer?

Alle kommentarer er velkomne. Hvordan virker foromtalen på dig? Hvilket billede får du af scenariet? Er den for lang? For kort? For kedelig?

På forhånd tak!

——————

SKOVSVINET

 

Hist, hvor landevejen slår en bugt, ligger der en lille kro.

Skiltet det er mørnet, væggene lidt skæve står.

I stien roder svinet rundt, snart det på spiddet steger

– alt er næsten som det plejer.

 

Skovsvinet er en lille kro lang fra hovedvejen, hvor rejsende normalt kan nyde en sikker og rolig nat omgivet af den mørke skov. Men i aften er der noget på færde. For portneren fumler med nøglerne og stiller alt for få spørgsmål – og staldknægten fumler med hestens gjord, og aner knap hvor fodret står.

Inden for står krofatter og smiler godt nok venligt, men hans øjne virker kolde, og i køkkenet kokken bander over det lave bord, mens han ustandseligt slår hovedet mod loftsbjælken.

Kropigen er til gengæld elskværdig og sød, og så ser gæsterne bort fra, at hun ikke helt kan huske, hvad der er på menuen.

 

Fjernt, på himlen skyer samler sig, der er regn på vej.

Dybt i skoven blodet bruser, mens månen sig skjuler.

Natten bliver lang og blodig, ikke mindst for kroens gæster

– kun de døde fester.

 

 

  • Skovsvinet er et intrige/action scenarie for fem spillere, hvor scenen er sat til Warhammer verdenen, og koreografien er styret af Savage Worlds regelsystemet.
  •  

    5 Responses to Foromtale-test; Skovsvinet

    1. Jeg kan rigtig godt lide opbygningen. Den er simple og overskuelig. Længden er meget passende til min smag, og skal i hvert fald ikke være længere.

      Det jeg savner er noget der siger lidt mere om spilstilen. Er det et scenarie hvor man skal have hemmelighederne tæt ind på kroppen? Spiller man efter et klassisk plot, eller er det en åben fortælling? Jeg syntes selv det er svært at definerer præcist, så jeg vil rigtig gerne se hvordan andre gør det :).

    2. Thomas says:

      Hej Asbjørn
      Velkommen til – og tak for kommentaren.
      Det korte svar er, at det er meget op til spillernes egen spilstil om de holder hemmelighederne tæt ind til kroppen, men det er ikke et præmis for scenariet om de gør det ene eller det andet.
      Der er tale om et sandkasse scenarie, hvor spillerne har stor indflydelse på både set-up, spilpersonernes motiver og hvordan det hele spænder af. Men der er et plot som formidles af spillederen.

      /Thomas :o)

    3. simon p says:

      JEg sidder tilbage med en undren over hvem spillerne er. Er man dem der ankommer til kroen eller dem der arbejder på kroen. Det hele er meget mystisk og underforstået og det er måske meningen?

    4. Thomas says:

      Hej Simon
      Det er en relevant undren. Jeg kan godt se, at det ikke er så tydeligt – men spilpersonerne er dem, som er på kroen. Spørgsmålet er, om det gør så meget?
      /Thomas :o)

    5. Så kunne det være fedt hvis du skrev at spillerne har selv meget indflydele på fortællingen, der dog indeholder et fastlagt plot, eller noget i den stil. Det er i hvert fald det jeg prøver at afkode fra en foromtale; er det her spil min stil… Og det har sjældent noget med genre, system eller antal spillere at gøre.

      Med hensyn til til det Simon er inde på, så syntes jeg du bare skal lade det stå for den mystiske effekt. Det er jo mest ment som stemnings beskrivelse, og hvem man spiller og hvor man er kan komme på plads i selve scenariet.

    Leave a Reply

    Your email address will not be published. Required fields are marked *