Savage Worlds Husregler

Johs spurgte lidt til de husregler vi bruger, når vi spiller Savage Worlds. Her er lidt om tankerne bag…

(Husreglerne er beskrevet her)

Husreglerne er, som Johs er inde på, af erfaring kombineret med præferancer.

5 Xp per / “en stigning per aften”

Vi brugte engang de “rigtige” Xp regler, men jeg kan ikke huske, at vi har brugt dem særligt meget. De sidste mange Savage Worlds kampagner jeg har været med til (og det er udover Deadlands kampagnen så også Lars’ to kampagner (FBI og Weird WWII), samt den Warhammer kampagne vi er i gang med + alt det Savage Worlds jeg har kørt på ungdomsskolen).

Vi gik bort fra det af to årsager…

1) Det var lidt besværligt at holde styr på.

2) Vi ville gerne have en regelteknisk udvikling af spilpersoner, så der skete lidt fra gang til gang.

I den nuværende version spiller vi typisk med, at man får en stigning pr gang på Novice Rank og en halv stigning per gang derefter (svarende til 5 eller 2½ XP per aften). Det fungere ret godt. Det er for det første super nemt, og for det andet gør det ikke noget at kaste XP/stigningen i grams, da spilpersonerne ikke rigtigt bliver for seje af det.

Hvorfor 25 XP/5 stigninger pr Rank

De originale regler siger at det kun koster 20 XP for at stige en rank – men det lavede vi om. I første omgang fordi jeg havde læst reglerne forkert, og vi brugte “Ammo Track’en” på Character Sheet’et til at holde styr på XP. Men da vi blev klar over det, valgte vi alligevel at fastholde det. Primært fordi at det er klart “det mest optimale valg” at vælge at stige i en Attribute per Rank. Men hvis der kun er 4 stigninger pr Rank, så går 25% af alle stigninger på at stige i Attributes. Hvis du også gerne lige vil stige i en skill, samt tage nogle af de Edges der er mere eller mindre obligatoriske for ens Character, så er du relativt låst i dine muligheder. Med 5 stigninger pr Rank, er der lidt mere rum til at leje (eller bare stige i Skills, som vi ellers oplevede blev groft forsømt).

Det er værd at bemærke, at reglen med 5 stigninger pr Rank så også kom i forbindelse med at vi spillede Necessary Evil, og når man så også lige skal have en Super Power Edge pr Rank, så var der slet ikke noget “luft” til at have Skill stigninger ;)

De manglende Skills

De sidste mange Character Sheets jeg har lavet til Savage Worlds (og ja, jeg laver et nyt til hver kampagne), der er vi droppet Skills som Climb og Jump, og i stedet lavet en Atheletics Skill (Strength) i stedet for. Det fungere rent. Lidt afhængigt af kampagnen har Swim også været en del af Athletics pakken.

Lockpicking er forsvundet som Skill – der klarer vi os typisk bare med Repair (selvom der måske en dag kommer en kampagne, hvor vi splitter de to). Tracking er også forsvundet, og de få slag der var med den Skill klarer vi med Survival.

Tanken bag de ændringer har været, at vi ikke gad have alt for mange Skills som vi aldrig eller kun meget sjældent brugte.

 

One Response to Savage Worlds Husregler

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *