D&D med børn

Jeg pønser også på en anden artikel, der bare handler om rollespil med børn – men lige nu, bliver det altså kun om D&D og børn. Og de børn, som jeg spiller D&D med er 10-14 år og stort set kun drenge (og ja, jeg prøver for tiden at få nogle piger med – men det er en helt anden historie).

D&D er vildt ringe – og vildt godt

Grundlæggende set, syntes jeg ikke D&D er noget specielt godt regelsystem. Specielt de nyere versioner som 3.5, Pathfinder og 4 er alt alt for komplicerede til at det giver megen mening, at spille dem med børn. Der er for mange regler at holde styr på – og med de børn jeg spiller med, er det en udfordring at læse engelsk godt nok til at de ville kunne læse og forstå reglerne specielt godt på egen hånd. Og det er vist ikke fordi, deres engelskkundskaber er under gennemsnit for aldersgruppen.

På den anden side er D&D et vildt godt system. Ikke mindst fordi at drengene jo vildt gerne vil spille Dungeons & Dragons, som de har hørt om og kender af omtale. Det er på mange måde “det rigtige” rollespil. Og brand-value holder max. Også for rollespil.

Reglerne har også den fordel, at de er ret nemme; rul d20. Rul højt. Rul skade. Og når du har nul hit-point er kampen tabt. Ud fra de simple regler, kan børnene efter kort tid spille selv – og så er det, at de virkelig går amok med at spille ;)

Red Box Fantasy

Jeg har haft 4th ed bøgerne med. og børnene har brugt dem til at se på tegninger – så de kunne vælge, hvad de ville spille, og se hvordan de forskellige våben så ud. Men derudover har vi ikke brugt dem til så meget. I stedet har jeg downloadet den fine retro-clone Red Box Fantasy, der giver nogle fine regler til noget mere simpelt D&D rollespil. Og så er den gratis. Jeg har også købt monsterbogen til RBF, men den har vi ikke brugt så meget – der har det fungere fint med alle mulige andre monsterbøger. Vi har blandt andet brugt Monster Manual fra 4th ed og Monstrous Compendium (eller hvad den nu hed) til Scarred Lands, som begge har billeder af de forskellige uhyrer.

Erfaringer

Børnene elsker når det bliver vildt. Jo vildere jo bedre. Jo mere langt ude, jo bedre. Ikke noget med at dyrke den “danske” tradition med mede på jorden scenarier, som jeg voksede op med i SAGA og FØNIX. Det har jeg prøvet, og det faldt til jorden. I stedet skal der skrues op for fantasien – og det gør ikke spor, at de skal slås mod ork-skraldemænd i en by styret af tempelriddere, mens de hopper ud af vinduer, kaster med fakler ned i tønder med olie, imens en heks har forbandet halvdelen af spilpersoner, så de har lilla hår (det er ca. mine noter til næste scenarie).

Børnene er også generelt gode til at digte med, og det hele bliver meget sjovere – men også mere kaotisk – når jeg bare siger, “ja, og…” til de fleste af deres forslag.

Det betyder lige nu, at spillergruppen blandt andet har etableret en fælles smedje. På hjul. Som de så kan rejse rundt med, og smede nye våben til sig selv, samtidig med at de kan sælge våben til folk på deres vej. Det er for det første en kilde til talrige eventyr – sidst blev de hyrret til at smede en drage-dræber lanse, som skulle bruges til at dræbe baronens drage (velkommen til et nyt plot, hvor spillerne pludselig er på rebellernes side). Og snart er der sikkert indbrud i deres vogn, som mere og mere minder om Von Ands pengetank på hjul.

Faktisk er det helt vildt, så meget at børnene går op i at deres spilpersoner her en professions skill – lige nu er det i højeste kurs at være enten smed (og så lave våben og rustninger til de andre i gruppen – baseret på deres egne tegninger), eller alkymist (der åbenbart kan lave de største brandbomber). Det har også gjort det sjovt at spille – for så længe de får lov til at bygge ting ting, får jeg foræret en endeløs række af ideer. Og gode muligheder for at gøre det hele vildere – det nyeste projekt er vist at bygge repeater-crossbows med eksplosive bolts. Der forventer jeg, at de et par gange vil være gode – og så kommer vi til en slåskamp et eller andet sted, med brandfarlige svampe som udvikler de vildeste hallucinationer når de brænder.

Det er også meget populært at samle på kæledyr. Til at starte med, var jeg lidt betænkelig, men lod dem have hunde, heste og mindre monstre. Nu er vi gået all-in og de fleste af dem har en Rok eller Griff de flyver rundt på. Og det syntes de er vildt sjovt – lige indtil vi når det punkt, hvor jeg minder dem om, at den slags dyr spiser en okse eller to om dagen. Og hvor skal de skaffe dem fra – og så bliver det bare til flere eventyr.

Min spil-leder stil

Som sagt prøver jeg at sige “ja, og..” til det meste børnene har af forslag. Der går en grænse ved dumme rovmord, voldtægt og den slags. Og det er klar en grænse, som de gerne udfordre – og sikkert overskrider i ny og næ, når de spiller selv uden mig (jeg er ikke spilleder hver gang). Men ved at være med på deres ideer, bliver det hele meget kaotisk. Det er til tider stressende, men også meget sjovt – og så har det den store fordel, at jeg stort set ikke skal bruge tide på forberedelse. Det skaber også et spille-rum, hvor det bliver belønnet at være kreativ – og hvor der er gode muligheder til at have en læring omkring handlinger og deres konsekvenser.

Vi spiller med reglen, “siger du det, gør du det” – kun trumfet af reglen om at “du må ikke dræbe de andre spilpersoner”. Det skaber mange sjove situationer – og af og til, så kan vi stoppe op og tage en kort snak omkring det nu lige er den bedste ide, at slå folk ihjel på åben gade ;) Specielt i en fantasy verden med krystalkugler, speak with dead spells og hvad ved jeg, er det ikke altid sjovt at være forbryderne…

Vi bruger også meget tid på at tale om hvad der er godt og dårligt rollespil – hvor der primært er tre pejlemærker:

1) det skal altid være sjovt for alle.
2) Du kan ikke gøre noget forkert – medmindre du altså gør noget, som ødelægger spillet for andre.
3) Alle gør deres bedste. Også dem som er dårlige. Det er fair nok, at sige til en anden spiller eller spilleder, at de ikke var så gode – men så skal du også sige, hvad de har gjort godt, og helst også komme med forslag til at gøre det bedre.

Vores egne regler

Som sagt spiller vi primært RBF, men jeg har alligevel lavet om på reglerne et par steder. Nogle af ændringerne er…

Det koster 1d10x10 guldstykker at stige et level. Så slipper vi for, at vedligeholde udstyr undervejs, og pengene akkumulerer ikke alt for meget i spilpersonernes lommer. Det har den glade effekt, at spillerne har travlt med at bruge deres penge på “et eller andet” inden de stiger level, for de kan aldrig miste flere penge end de har – og så vil de hellere holde fest på en luksus kro i tre dage for 100 guldstykker, end risikere at miste dem på at stige level.

XP reglerne er kogt helt ned. Jeg gider ikke, at det giver XP at dræbe monstre – og ingen at snyde dem. Nu spiller vi med, at det giver 100 xp pr time du spiller, og gm kan give en bonus på max 100 xp per time, hvis spillerne har været gode (dvs det var sjovt, alle opførte sig pænt, var rimeligt koncentrerede etc). Samtidig har vi fladet xp-tabellen ud, så det ca koster 2.000 xp stige level, uanset hvad level du er. For det første, så stiger spillerne ca hver anden gang de spiller (og det er jo sjovt), og der er ikke en differentiering i hvor mange XP spiller skal have – det var bare for latterligt, at en spiller skulle bruge 1.000 XP for at sige, og en anden skulle bruge 25.000 XP for at stige. Enten fik de for lidt til at det var sjovt, eller også fik de for mange – og så var der nogen som følte sig snydt.  Og børnene spiller sammen i grupperinger, hvor der i samme gruppe kan være spilpersoner på level 3 til 12.

Man kan i øvrigt (næsten ikke) dø, når vi spiller. Nul hit points er det samme som bevidstløs, og simpel førstehjælp eller healing kan næsten altid redde spilpersonerne. Det er en regel, som jeg har indført, fordi det for mange af børnene er et meget stort nederlag, hvis deres spilperson dør – og det her rollespil handler ikke om at lære at tackle nederlag, men om at have det sjovt. Når der er nogen som dør, så skyldes det som regel, at de har gået ud på egen hånd – eller de andre ikke har villet redde dem. Og så har vi den regel, at når der er en som dør, så er der ingen som får XP for den spilgang, hvis døden kunne have været forhindret af de andre spillere.
Måske når de er blevet ældre – og mere modne rollespillere – at vi kan lade det blive lidt mere farligt for spilpersoner, men dér er vi slet ikke endnu.

Derudover er der nogle stramme meta-regler, som jeg var inde på. Vigtigst af alt, er det ikke tilladt at dræbe hinandens spilpersoner. Fordi det bare vil ende med en masse ballade, og skabe en helt urimelig mængde konflikter, som jeg så bagefter skulle håndtere ;) Det er bare nemmere – og sjovere – når den slags pjat er forbudt, når børnene ikke er mere modne som rollespillere.

Børnene egne spil

Som sagt spiller børnene også selv. Der er en spillergruppen ca. 10-15 børn som har en spilperson. En kerne på 8-10 stykker spiller meget, de andre mere svingende. Men de spiller sammen på kryds og tværs. Der er ikke nogle grupper. Det er helt normalt at 3 børn den ene dag spiller med mig, og næste dag spiller 2 af dem igen i sammen verden, men så er der lige to andre med og i øvrigt er det et andet barn som er spilleder. Og dagen efter, spiller de så en tredje verden, men en tredje spilleder.
Det eneste som går igen er spilpersoner, som altså samtidig er med i 2 til 5 forskellige eventyr, men lige som mange forskellige (eller flere) spilledere. Det er vildt kaotisk. Men meget fascinerede at se, hvordan børnene uden problemer overhovedet zapper rundt mellem de mange eventyr.
Er jeg midt i et eventyr, som vi så spiller videre på efter en uge, så kan det være at kun halvdelen af spillerne er de samme – og at de i øvrigt er steget et level eller tre siden sidst!

Men mest af alt savner jeg – og børnene – at der er nogle alternativer på dansk. Bjarnes Ulvevinter er alt for ordnært og “kedeligt” bonde-fantasy. Personligt er jeg ret glad for den genre, men børnene vil så meget mere. Drager og Dæmoner er ikke meget bedre. Men måske når Morten får lavet sin D&D version på dansk, at der kommer noget, vi kan bruge? Det håber jeg da !

4 Responses to D&D med børn

  1. Andreas says:

    Tak for en god artikel. Jeg er selv gammel garvet rollespiller, der gik i stå da under kom til. Det glæder mig derfor at de begge er hooket på rpg fra dag et. Du rammer mange gode pointer, som jeg direkte kan bruge i min hemmelige plan om at revolutionere kvarterets ungers verden.

  2. Andreas says:

    Under = unger

  3. Claus says:

    Fed artikel…

    Spiller du/I stadig ?
    Kan jeg kontakte dig på Facebook eller mail ?

  4. Thomas says:

    D&d gik af mode til fordel for savage Worlds. Og ja, du er meget velkommen til at sende mig mails. Adressen er thomas (@) trc.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *