7 Rollespil

Ok, så er jeg med på bølgen. Det begyndte med Per, men der er også andre (Johs, Morten, etc), der nævner de syv rollespil, som de har spillet mest. Så her er min liste…

1: Savage Worlds

Det har været mit go-to system i mange år efterhånden. Jeg tror det begyndte i 2005, men måske var det 2006. Torben skrev en anmeldelse på RPGForum, og jeg har en fornemmelse af, at det var første gang jeg rigtig fik kendskab til det. Det var i hvert fald på Gen Con i 2007 jeg fik Louise til at sidde i kø, så jeg kunne få en signeret Savage Worlds of Solomon Kane bog på udgivelsesgaden.

Det er også blevet til mange kampagner – den bedste var nok Deadlands Arkansas kampagnen, selvom den fik en dårlig slutning. Lars’ FBI kampagne var også ret sjov. Der er de kuldsejlede Solomon Kane og MERP kampagner med de ”gamle drenge”, Warhammer kampagnen (som løb ud i sandet), 1636 kampagnen (som nok også er død – vi har i hvert fald ikke spillet i flere måneder), to omgange med Hellfrost og den nuværende Star Wars kampagne på ungdomsskolen. Og sikkert også nogle andre ting, jeg ikke lige kan huske.

På den ene side er jeg ved at være lidt mæt på Savage Worlds – på den anden side, har jeg svært ved at se på andre systemer uden at tænke, hvorfor ikke bare bruge Savage Worlds?

2: Call of Cthulhu

Det må være det spil jeg har spillet næst-mest ever. Jeg prøvede det første gang omkring ’90 – og tydeligst husker jeg Onkel Huberts Testamente fra Viking Con. Vi spillede meget CoC i rollespilsklubben i Hvidovre (HADK), og det kom også frem ude i Taastrup (TRC). I de gamle dage, var CoC scenarierne dét, man skulle spille, når man var på Con, så rundt omkring på Spiltræf, Fastasval og Viking Con har jeg spillet meget CoC.

Det har også været det system, som vi har brugt mest, når vi har spillet sammen i ”skizofrenia” gruppen – frem til slut-90’erne var der Land of Ninja kampagnen, men så kom Gaslight kampagnen, og de efterfølgende købe kampagner Mountains of Madness og The Great Old Ones. Og for tiden er det så Mask’s of Nyarlatothep.

Uha, der mange ting ved CoC reglerne jeg ikke bryder mig om. Men de er nemme at gå til, og der er ikke så mange dikkedarer. Nogle gange bander jeg BRP reglerne lagt væk – andre dage har jeg travlt med at dagdrømme om en Noir kampagne med selvsamme regler.

Sjovt nok var det BRP (Stort set Cthulhu) reglerne der gjorde at jeg i gymnasiet var spilleder på en utroligt vellykket Ravenloft kampagne, hvor spillerne udforskede Castle Ravenloft og de nærmeste omgivelser (det havde slet ikke været lige så godt, hvis vi havde brugt AD&D).

BRP har også være reglerne bag nogle af de Con scenarier, som jeg (sammen med Jacob) har skrevet – og dem jeg holder mest af, når jeg kigger tilbage.

3: 7th Sea

Før Savage Worlds var der 7th Sea. Det spillede vi meget. Lars fantastiske kampagner, husker jeg fortsat som noget af det sjoveste jeg har spillet – en god kombination af en et spændende plot og gode medspillere. Og det var også 7th Sea der endte med at blive reglerne i vores forsøg på at spille Dragonlance krønikerne. Det var på mange måder mit go-to system i starten af 00’erne.

Vi fandt på alle mulige mindre justeringer af reglerne – men det var småting. Og spillet blev bare ved at være sjovt. Det var også igennem 7th Sea at jeg blev meget bevidst om, at forfattere skabere systemer – og John Wick var (og er) en af de rollespils-forfattere, der gjorde et stort indtryk på mig.

Og ikke mindst var det 7th Sea, der i kølvandet på L5R, gjorde det meget tydeligt for mig, at forskellige systemer, skaber forskellige spil.

4: AD&D 2nd Ed

Det var det vi spillede mest i Taastrup i begyndelsen af 90’erne, da D&D langsom blev fortrængt. Jeg husker talrige små underlige kampagner, og et par forsøg på at spille Dragon Lance kampagnen. Jeg ved, at jeg har spillet meget AD&D – og at jeg engang kunne alle mulige tabeller uden ad.

Men uden at jeg dengang var særligt bevidst om det, så var der alligevel noget med de regler, der ikke helt spillede. Det blev mere og mere tydeligt i takt med at jeg sammen med Jacob kastede mig ud i en forelskelse af Ravenloft settingen – Horror og D20 gik bare ikke særlig godt hånd-i-hånd.

5 : L5R

Jeg har stadigvæk en meget klar erindring om mit første møde med L5R på et lille hotel i Miami i ’99. Det var stort. De tre bøger, skabte et meget intenst forhold til en setting, der var noget helt andet. Det var et par meget intense år, hvor alting i mit spil-liv handlede om L5R. Vi spillede rollespillet. Og købte for tusinder og atter tusinder kroner kort (som vi også spillede med, indtil det døde ud og jeg i nogle år efter havde en god oplevelse ved at forære hele stakken væk). Jeg købte figurer, malede dem, men fik aldrig prøvet figurspillet (regelobogen har jeg for længst smit ud igen).

Jeg var spilleder på i hvert fald tre kampagner, som jeg husker tydeligt. Det blev også til et bar con-scenarier (hvor det med den sorte trane fortsat er et, som jeg er meget stolt af). Men det var kort-spillet som fik kærligheden til at brænde ud. Det blev for meget. Vi tog land og rige rundt, for at spille kort – og kortspillet gav mange gode oplevelser. Men også flere og flere dårlige oplevelser. Det blev lidt for surt det hele. Meta-plots smadrede på mange måder rollespillet – og det hele settingen blev ligesom ”for meget” på en ret ufed måde.

Og i dag sidder jeg og tænker tilbage på de gode tider, mens computeren downloader Happy Jacks Actual Play optagelse, hvor de for første gang skal prøve L5R. Måske jeg er ved at være klar til at vende tilbage til L5R?

6: Vampire

Det var ret sjovt at være teenager og spille Vampire. Det handlede om magt og uovervindelighed. Og egentlig ikke særlig meget om sex. Specielt i Hvidovre fik den på fuld skrue, med vampyrer, der var nattens superhelte og delte tæsk ud til højre og venstre.

Så fik jeg nok af det – og syntes også at det blev lidt for meget. Sammen med Lars – og kraftigt inspireret af de danske Vampire scenarier som blev lavet af Peter CG og Lars A, og de ting som blev skrevet i Fønix af Paul H, gav lysten til at prøve det hele af igen. Vi spillede en del Vampire i Taastrup i et år eller to. Det var dengang vi skabte byen Milton (en klon af Gotham) og havde det spas med vampyrer.

7: ?

Jeg må melde en blank 7’er. Der er simpelthen ikke noget system, som jeg har spillet nok, til at det kan komme ind på syvende-plads. Jeg har dog en del boblere:

Fusion – jeg var ikke rigtigt med på bølgen, da de første mange scenarier kom ud – men efter jeg var med som spilleder på De Professionelle, blev det til lidt mere på et par con’er. Og jeg var også med til at spilteste I en god sags tjeneste, som jeg også siden var spilleder på. Både spiltesten og selve kampagne tog det tæt på et år at spille sig igennem. Men Fusion (både det med detektiverne og eventyr-udgaven) var på mange måder mere Jacob projekt.

RuneQuest – specielt Land of Ninja. Vi spillede det meget, men jeg kom faktisk først med i gruppen, da kampagnen havde nået sit efterår. Alligevel spillede vi det i et par år.
Deadlands – det har været sådan lidt on-off igennem årerne. Vi spillede det lidt i Taastrup, da det første gang kom ud. Og så igen nogle år senere. Så efter en pause, var det med igen – men  så skiftede vi over til Savage Worlds reglerne.

GURPS – det var virkelig kun været sporadisk. Men jeg spillede med i nogle af Rasmus kampagne – de bedste var Deadlands, Cyber Detektiverne og ALIENS spillet. Dengang var jeg ikke den store fan af reglerne – men i dag, tror jeg måske, at jeg ville være mere positiv.

Spycraft – det var noget, som jeg enormt gerne ville spille. Men det blev aldrig til så meget. Nogle one-shots i TRC, en lille stribe con-scenarier og så en kuldsejlet kampagne med de gamle rødder. Har faktisk gået og tænkt på, om det var et system jeg skulle vende tilbage til. Det har fastholdt de ting der er gode ved D20, og rettet op på en del af de ting, der bare er helt hen i vejret.

Resten…

Og resten – ja, der er nogle stykker, men ingen af dem fylder så meget:

På eventyr i Vildmarken – mit første rollespil. Vi spillede det rigtig meget det første år eller så. Men så fik jeg fat på en foto-kopi af D&D, og så var det ligesom slut…

Senere kom Drager og Dæmoner lidt med – men aldrig sådan rigtigt. Mest om lidt inspiration til at lege med CoC og andre BRP regler.

I en periode spillede jeg lidt Star Wars, men var aldrig med i de store kampagner, som blev spillet i Taastrup – det samme kan jeg sige om WFRP som nok er det spil, jeg har flest bøger til i forhold til hvor utroligt lidt jeg har spillet det (og det på trods af at store dele af min rollespils-omgangskreds i flere omgange og forskellige konstellationer af spillere har spillet Enemy Within).

Theatix var et hit i en periode – men manglen på ”rigtige” regler blev for meget, så vi droppede det igen (men det stadigvæk en af de bedste rollespilsbøger jeg har læst – specielt Ironwood supplementet). Der var også en kort periode, hvor Castle Falkenstein stod mig nær – men reglerne var for underlige til at det blev rigtig populært blandt de andre spillere.

I gymnasiet havde vi en kort tid med Cyperpunk, men jeg var ikke rigtig solgt til systemet – og så med vantro til, da der blev spillet ufattelig meget af det i Taastrup. Lidt på samme måde som jeg havde det med Shadowrun, som jeg heller ikke rigtigt kom med i (selvom der var mange som spillede det).

3 Responses to 7 Rollespil

  1. Per says:

    Onkel Huberts testamente – er det det samme som En Sidste Klausul? Hvis det er, så er det også det scenarie som jeg har spilledet flest gange. Vi brugte det helt regelmæssigt som rekrutterings-scenarie i vores lokale rollespilsforening dengang i 90erne :)

  2. Thomas says:

    Hej Per,

    Ja det er En Sidste Klausul. Et fantastisk scenarie. Har også spillet det en del gange – som spiller på Viking Con og nogle gange eller fem siden da. Også som introduktion i den lokale forening ;)

  3. Pingback: [Basic Roleplaying]: Anmeldelse « Frygt og lede i Odense

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *