Børnebanden

På arbejdet spiller jeg rollespil med en masse børn – i alderen 10-13. De fleste har ikke prøvet det før, og deres oplevelse af hvad rollespil er – og ikke er – bliver nok i høj grad formet af hvad de oplever i fritidsklubben, når de spiller med mig og hinanden.
Jeg har hele tiden tænkt, at det ikke ville være sjovt, at spille endeløse dungeoneering scenarier. Og de har også været gode til (mod XP) at lave små baggrunds-historier og fundet billeder af hinanden.
For et halvt år siden begyndte et par piger at være meget med i vores Savage Worlds Runepunk/Steampunk rollespil – og nu er der rigtig mange (over halvdelen af de faste spillere) som er piger. Og med dem, skete der et skift. Det blev pludselig ikke kun vigtigt at der var over-the-top action, men også andre ting, kom i spil.
I løbet af sommerferien fandt de ud af, at det kunne være sjovt, at fokusere spillet på en enkelt by, hvor de havde fokus på at leve et mere “normalt” liv. Fair nok.
De fandt så ret hurtigt ud af, at alle de ting, de gerne ville opnår – primært rigdom og status – ikke lige var så nemt at få ved at arbejde på fabrik ;o)
I stedet fandt de så ud af, det jo var vildt nemt at tjene penge på at være kriminel. Og sørme om de ikke begyndte at opkræve beskyttelsespenge og lave deres egen smugler-bande. Så vidt så godt.
Jeg har jo heller ikke lyst til at de skal rende rundt og plyndre banker og myrde uskyldige, så det vidste sig, at politiet i byen (og også borgmesteren) jo så var onde og korrupte. Så var spillerne ikke så meget kriminelle som frihedskæmpere.
Og i stedet for at få missioner af en troldmand, fik de opgaver, af de folk, som havde betalt beskyttelsespenge til dem. Eller hende den fattige kogekone, der havde problemer med politiet (der også opkrævede beskyttelsespenge).
Og der var også deres personlige intriger. Flere af dem gik på jagt efter kærester til deres spilpersoner – og så skulle der også arrangeres bryllup. Og der var uskyldige familie-medlemmer nok i spil, til at der næsten altid var noget spillerne kunne tage sig til.
Så langsomt blev de kriminelle spilpersoner en slags “de svages beskyttere”. Totalt Old School Cosa Nostra.
Samtidig ville spillerne også have status. Og de fandt ud af, at det gav status at redde uskyldige. Så de gjorde hvad de kunne på den konto – også da en ond super-gangster kom til byen og ville overtage magten. Så kunne de slås mod ham, både for at få status fra almindelige folk, men også for at beskytte deres egen forretning.
Og dermed kom jeg tilbage til det jeg ville. Spillerne havde travlt med at opføre sig helte, selvom de samtidig fik afløb fra deres lyst til at spille kriminelle og lejemordere. Og vi slap helt for alle de dumme ting, som ellers så nemt kommer i spil, når spilpersonerne er på den forkerte side af loven.

3 Responses to Børnebanden

  1. johs says:

    Sjovt indlæg og det lyder som en god kampagne.

    Men hvad mener du med: “Og vi slap helt for alle de dumme ting, som ellers så nemt kommer i spil, når spilpersonerne er på den forkerte side af loven.”
    Hvilke ting tænker du på?

  2. Thomas says:

    Hej Johs
    Jeg tænker mest på spilpersoner, der render rundt og plyndre banker, skyder politi-folk og alle de ting, som også sker, når spil som GTA løber “af sporet”. Når spilpersoner får frie tøjler, er det ikke unormalt at spillere også giver los. Og min erfaring er, at det sjældent er sjovt, når alle i gruppen spiller “tyv uden samvittighed”, og kort tid efter når det punkt, hvor spilpersonerne prøver at stjæle fra honanden (eller endnu være vil slå hinanden ihjel).
    Det bliver meget hurtigt til et spil, hvor spilpersonerne er de onde – og det ender sjældent lykkeligt. Og bliver kun sjovt – efter min erfaring – når spillerne er mere modne, end tilfældet er, når jeg spiller med børn på arbejdet.
    For slet ikke at tale om, at de selvsamme børn – og her der typisk drengene jeg tænker på – også spiller uden der er voksne med, og der afprøver de i den grad grænser omkring slaver, totur og sex. Og der skal de, når de spiller med en voksen, have en chance for at få en dialog omkring hvad der er ok og ikke ok. For det får de ikke, ved at spille GTA og Lost 4 Dead derhjemme på computeren.

  3. Johs says:

    Hov, jeg læste den sætning som et generet problem. Jeg kan godt forstå at der opstår ekstra moralske problemstillinger når man spiller med børn. Skriv gerne flere indlæg om dine erfaringer med børnerollespil :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *