Når spillerne skaber en verden

I vores nye Drags-Kvad kampagne, har jeg besluttet mig for nogle forskellige “spille-regler”, som jeg vil prøve at følge. Nogle af dem, havde jeg også i brug, da jeg i sin tid var spilleder på en “Song of Ice and Fire” kampagne.
En af mine regler er, at jeg bruger terninger til at skabe verdenen – så der bliver rullet for nogle forhold, som jeg ellers – i traditionel spilleder stil – bare kunne have besluttet selv.
For det første har det den fordel, at jeg syntes det er ret underholdende at digte mening og historier ud af terningslag.
For det andet undgår jeg og spillerne, at jeg trækker på de samme inspirations-kilder, arketyper, mm. Det sidste er egentlig ret relevant, når jeg spiller rollespil med folk, som jeg har kendt – og spillet rollespil med – i en snes år (der kommer altså en grad af gentagelse, som godt kan blive lidt kedelig).

Derudover har jeg for tiden den holdning, at spillere simpelthen er nærmest umulige at lære noget som helst om en setting, hvis de ikke er usædvanligt motiverede. Det var noget jeg egentlig blev særligt opmærksom på – og frustreret over – dengang vi i slut-90’erne begyndte at spille Legend of the Five Rings rollespil. Der var spillere, som læste alle bøgerne go huskede det hele – og så var dem, der ikke gjorde. Og det gav en masse bøvl, når vi spillede.

Og når spillerne ikke ved noget om den setting/verden som spillet foregår i, er dette “noget” så overhovedet vigtigt? Eksisterer “noget” overhovedet i spillet, hvis spillerne ikke er videnden om det?!?!

Nå, men for tiden vælger jeg, at tro på, at mine spillere næppe gider læse uendelige sider af handouts – og selv hvis jeg laver mange handouts, og de bliver læst, så bliver de næppe husket. Og på den anden side vil jeg gerne have, at der er lidt kød på vores setting, så vi ikke er på bar bund hele tiden (jo mere spillerne ved, jo nemmere har de ved at tolke, digte mere til og i det hele taget agere).
Så derfor involverer jeg i høj grad spillerne, når vores spilverden skal skabes.

Vasaller og bannermænd
Sidst vi spillede, havde jeg brug for, at spillerne og jeg blev lidt klogere på hvem deres undersåtter – valshuse og bannermænd – egentlig var.
Jeg havde et kort, hvor de forskellige len var indtegnet, og jeg vidste hvad hvert hus egentlig hed. Og jeg vidste, at det hus, som spillerne pt besøgte ikke vær særligt loyale (det slog jeg for forrige gang vi spillede).
Så jeg lavede nogle character sheets til hvert vasal-hus, og lod spillerne slå terninger for hvert hus’ stats. Det blev 1d10 for hver egenskab, og tallets værdi var ikke noget særligt konkret, men mere et relativt tal. 1 var rigtigt skidt og 10 helt fantastisk.
Og så fik spillerne efter tur lov til at slå terninger for vasal-husene. Og det var meget sjovt, og også interessant – for det vidste sig, at der var en del af deres bannermænd der ikke var særligt loyale, og der var i særdeleshed et adelshus, som var helt ufatteligt meget på spanden (man skulle næsten tro de var forbandet).

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *