Pirat-rollespil på ungdomsskolen

AC4BF_CA_SP_01_CaribbeanSea.JPG_2

For et par uger siden, gik vores Weird Wars II kampagne i skudder-mudder på ungdomsskole-holdet. Heldigvis fik de andre spillere endelig dræbt den spilperson, der var nazi-videnskabsmand. Men der var også lidt for meget rod i spillet. Så vi blev enige om at prøve noget nyt.

De valgte at spille pirat-rollespil. Og det skulle fortsat være Savage Worlds.

Så jeg har fundet min Pirates of the Spanish Main bog frem, og lavet et fint Character Sheet (link til pdf: Pirates-Character-Sheet).

Som altid har jeg lavet lidt om på reglerne, så de passer til mine ønsker… Climb/Jump er samlet i Athletics (Str), Swimming (Str) er taget ud af den pakke og har sin egen Skill (nu hvor vi spiller pirater), og for at at skyde med kanoner er det ikke en Shooting spillerne skal have gang i, men en Knowledge; Gunnery (Sma) Skill (det passer bare bedre, syntes jeg). Det har i øvrigt fungeret godt med at lade Fighting være en Str-Skill, så det fortsætter vi med.

Til første spilgang i torsdags, havde jeg ikke forberedt så meget – men blandt andet printet One-Sheet scenariet Smugglers Song ud, så vi havde noget at spille. Og vi kom også lidt i gang med det, efter at spillerne havde lavet deres spilpersoner.

Jeg gav spillerne en lille slup at sejle rundt i – med 4 kanoner og et lille behov for besætning (tre mand er nok), så kunne deres karriere som lykkeridder i Caribien begynde.

marooned3

Lidt om mine tanker omkring spillet
Der var enighed om, at vi skulle have noget spil som mindende om Pirates of the Caribean, så magi og sådan noget eksisterer altså i vores spilverden. Hura. Så kan jeg bruge nogle af mine Deep Ones ideer (og vi slipper for Undead Pirates som ligesom har været brugt i stor stil i Hollywood filmene). Jeg har i øvrigt planket en skurke-npc fra 7th Sea (den pyskopatiske pirat Reis) og tænker at lade mig inspire kraftigt af nogle andre 7th Sea scenarier jeg har liggende. Jeg har også købt et par Pathfinder bøger, da jeg havde hørt ok om Skull & Shackles Adventure Path. Men den er jeg nu ikke så imponeret af lige nu, hvor jeg har fået læst lidt i bøgerne.

Spillerne har i øvrigt lavet et par fine spilpersoner, så lige nu ser besætningen således ud:

  • Alexander: Kaptajn med sans for trolddom (jeg bad ham finde på tre spells, der hed noget pirat-agtigt, og så tog vi den derfra – se nedenfor).
  • Pernille: En pirat-pige med et mix af indianer-afrikaner-spansk blod i årerne og en far som har efterladt hende et skattekort (tak for den plot-hook).
  • Christian: Har spillet for meget Assassins Creed Black Sails, så han har lavet en snigmorder ved navn Connor, som er eftersøgt af East India Company.
  • Jonas: En stor stærk bølle, der ikke ved det fjerneste om sejllads og med en masse kasteknive og økser i bæltet ;)
  • Mikkel: havde ikke lige en klar ide, men lagde ud med en ret almindelig sømand, der kunne lidt af hvert. Der kommer nok mere kød på i næste uge.
  • Mads: var på skitur, så han laver først spilperson i næste uge.

Trolddom
Alexander ville gerne kunne trylle lidt, og det var de andre med på. Jeg har tænkt mig at bruge magi-reglerne fra Solomon Kane (der er rimelig nede på jorden), og forklarede ham, at det nok var sådan lidt Gandalf-agtigt (så han skulle ikke sætte næsen op efter Fireballs og den slags). Det var han med på.

Som sagt så bad jeg ham om at finde på tre spells han ville have – i hvert fald give dem nogle seje pirat-navne. Så vi fandt en liste med pirat-slag på nettet, og lidt efter havde han valgt tre sjove spell-navne, og så talte vi lidt om hvilke Powers det så kunne være:

  • Blow me Down! Det er vist lidt det samme som Holy Crap!, men Alexander havde håbet det var noget som kunne vælte folk. Så jeg hoppede med på den ide, så det svarer til en Stun Power (der ikke kan skade folk, men gør modstanderne Shaken).
  • Windy Sails. Ok, den var men. Elemental Manipulation (Air).
  • Keelhaul! Den var ikke så nem, vi blev enige om at det måtte være Entangle med en Rope Trapping.

Handout i horisonten
Næste gang skal vi spille Smugglers Song færdig, og så er der en uges vint

erferie. Jeg regner med at smide et par ting ind i spillet, som vi kan bruge fremadrettet – og så lade vinterferien gå på at lade handlingen i spillet springet et år frem. Så efter ferien er alle spilpersonerne blevet Seasoned (wuhu, gratis XP til alle!!!) og de er vendt tilbage til samme havn som Smugglers Song foregår i (jeg valgte Plymouth på Montserat). Så kan vi komme i gang med det rigtige eventyr… en skattejagt efter den legendariske skat som gik tabt da One-Eyed Jack forsvandt.

I den anledning får spillerne et handout (link til pdf: pirate-handout-01). Men det må altså vente et par uger inden det kommer i spillernes hænder.

Assassins-Creed-4-Black-Flag-hello-there

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *