Le Pacte des Ghoules

Jeg opdagede lige, at mit gamle “Le Pacte des Ghoules” scenarie ikke var online. Det er da en skam. Så nu er det her på siden (ja, jeg ved godt, at jeg har mange andre scenarier der ikke er online, men det gider jeg ikke rode med lige nu).

Når jeg lige har skimmet scenariet, er det tydeligt, at det er for langt. Og dårligt skrevet. Men dengang i 2003 hvor scenariet var på Orkon var jeg sikkert meget godt tilfreds). I dag ville jeg redigere det ned til halv længde (hvis jeg kunne) – men fastholde portfolio formen. Jeg ville også finde på nogle andre regler i stedet for 7th Sea (som jeg var forelsket i den gang) – enten Savage Worlds (et eller andet horror-hack) eller Warhammer Fantasy Roleplay (der er et fint % system).

På den anden side, er det et scenarie jeg fortsat ville elske at spille. Eller være spilleder på. Og også en af den slags scenarier, som jeg fra min “sure-gamle-mænd” loge savner på Viking Con disse år.

Den lidt kedelige foromtale (der i sin tid var optimeret til Ork on hjemmeside og online-program);

Mord. Intriger. Overtro. Okkultisme.
Rygter blandt de skræmte bønder, tvinger guvernøren i Pont-a-Museau til at påbegynde en efterforskning af begivenhederne nær Mortigny i det sydlige Richemulot. De udsendte er…

Groslier Emmanuel de St. Martin
Zoolog og okkultist. Hans bog ”D’horreur des Loups Garou” har bragt ham hæder som en af sin tids fermeste jægere af varulve. Udsendt for at afslutte sagen i al hast.

Chevalier Elise Duran d’Mintz
Erfaringer fra opklaring af mord i sin hjemstavn. Elise er født og opvokset i kolonierne, og er en dygtig skytte. Hun rider og fægter på lige fod med de mandlige officerer.

Abel Collier d’Latouche
Abel har et lidenskabeligt forhold til lægevidenskaben, og er i kolonierne for at skrive et kapitel om koloniernes sygdomme til en encyklopædi.
Erfaring med ligsyn har inddraget ham i sagen.

André Baptiste d’Vautier
En ung adelsmand fra kolonierne. Han drømmer om at blive musketer, og er lovet guvernørens anbefaling , hvis sagen bliver løst tilfredsstillende.
André er både modig, lokalkendt og drevet af ungdommeligt vovemod.’


PDF Filerne (der er mange, og det er noget rod).

2 Responses to Le Pacte des Ghoules

  1. Thais Munk says:

    Wow, Le Pacte des Ghoules. Det kan jeg huske fra Orkon 2003 (den 4 con jeg var på), hvor folk snakkede om det. :D

    Jeg tror muligvis at jeg ikke var gammel nok til at spille det dengang – var der en aldersgrænse på 18 på scenariet?

  2. Thomas says:

    Hej Thais
    Jeg har ikke nogen erindring om en aldersgrænse, men det er godt nok også mange år siden. Der burde have været en aldersgrænse på Dødens Skygge, og jeg syntes, at kunne huske en fokus på den slags de år. Så måske.
    Men nu er du hjertens velkommen til at læse og spille det. Også selvom jeg nok syntes det trænger til at bliver strammet lidt op :)

    Thomas

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *