Synops til Viking Con: Helvedes Forgård

Viking Con har efterlyst scenarier, så jeg har tilmeldt et scenarie i dag og sendt en synops. Det er en gammel ide, som jeg har støvet af.

Vore helte ankommer til minebyen Hellhole midt i den californiske Great Maze. Byen summer af liv, fulde minearbejdere, syngende dansepiger og skrigende røg fra dampmaskinerne. Her stinker af sprut, sved og sulfur. Et vivar af folk bevæger sig rundt i byen – de flestes hudfarve er gemt under et tykt lag af gulligt støv og sort sod.
En enlig præst står på et gadehjørne, og prøver at råbe folk op med sin prædiken. Et par tungt bevæbnede ordenshåndhæver står og griner foran en bar. Og ned af gader flytter alle folk sig, for byens elegant klædte borgmester og hans kvindelige ledsager.
Ingen lægger rigtig mærke til de fem fremmede, som kommer i land fra færgen. De skal aflevere en værdifuld pakke til bankdirektøren – men snart bliver de rodet ind en mere alvorlig sag.

Regler: Deadlands (Savage Worlds)
Antal spillere: 5
Form: Et færdigt scenarie, der kan køres af flere spilledere.
Varighed: ca 5 timer
Hvad skal spillere forvente sig? En western der blander investigation og action. Et helt traditionelt scenarie uden spektakulære virkemidler.

3 Responses to Synops til Viking Con: Helvedes Forgård

  1. johs says:

    “Et helt traditionelt scenarie uden spektakulære virkemidler.”?
    Pas på du ikke oversælger den :)

    Det lyder som et rigtig fint scenarie. Hvordan er dine erfaringer med kamp i systemscenarier? Jeg ved godt at Savage Worlds er et hurtigt system, men kampe tager tid når man kun har et scenariet. Hvordan håndtere du det?

  2. Thomas says:

    Hej Johs
    Det er mange år siden, min karriere indenfor salg og marketing sluttede. Jeg gider egentlig ikke oversælge scenariet, når det netop ikke benytter sig af avancerede virkemidler.

    Jeg har det fint med kamp. Lidt afhængigt af systemer, selvfølgelig. Til et con-scenarie med fokus på action, kan jeg sagtens få plads til tre kampscener (typisk i et anslag, undervejs og når vi når klimaks).

    Jeg prøver at skrue action-sekvenser sammen således, at de ikke varer mere end tre-fire runder. Ellers løber tiden fra alle – og det bliver også lidt kedeligt.

    Rent praktisk er det vel noget med, at designe modstandere der ikke skal have bank runde-efter-runde, men som går ned, når de bliver ramt – og samtidig sørge for at mængden er passende, samt at der er et formål med kampen, som sikre at det slutter (fx flugt).

    Der ligger også noget spil-leder håndlag i det. Jeg fokuserer på at få tempo frem i spillet. Tag hurtige beslutninger, driv handlingen frem uanset hvad spillerne gør og hvordan terningerne falder ud (fail-forward).

    I et scenarie som Helvede Forgård tænker jeg, at der bliver ca tre action sekvenser… måske noget lav-intenst i stil med en fist-fight, en duel mellem to mand (m/k) og så et stort kaotisk shootout til sidst, som tager tid – men også kaster spillerne rundt mellem soldater, zombier og gale kultister.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *