Samurai rollespil

WINTERWARFARECOLLAGE

Mens nogle af ungerne på ungdomsskolen skal spille Star Wars, skal jeg spille samurai-rollespillet Legend of the Five Rings med nogle af de andre.

Der er kommet en fin og flot 4th ed Legend of the Five Rings udgave, som jeg har fået anbefalet. Men det virker lidt fjollet, at bruge 500 kr på en regelbog, når jeg allerede har en hylde fuld af L5R bøger. De fleste er dog 1st ed. Men det er der da også en charme ved.

Da vi i sidste uge sad på ungdomsskolen og talte om spillet, måtte jeg undskylde overfor en af drengene, at jeg var lidt rusten. Jeg spillede meget L5R da det var nyt og hot i ’98 og ’99, men siden 2000 har jeg ikke rigtigt spillet det så meget. Den lidt akavede stilhed bagefter, dækkede over, at jeg åbenbart har købt min regelbog før end knægten blev født …

Hvorom alting er, skal vi spille med mine gamle L5R regler, selvom de er lidt rustne i kanten. Men jeg tænker, at det næppe bliver noget stort problem i den her sammenhæng.

I forhold til scenarier, så var jeg lidt på bar bund til at begynde med. Spillerne ville gerne spille Kejserlige Magistrater, men den kampagne jeg har stående til den slags – City of Lies – var ikke lige noget for dem. Så derfor tænkte jeg, at de kunne sendes til City of the Rich Frog. Og der kunne jeg trække på nogle forskellige AD&D Oriental Adventures moduler, jeg har liggende.

Men for lige at komme i gang, vil jeg lægge ud med nogle L5R scenarier fra fan-kampagnen Heroes of Rokugan, og der er også en god chance for at jeg trækker et Hellfrost scenarie ind (Pirates of the Crystalflow) som jeg har brugt i anden sammenhæng for nyligt (i tirsdags-kampagnen hvor vi spiller Fantasy Craft).

Selvom det var lidt af en overraskelse, at spillerne gerne ville en tur til Rokugan, og jeg først var lidt tøvende, så ser jeg frem til gensynet. Og så er det jo også lidt relevant, da Fantasy Flight netop har købt L5R brandet – og selvom det ikke rigtig frister at købe nye L5R kort, så håber jeg, at de med rollespillet kan finde lejlighed til at lave lige så fine scenarier, som dem de har lavet til Warhammer Roleplay.

KATANALINE

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *