L5R | Den Vrede Løve

samuraibattle

I går fik vi på ungdomsskolen rullet mere end et dusin håndfulde terninger. Enkelte terninger røg på gulvet, men vi fik reddet dem alle op igen.

Spilpersonerne:

  • Otomo-San: Jurist, tilhører en af de kejserlige familier.
  • Akodo-San (Løve-klanen): Shugenja der er meget optaget af at kunne slås med sværd.
  • Yogo-San (Skorpion-klanen): Shugenja, tidligere medlem af Føniks-klanen. Bærer på skumle hemmeligheder.
  • Shosuro-San (Skorpion-klanen): Snigmorder der også er en habil læge.
  • Mirumoto-San (Drage-klanen): En klassisk bushi der tager sin pligt og ærer meget alvorligt).
  • Utaku-San (Enhjørning-klanen): Kriger-kvinde med en stor hest og en utrolig sikker hånd når der skal skydes med bue.

Sidste vi sluttede, var de Kejserlige Magistrater ved at banke på døren til yakuza banden Den Sorte Tåge, for at finde ud af, om det mon var dem, der havde kidnappet den unge adelssøn. Denne gang var der to spillere med, som sad over sidste uge. De blev hurtigt introduceret til planen – der var tynd som rispapir – og Akodo-San får til opgave at banke på døren.

Spillerne har en kort samtale:
Spiller 1 (Akodo-San): hvad gør jeg hvis planen går galt?
Spiller 2 (Mirumoto-San): så skubber vi dig ind af døren, smækker den og løber. Så klarer du sig selv.
Spiller 1: f*ck ikke igen !

Og det var startskuddet til en aften med masser af sværdhug – og en død samurai.

De Kejserlige Magistrater tænkte, at det nok var bedst, ikke at skilte med deres position. Så de trådte op foran rocker-borgen yakuza-villaen i civil. De spurgte om de måtte tale med chefen, og fik lov til at tale med hans højre hånd. I baggrunden kunne de se banden gøre sig klar til noget – alle mand var på gårdspladsen, hvor de drak kolde øl og fandt våben frem.

Samtalen var ret kort. Samuraierne ville ikke sige så meget, og yakuzaen var ikke så gæstfri. Så samuraierne gik fra huset. De stod lidt på afstand, og så yakuza-folkene lunte afsted. Først fire mand. Så en gruppe på en halv snes plus den næstkommanderende. De fulgte efter dem til ”De Snoede Vejes Samling” torvet, som sjovt nok også var der, hvor bortførerne ville have deres løsesum udleveret.

Shosuro-San valgte dog at blive tilbage ved yakuza-villaen. Han havde vidst en plan.

Nu er spilpersonerne ikke de mest diskrete – og slet ikke den uge Utaku-San, der ikke har en Stealth Skill og har så meget ære, at hun slet ikke kan finde på at snige sig rundt. Så selvfølgelig blev de hurtigt opdaget, og da Yakuzaen kort forklarede, at der skam ikke var noget at se her – og slet ikke for så højt-ærværdige samuraier som dem – så fortrak spilpersonerne.

Tilbage ved Den Sorte Tåges hovedkvarter, besluttede Shosuro-San sig for atbruge sin shinobi-træning og snige sig ind og kigge lidt. Han hoppede over hegnet, undgik at vække vagthundenes opmærksomhed, ind i den store villa, gemte sig for tjenestepigerne som var ved at vaske gulv efter nattens fest – og hen til Oyabun Miki-Sans værelse. Her hørte han den gamle gangster spille terninger med sine livvagter.

I et lille tilstødende rum fandt han en ung mand, der var bundet på hænder og fødder, og var i ret dårlig stand (han havde ikke spist og drukket i to-tre dage). Rummet var vist ret ofte brugt til at holde folk til fange, for der lugtede ret fælt. Den slags generer ikke Shosuro-San, så han greb resolut fat i knøsen, op på skulderen med ham, og ud af huset. Det var ikke så nemt at komme over det tre meget høje hegn, så han gemte sig under et udhus, for at se tiden lidt an.

Omtrent samtidig med kom de andre samuraier tilbage for at hente Shosuro-San. De kunne ikke finde ham, og ville nu insistere på at tale med yakuza-bossen. Denne gang var de ikke så høflige, men valgte ”vi er samuraier, vi kræver at tale med chefen, og alle der står i vejen for os, vil blive straffet” strategien.

Yakuzaen i huset var klart i overtal, og lidt overmodige, så de ville ikke lige overgive sig. Mirimoto-San udtrykte sin foragt, og gjorde det klart, at en håndfuld bønder absolut ikke var en alvorlig trussel.

Samuraierne stod i porten, Yakuzaen stormede dem, og snart flød blodet. Akodo-San mente ikke, det var tiden til at bruge trolddom, så han trak sin kantana, og stod skulder, ved skulder med de andre. Efter to runder, var det ved at være kritisk for banditterne. De havde kun såret to samuraier, der alligevel kæmpede videre, mens en pæn håndfuld forbrydere lå døde eller sårede. Men så vendte lykken – det lykkedes en af banditterne at jage en kniv i skulderen på Otomo-San.

Samtidig havde Shosuro-San fundet anledning til at komme i sikkerhed. Med en bevidstløs mand på ryggen, kom han frem fra sit skjul, sprang op af hegnet og fik fat med fingerspidserne. Viljestyrke – og et Void point -var nok til at han fik hevet sig op, og over hegnet. Herfra så han, at yakuzaen banden var ved at få forstærkninger. Den håndfuld gangstere der havde forladt villaen, var på vej tilbage. Han råbte en advarsel, inden han forsvandt i sikkerhed.
Såret, og nu advaret om at flere banditter på vej, valgte Otomo-San at trække sig tilbage.
Han kom i sikkerhed, men efterlod et hul i forsvarskæden. Det ville betyde, at i næste kamprunde ville Akodo-San blive omringet.

Heldigvis havde vores sidste spiller – Yogo-San – god timing. Han var kommet for sent til rollespil, men nåede lige at sætte sig i stolen. Så frem fra skyggerne sprang endnu en Shugeja med trukket katana. Forsvarskæden holdt en runde mere.

Men situationen så skidt ud, for i gyden foran huset væltede det frem med skrigende banditter. Akodo-San følte sit Løve-blod bruse. Han så, at der kun var få banditter mellem ham, og yakuza-bossen der stod på sin veranda med fem hærde-brede livvagter foran sig. Akodo-San havde fjenden i ryggen, og en god død foran sig. Det var et nemt valg. Han huggede en yakuza-bølle ned, og stormede over gårdspladsen.
Mirumoto-San og Utaku-San valgte at følge ham. Tilbage stod Yogo-San – alene mod et dusin sure gangstere.

13-assassins

Akodo-San var fuld at styrke. Han kløvede en livvagt midt over, og sprang frem mod bossen. Mirumoto-San og Utaku-San kom i kamp med de fire resterende livvagter. To af dem faldt for samuraiernes sværd. Men en tredje fik ram på Mirumoto-San der faldt om på gårdspladsen.
Utaku-San så Akodo-San løbe ind i huset. Hun valgte at følge efter, med to livvagter i hælene.
Imens kæmpede Yogo-San videre mod overmagten, og holdt banditterne i skak.

Utaku-San trådte ind i huset, og så to smadrede papir-vægge. På gulvet i en mellemgang lå Oyabun Miki død. Det ene ben var halvt hugget af, og hans hoved lå en fod eller to fra resten af kroppen. Blodet var sprøjtet op langs væggene. Midt i det hele stod Akodo-San, der uden et ord, sprang forbi Utaku-San og dræbte en ad de livvagter som var fulgt efter hende. Den sidste livvagt så sin død nærme sig, og prøvede at flygte. Han døde to skridt senere.

I mellemtiden havde Otomo-San fået fat på et par af by-magistratens håndlangere. Sammen med dem kom han til scenen. Gyden foran huset var et blodbad. De sidste gangstere var flygtet.
I porten lå Yogo-San. Dræbt af knive og køller. Midt på gårdspladsen sad Mirumoto-San oprejst, men ude af stand til at gå nogle steder. Og på terrassen stod Akodo-San sammen med Utaku-San – begge indsmurt i blod.

Det var et godt tidspunkt at runde af på. Så jeg fortalte, hvordan Shosuro-San fik afleveret den bortførte søn til sin far – og dermed fik en Minor Ally i Yogo Ichiba (skorpion-klanens smugler-købmand, der gerne så De Røde Ræve komme tilbage til magten i byen).

Akodo-San fik æren for at have befriet gidslet og dræbt en masse kriminelle. Så Glory til ham, og ikke mindst en Minor Ally; Arao familien var glade for at se de unge søn i sikkerhed.

Næste gang: Spillerne ankommer til Den Rige Frø’s By og flytter ind i magistrat-boligen.


Mirumoto-San og Akodo-San fik begge 0.1 Honor, for deres heltemod.
Yogo-San døde en heltemodig død, og hans spiller tog det hele i god stil. Begge dele skal belønnes, og derfor får han lov til at overføre sine hidtil optjente XP til en ny spilperson. Spillerne pønser på at lave en Kakita Bushi.

KATANALINE

2 Responses to L5R | Den Vrede Løve

  1. Thomas says:

    Det blev en længere smøre den her gang – må prøve at fatte mig mere i korthed næste uge.

  2. Det var helt fint hvad angår længden.

    Og stakkels Yogo-san! Og det var godt nok en hamper Løve-shugenja du har på holdet der.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *