L5R | NPC Handout til Den Rige Frø’s By

Jeg har i dag hygget mig med at male nogle nisser til familiens jule-landsskab, i andledning af at der blev julepyntet.

Men jeg har også haft tid til at lave et hand-out til spillerne fra ungdomsskole-holdet, så de havde bare en lille chance for at holde styr på de forskellige NPC’ere de kommer til at møde i nu hvor de er blevet Kejserlige Magistrater i Den Rige Frø’s By.

Der er to sider – den ene giver et overblik over de vigtigste folk fra Funada Familien, som styrer byen. Der er den gamle daimyo – Funada Mitsuhide – og hans bror Funada Toyoo (de er i gang med en magtkamp, da begge mener, at det skal være deres ældste søn, som overtager magten når Mitsuhide engang dør).

Spilpersonernes kommer nok også til at have en del kontakt med Funada Inao, der er Klan Magistrat. Hun er opvokset hos Drage Klanen, og hvad spillerne ikke ved endnu, så er hun uddannet Kitsuki Magistrat (Rokugans mest komptence efterforskere – da de rent faktisk bekymrer sig mere om beviser end vidne-udsagn). Hun er også så meget Drage, at hun kan påtage sig rollen som den Minor Enemy (Dragon Clan) som gruppens nye Kakita Duelist har med sig.

Jeg har også fået beskrevet de seks ambassadører, der mest af alt har det til fælles, at de fem fra de store klaner alle er ret usympatiske (måske med undtagelse af Yazuki Geiko, hvis eneste last er, at han keder sig gudsjammerligt, da han ikke – som derhjemme – er travlt optaget med at drive et kriminelt netværk). Det er lidt et tilfælde, at de alle blev så skumle, men jeg brugte tabellerne fra Unexpected Allies bogen til at finde deres motivation og vaner, og så faldt det bare sådan ud. Det passer mig nu egentlig ret godt, for så er det heller ikke så fristende for spillerne at løbe efter hjælp, når de er pressede.

Den mest flinke af alle ambassadørerne er nok Yoritomo Maro, men ham vil spillerne sikkert prøve at ignorere, da han ikke er fra en af de store klaner – og desuden virker det sikkert ret suspekt, at han virkelig er så meget mere sympatiske end alle andre (så har han helt sikkert noget at skjule).

Har du lyst til at vide mere – eller bare kigge mig lidt mere i kortene – kan du selv kigge på handoutet:

KATANALINE

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *