L5R | Ambassadørerne er ikke vores venner

I går fik vi spillet Legend of the Five Rings på ungdomsskolen. Jeg havde egentlig troet, at vi skulle jage pirater (og havde derfor et Kaeru Provinsen), men det blev i stedet til en række besøg på ambassaderne i Den Rige Frøs By.

Vi var igen en spiller fra at have fuldt hus:

  • Otomo-San: Jurist, tilhører en af de kejserlige familier.
  • Akodo-San (Løve-klanen): Shugenja der er meget optaget af at kunne slås med sværd.
  • Mirumoto-San (Drage-klanen): En klassisk bushi der tager sin pligt og ærer meget alvorligt).
  • Utaku-San (Enhjørning-klanen): Kriger-kvinde med en stor hest og en utrolig sikker hånd når der skal skydes med bue.
  • Kakita-San (Trane-klanen): En duelist med pungen fuld af koku og en mystisk hemmelighed omkring sin mor.

Men vi regner med at Shosuro-San sikkert bare var ude og lave sneaky-sneaky ninja sager.

Sidste gang havde spillerne lagt en plan for hvordan de kunne besøge alle ambassadørerne i byen uden at fornærme nogle af dem. Og jeg havde troet, at det ikke ville tage så lang tid at spille – men jeg må sige, at spillerne gik godt med ind i den del af spillet, så vi klarede os igen en hel spilaften ude at trække sværd. Selvom det nu var tæt på at gå galt et par gange.

Første aften havde spilpersonerne delt sig, så de både besøgte Enhjørning og Løve Klanen.

Ikoma-Ogami

Løve-Klanen

Vært: Ikoma Ogami
Medbragt gave: Krydderier

Hvordan gik det: Ikke så godt. Løve-Klanen er ekstremt traditionelle, og hele huset var meget afdæmpet indrettet med fokus på ro og rene linjer. Maden var utroligt estetisk anrettet, og det er klar for alle, at Løve-Klanens samuraier ikke sætter pris på krydret mad. Så gaven var ikke så stor en succes.

Ikoma Ogami-Sama prøvede at lokke magistraterne til at vælge side i krigen mellem Løve og Enhjørning Klanen – han talte meget om en “ulovlig krig”. Den hoppede spilpersonerne ikke på.

Så fortalte han Utaku-San, at han en gang havde mødt hendes familie daimyo, og også hendes klan-daimyo. Hun hoppede i fælden, og spurgte til hvornår. Det var så dengang, at han var i krig, og Løve Klanen gav Enhjørning Klanen så mange tæv, at de mistede deres klan-banner, og måtte møde frem i hovedstaden, for at bede Kejseren om at skaffe det tilbage til dem.

Ikoma-Sama mente ikke, at det kunne være så vigtigt for magistraterne at jage pirater; skulle de ikke hellere tage sig af de banditter, der krydsede frem og tilbage over grænsen mellem Løve og Drage-Klanernes land? Han tilbød også sin hjælp, for han kender jo en del folk nede af floden – men det takkede magistraterne nej til (de ville ikke rodes ind i noget).

Lion Clan Relations: Gik fra Neutral til Displeased.


Anden aften…

Ide_Ubisu

Enhjørning-klanen

Vært: Ide Ubisu
Medbragt gave: Fine porcelæns-tallerkener

Hvordan gik det: Heller ikke så godt. Enhjørning-klanens ambassade var ret underlig. Der var modsat Løve-klanens stilhed en evig larm – folk snakkede i munden på hinanden, der blev spillet musik og der var folk, som dansede sære danse. Der var sågar en akrobat. Desuden var det ret tydeligt, at der lugtede forfærdeligt af hest – og det gjorde værterne også. Ikke mindst fordi de fleste samuraier i Rokugan mener, at man får en dårlig kropslugt, hvis man spiser kød – og her blev der serveret stegt lam. Og stegte ris og nudler. Og det hele var krydret!

Gaven blev modtaget, men var ikke en succes. Det var noget nær en katastrofe, da maden kom ind, og man skulle spise fra et fællesfad. Og nogle af værterne spiste noget af maden med fingrerne. Det var meget tæt på, at Akodo-San havde startet en blods-fejde. Men han bed sin forfærdelse i sig.

Samtalen gled heller ikke så godt. Ubisu-Sama spurgte lidt til, hvorfor Kejseren var fange hos Løve-Klanen. Akodo-San bed igen et svar i sig, og fig smyget sig udenom. Så spurgte hun til hvorfor Doji Satsume – Kejseren Forkæmper, Trane-Klanens Daimyo – ikke havde befriet Kejseren. Og så måtte Kakita-San bide sig i tungen.

Hun syntes egentlig ikke, det lød så interessant, at de ville tage ud og fange pirater. Ikke mindst fordi hendes klan i højere grad benytter sig af karavaner. Men hun tilbød at hjælpe med et introduktions-brev, nu hvor de skulle rejse rundt i hendes klans gamle hjemland, som nu var blevet befriet fra Løve-Klanen. Ros til Akodo-San for ikke at sige sin mening. Den mere intrigante Otomo-San sagde dog ja tak til brevet.

Unicorn Clan Relations: Forbliver Neutral.


Tredje aften…

Daidoji-Koso

Trane-klanen

Vært: Daidoji Koso
Medbragt gave: Et meget velformuleret digt, der dog ikke blev skrevet helt så pænt.

Hvordan gik det: Hvad giver man til byens rigeste mand? De nåede frem til, at det mere måtte handle om en gave med betydning, frem for noget som han han allerede havde (og sikkert også i bedre kvalitet). Så Kakita-San fik lavet et digt, som Otomo-San desværre ikke kune øge retfærdighed med, da det skulle skrives ned.

Den arrogante vært talte mest med Kakita-San, men havde også stikkende bemærkninger til de andre. Mirumoto-San fik sneget sig elegant ud af en samtale om hvorfor Drage-Klanens samuraier slås med to sværd, uden at sige den ene skole var bedre end den anden (der var ellers lagt op til en lille rask duel). Men Akodo-San havde det svært, og blev fanget i et hjørne, hvor han til sidst kom til at fremstamme, at Daidoji Koso måske ikke talte sandt. Koso-Sama strammede lige skruerne, for Akodo-San går i modsætning til så mange shugenjaer med fuldt daisho – og når man bærer katana, er man jo også villig til at bruge den. Men “det er jo ikke værdigt at dræbe en shugenja, der kan tale med kamierne, bare fordi han fornærmer mig i mit eget hus – og desuden vil det ikke være passende for en mand af min stand, at udfordre nogle af lavere stand”. Akodo-San bed det i sig. Og så okm der trumf på, for Daidoji-Sama forbød udtrykkeligt alle sine håndlangere, at udfordre Akodo-San til duel på hans vegne, for det var ikke passende at udgyde en Shugenja’s blod.

I forhold til snakken om pirater, var Daidoji ret begejstret. For de angreb nemlig også hans skibe – og han var ret sikker på, at det er Krabbe-klanens Yasukier, som står bag det hele (og det havde slet, slet ikke noget at gøre med det gamle fjendskab der er mellem Daidoi og Yasuiki familierne…).

Kakita-San syntes det havde været en fin aften, og fik et brev med, som sikre hjælp fra alle Daidoji’er på deres vej. Alle andre var slet ikke af den opfattelse.

Crane Clan Relations: Fra Neutral til Displeased.


Fjerde aften…

Yasuki_GeikoKrabbe-klanen

Vært: Yasuki Geiko
Medbragt gave: Lanse

Hvordan gik det: Huset bar præg af, at der ellers aldrig kommer gæster – og alle vagter og tjenestefolk var vansirede og eller lemlæstede. Spillerne fattede ret hurtigt, at det skyldtes at de havde været i krig mod Skyggelandet, havde overlevet, og nu var sendt på en “nem” opgave væk fra fronten, således at mere friske folk kunne tjene klanen derhjemme i den evige krig. Gaven, en rytter-lanse, blev modtaget med undren. Men Geiko-Sama lovede at sende den hjem til sine klan-fæller så den kunne indgå i forsvaret af Kaiu Muren (selvom alle godt kunne se, at det nok ikke lige ville give meget mening i forhold til forsvaret af en mur).

Yasuki-Geiko fortalte åbenhjertigt om byen, og ikke mindst hvordan de to etablerede yakuza-bander (De Store Hoveder og De Værdiløse Blomster) for tiden bliver presset af en ny bande kaldet Den Sorte Tåge.

Han syntes nu også, det lød som en god ide at jage pirater. Ikke mindst fordi de også angreb hans skibe. Skulle han gætte på hvem der stod bag, ville han tro det var Skorpion Klanen, da Yogo Ichiba, altid har en finger med i spillet, når der er handels-krige og lignende.

Direkte adspurgt om han kunne være sikker på, at det ikke var nogle Yasukier som stod bag (ja, det var Kakita-San der spurgte), var svaret, at han styrede alle klanens skibe på floden, og at deres loyalitet var sikker. Anden gang han blev spurgt, svarede han lidt mindre høfligt. Og tredje gang måtte han tage sig sammen for ikke at smide gæsterne ud.

Magistraterne fik ikke noget venligt brev med…

Crab Clan Relations: Fra Neutral til Displeased.


Femte aften…

Yogo-IjioSkorpion-klanen

Vært: Yogo Ijio
Medbragt gave: Bog med historien om frøen og skorpionen

Hvordan gik det:  Huset var ret farvestrålende – overalt var træværket malet i sorte og røde farver, og der var kun en eneste vagt ved porten. Derudover magistraterne ikke andre vagter (“så” er et ret vigtigt ord i sætningen).

Allerede ved ankomsten fik magistraterne en forsmag på hvad der ventede dem – på den anden side af en rispapirvæg hørte de en kvinde skrige højlydt af tjenestefolkene. Og i løbet af aftenen kom Ijio’s skizofren-manio-depressive humør i udbrud – hun dansede af glæde og optrådte med teater, hun kylede deres medbragte gavebog igennem to papir-vægge og forklarede, at kokken helt sikkert havde tilberedt aftenens livsfarligt giftige fugu-fisk (og hvis nu de alle sammen alligevel døde  med kraftige smarter i morgen, så havde hun instrueret sine folk om at kokken skulle tvinges til at overvære, at hans familie blev flået levende, inden han fik hugget fingerene af og overladt til en skæbne være end døde i eta-landsbyen).

Kort sagt: Hun går 100% retard.

Der er lidt kort snak om løst og fast, men ingen af spilpersonerne vover at sige hende imod. De er til gengæld ret gode til at nikke. Hun roser dem for at ville jage pirater, og forklarer at det nok er knæler-klanen som står bag (de er jo nogle slemme pirater).

De sluttede deres besøg af med at få en fornem gave: en flaske af skorpion-klanens fornemmeste saké, som hun mente de kunne nyde en aften, hvor de havde noget særligt at fejer eller alting bare virkede håbløst. Spillerne var enige om, at den sikkert var forgiftet, og så ville de sørge for at Shosuro-San undersøgte den. Men på den anden side, “så siger han jo bare at den er fin – og kan vi så stole på det?”.

Scorpion Clan Relations: Fra Neutral til “Complicated”.


 

Sjette aften…

Knæler-klanen

Vært: Yoritomo Maro
Medbragt gave: De var ved at løbe tør for ideer, men nåede frem til at det ikke kunne gå galt med en flaske sake (dog ikke den de lige havde fået af Yogo Ijio) . Som en særlige ekstra gave, lokkede Otomo-San Kakita-San til at forære Maro-sama en skrivepen.

Hvordan gik det:  En af spillerne mente der bare manglede et pirat-flag over huset. I hvert fald var haven fyldt med eksostiske blomster, skrålende fugle (papegøjer) og en abe i et gyldent bur. Vagterne lignede godt nok også pirater – men til alles skuffelse havde Yoritomo Maro ikke noget træben. På den anden var han utroligt flink og en god vært – lige med undtagelse af da han åbnede gaven fra Kakita-San og så skrivepennen, og tørt konstaterede “ja, pennen er mægtigere end sværdet”. (Det var tænkt som en ret udsøgt fornærmelse i forhold til Knæler Klanens stiftelse).

De får også talt om pirater, og Maro-San forklarer, at de fleste angreb sker oppe i området hvor De Røde Træers Flod løber ud i De Tre Stens Flod – og så langt mod nord kommer hans skibe aldrig. En opmærksom magistrat spørger hvorfor de ikke sejler længere, men fanger ikke helt, at svaret med “det skyldtes nogle aftaler om at laste om til andre skibe og den slags købmands-sager” nok dækker over noget andet.

Maro er så glad for at de kom på besøg, og spillerne bliver lidt overrasket, da det går op for dem, at deres forgænger i byen aldrig ulejligede sig til at besøge ambassadøren fra en “lille” klan.

Mantis Clan Relations: Fra Neutral til Positive – lige indtil “skrivepennen” sørgede for at rykke forholdet ned på Neutral igen.


GM Note

Vi nåede som sagt slet ikke ud til jagten på Flod Piraterne… det må så blive næste uge. På den anden side havde vi det rigtig sjovt, og der blev grinet meget – samtidig med at spillerne efter tur måtte vride sig i stolen, når ambassadørerne stillede dem ubehagelige spørgsmål om den aktuelle situation i Kejserriget.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *