Skizofrenia Spillerne

Lidt historie…

Det er ikke et tilfælde, at min blog hedder noget så sært som Skizofrenia. Det er nemlig også navnet på en forening, som ikke eksistere mere – men som opstod omkring den gruppe af venner, som jeg den dag i dag spiller rollespil med.

I gamle dage – før jeg var med – spillede de rollespil. Det var dengang rollespil var meget nyt, og Ulf var med til at importere dem til Danmark. Hans søn havde venner, og sammen begyndte de at spille. Det var vist først D&D og AD&D, så noget RuneQuest og Warhammer. Jeg har ikke helt overblikket.

Samme gruppe spillere var med til at stifte rollespilsforeningen TRC, som stadigvæg eksistere takket være flere vellykkede generations-skifter.

Da jeg i starten af halvfemserne blev inviteret med til at spille privat med de ”gamle” hjemme i Smedjen, var der Rune Quest Land of Ninja på programmet. Det var noget de havde spillet et par år inden da, og vi holdt ud et par år mere.

Så havde vi en kort affærer med RuneQuest, men det droppede vi vist allerede efter et år. Vi skiftede til Call of Cthulhu Gaslight – hvor jeg skulle være spilleder. Det var jeg vel et års tid, inden jeg flyttede til Århus. Så spillede de andre videre med en ny spilleder. Nogle år senere flød den kampagne ud i sandet – og jeg var kommet tilbage igen (og havde spillet med det sidste år til halvlandet).

Det var vist der, jeg introducerede Spycraft, som vi spillede mere som noget Delta Green. Bagefter det prøvede vi Savage Worlds – og det blev til en Middle Earth kampagne, som løb et års tid eller så. Det blev i stedet til en Solomon Kana kampagne med Savage Worlds reglerne. Så blev der for meget uro over reglerne, så jeg slog også den kampagne i hjel.

I et års tid eller så prøvede vi noget nyt: En Song of Ice and Fire kampagne. Noget gik godt, noget ikke så godt. Men jeg var igen GM på en kampagne der døde relativt hurtigt (den løb også “kun” et år).

Tilbage til Call of Cthulhu – denne gang skulle vi prøve en af de store kampagner: Mountains of Madness. Bagefter det spillede vi CoC kampagnen The Great Old Ones. Og bagefter det Masks of Nyarlathotep – som vi dog aldrig blev færdige med.

For et par år siden skiftede vi så over til Fantasy Craft, hvor jeg er spilleder på en kampagne, der i det store hele er et mix af Curse of the Crimson Throne og den nye WFRP Enemy Within kampagne. Da jeg i en periode var på pause fra rollespillet, spillede de andre lidt CoC Achtung Ctuhlhu, hvor det også endte med at jeg overtog som gm nogle af gangene.

Undervejs prøvede vi også kræfter med connerne – vi havde fællesture til Fastaval i midt-halvfemserne, var så undergrunds-agtige, at vi drak øl før end der var noget som hed en bar på Fastaval. Som årerne gik faldt interesse dog for at tage til Jylland, og jeg holdt ud længere end de fleste. Det var også i den periode vi prøvede forskellige Fastaval scenarier som one-shots, og stiftede skizofrenia foreningen – med mottoet ”vi er flere, end vi tror”. Præcist hvorfor det var en dækkende beskrivelse, skal jeg nok ikke offentliggøre her.

I dag spiller vi altså videre – jeg har kun været med i lidt over 20 år. Yngstemanden er en rookie med kun 18-19 år i slænget. De gamle har stadigvæk al rutinen, og vores ældste spiller gik på pension for et par år siden.

Tirsdag aften, hver anden uge, er rollespil. Og det er en af den slags aftaler, der ikke lige kan flyttes – da vi er ret mange voksne mænd, der har opdraget vores familier til at rette ind efter det. Det er fx altid i de uger, hvor den ene af os ikke har børnene – og det er komplet umuligt for vores børn, at gå til sport om tirsdagen. For der skal bilen altså bruges til noget andet end at fragte ungerne rundt til sport.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *