L5R | Frøens sidste kvæk

På en ungdomsskole for lang tid siden… eller rettere, bare før juleferien. Der spillede vi L5R rollespil, og jeg nåede aldrig at skrive et spil-referat inden vi gik på ferie.

Kort fortalt skete der det, at magistraterne fik fat på en båd, og sejlede ned af floden. Her talte de med forskellige folk, der alle havde travlt med at pege fingre af andre. De mødte også deres gamle kontakt, en Skorpion, som bad Shosuro-San om lige at sætte et told-stemple på nogle baller opium (han forsikrede om, at det skam var lovligt nok – der var tale om opium til medicinsk brug, og toldstemplerne var bare faldet af under transporten).

Til sidst blev magistraterne trætte af at tale med folk, der mente at alle andre var ansvarlige. Så de fik fat på en anden båd, og sejlede nordpå. Denne gang var de mere diskrete, og valgte et købmands-skib. De ville prøve at lokke piraterne til at angribe dem. Jeg lod dem rulle en terning for at se om det lykkedes – og skæbnen ville, at de blev angrebet af pirater. De fik fanget et par stykker i live, og også bordet et flod-pirat-skib. Så nu var de endelig på sporet af noget.

Så gik vi på juleferie.

Og i torsdag var der så spil på ungdomsskolen igen. Som altid efter jul, brugte vi lige en halv times tid på at evaluere lidt på hvordan det gik. Spillerne var i det store hele godt tilfredse med L5R spillet, men syntes også, at de var klar til noget andet. Så nu er den kampagne ovre. Og de fik aldrig opklaret hvem der egentlig stod bag flod-piraterne (nej, det var ikke nogle af de mistænkte).

I næste uge skal vi lave noget fælles, begge spilgrupper, så der skal vi ikke spille rollespil. Men ugen efter begynder vi på Rippers – der er er Savage Worlds Gaslight Adventure Horror.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *