Landskneckt: Spilperson “proof of concept”

Jeg har længe haft lyst til at lave et scenarie, hvor spillerne har med-indflydelse på hvordan rollen skal skrues sammen. Og at de valg også har en spil-mekanisk betydning. Det er sådan set noget jeg har roddet med før, men for mange, mange år siden (se scenariet Når den sidste trane flyver, Fastaval 2000).

Det er også affødt af nogle samtaler jeg har haft med Morten Greiss, der har opponeret mod den lidt skæve opbygning af scenaier, hvor djævlen vendte til sidst i scenariet med et valg. Men når valget først skal tages til sidst, mister det dramaturisk vægt, fordi spillet er tæt på afsluttet, og valgets konsekvenser bliver flyttet over til et efter-spil (måske enda alene fortalt af spillederen). Ved at flytte valg frem i scenariet, får spillerne lov til at udspille konsekvenserne af valget.

Inden handlingen begynder, skal hver spiller igennem et lille ”mini-spil” for at skabe sin spilpersons baggrunds-hustorie. Jeg tænker, at er med til at give spilleren både indflydelse på rollen og større ejerskab, samtidig med at det fungere til at sætte stemningen i forhold til scenariets handling.

Samtidig har jeg været inspireret af de regler, der er for Random Character Creation i Warhammer Fantasy Roleplay – og da scenariet foregår i Warhammer settingen, er det opalgt at have et tilsvarende element med i spillet.

For at teste ideen, og kunne illustrere det i forbindelse med scenariets synopsis, har jeg lavet et “proof of concept”, nemlig for spilpersonen kendt som “skytten”.

SKYTTEN

Du skal spille en ung mand eller kvinde, der er rejst ud i verdenen—og nu er endt som lejesoldat i en krig mellem to kurfyrster.
Spiller du?
o Mand; navn Rolf Müller
o Kvinde; Renate Müller

HJEMSTAVN

Dine forældre ejede møllen hjemme i Waldburg, og dine tre ældre brødre arbejde også på møllen. Der var ikke rigtig brug for dig, og der var heller ikke udsigt til at du kunne arve noget. Så du måtte finde på noget andet at lave.

Rul 1d6

  • 1-2: Du blev kulsvirer, og levede af at grave tørv i mosen. Det er hårdt og farligt arbejde. Men hvis det ikke dræber dig, så gør det dig stærkere. +1 Rank Vigor.
  • 3-4: Greven havde brug for skovløbere, der kunne jage krybskytter og finde vildt til jagten. +2 Ranks Tracking.
  • 5-6: Du blev kvæghyrde og passede først får og siden kvæg på heden. Det var et ensomt arbejde og du brugte tiden på at lære at øve dig med din slynge. +1 Rank Shooting, +1 Rank Survival.

KRYBSKYTTEN

Du lærte at skyde med bue i Grevens milits, og når du alligevel var væk fra byen, brugte du tiden på at øve dig. I begyndelsen skød du bare til måls efter træstubbe, men snart begyndte du at skyde efter harer, selvom loven siger, at det kun er adlen der må gå på jagt.

Hvorfor blev du krybskytte?

  • Mad på bordet: Høsten slog fejl to somre i træk, og alle i byen havde det svært. Også din familie. Når du gik på jagt, kunne du skaffe dem mad.
    +2 God Skæbne.
  • Spænding: Du drømte om at nedlægge den store kronhjort, som holdt til i skovbrynet mellem mose og hede.+1 Rank Spirit.
  • Penge: Du drømte om et bedre liv, og det var nemt at tjene penge som krybskytte. Og siden da har du været god til at skaffe penge uden for lovens rammer. +1 Dårlig Skæbne. +1 Rank Stealth og Shooting. Ekstra udstyr: 50 Sølv Skillinger og en varm pelsforret grå kappe (+1 Vigor Test i forhold til vind og vejr).

AFSLØRET

Det endte med at Grevens Ritmester, gamle Wilhelm Traub, afslørede at var krybskytte.

Hvad gjorde du?

  • Stak af i ly af natten: Du valgte at stikke af inden han kunne fange dig. +1 Stealth Rank.
  • Trak din bue: Du lagde dig i baghold og skød det gamle fjols. +1 Dårlig Skæbne. Ny Edge: Deadly Shot (du kan vælge at give +2d6 Damage hvis du skyder folk i ryggen, men får 1 Dårlig Skæbne hver gang)

KRIGSTJENESTE

Da kurfyrsten samlede en hær, for at gå i krig med sin nabo meldte du dig og fik plads i en gruppe af andre folk med erfaring i vildmarksliv. I skulle primært arbejde som spejdere.

SLAGET VED TÜRING

Den første store træfning du deltog i skete nær den lille landsby Türing. Alle kalder det et slag, men du husker det mest som et godt og vellykke baghold, hvor I fik angrebet fjendens forsynings-lejr.

Rul 1d6

  • 1: Du blev alvorligt såret i kampen, og mens de andre samlede krigsbytte, måtte du kæmpe for at overleve. Du har stadigvæk smerter i benet.
    + 1 Dårlig Skæbne. Ny Hindrance: Limb.
  • 2-5: Du fik nogle sår og dine første ar. Men det var ikke mere alvorligt, end at du kunne fejre sejren sammen med de andre.
    +1 Rank Fighting. Nyt udstyr: Lommelærke (sølv) med snaps.
  • 6: Ranald, Lykkens Gud, vogter over dig. Du slap fra slaget uden skrammer og med fint krigsbytte.
    + 1 God Skæbne. Nyt udstyr: Kortsværd i god kvalitet (Damage: Str + 1d6+1) og en fin guldring.

FROSTVINTER

Det var en kold vinter, og alle i hæren havde det hårdt. Kun adlen havde adgang til forsyninger, mens alle andre måtte klare sig med hvad de kunne skaffe.
Sammen med de andre spejdere drog du rundt i landet for at finde mad og forsyninger.
En kold vinterdag var du alene og opdagede en forfrossen familie, hvis gård var brændt og nu var på flugt.

Hvad gjorde du?

  • Hentede de andre spejdere: I stjal familiens mad og hest, og du så på mens nogle af de andre spejdere tævede bonden og voldtog hans kone.
    + 1 Dårlig skæbne. +1 Rank Riding og Figthing.
  • Lod dem være: Du gik uset videre, og søgte efter mad. Det blev en kold vinter men selv sultede du aldrig. + 1 Rank Stealth og Tracking.
  • Du hjalp dem: Du fulgtes med familien til de var nået til Karlstadt. Den yngste datter flettede en dukke af hø til dig. + 2 God Skæbne. Nyt udstyr: Lille hødukke.

FRIEDSTADT FALDER

Du var i Friedstadt, da fjendes hær slog ring om byen. Det var en lang belejring, der endte med at byen faldt og krigslykken vendte.

Hvad skete der?

  • Du deltog i kampene og forsvarede byen til det sidste. Det var en hård kamp, og selvom du fik nye ar, slap du fra det med livet i behold.
    + 1 Rank Fighting og Shooting.
    – 1 God Skæbne (hvis du ikke har God Skæbne at bruge, så skal du vælge at stikke af).
  • Du stak af fra byen og efterlod dine krigskammerater til døden. Det var klamt at kravle gennem kloakken, men det var bedre end at dø.
    +1 Dårlig Skæbne, + 1 Rank Stealth.

NEDERLAGET

Når scenariet begynder, er det to dage efter slaget ved Trollmösen, hvor jeres hær blev slået på flugt.

Rul 1d6

  • 1: Du blev såret i kampen og har et Wound Level (sørg for at beskrive det for de andre spillere).
  • 2-5: Du fik nogle skrammer og begynder med et Fatigue Level.
  • 6: Du er Lykkens Udkårne og slap uskadt fra kampen og fik fat på en hest. + 1 Rank Riding.

5 Responses to Landskneckt: Spilperson “proof of concept”

  1. Johs says:

    Jeg kan godt lide det og det giver en masse til spilpersonen, men synes det ville være federe, hvis der var frivalg snarere end man skal slå med en terning

  2. Kristian says:

    Enig med Johs. Hele (med)ejerskabet, tror jeg, bliver federe, hvis man må vælge selv.

    Jeg kan godt lide, at valgene også har en spilmekanisk betydning. I Paninaro skulle folk også multiple choice sig igennem deres karakter først, men det var ren fluff (udover valg af yndlingsfarve) og det fungere bare langt bedre, når det har betydning i spillet. Det er også ret Apocalypse World Playbook-klingende.

  3. Thomas says:

    Hej Johs og Kristian

    Tak for jeres kommentarer. Jeg valgte at involvere terninger af forskellige årsager:
    1) Det peger tilbage mod WFRP 1st ed der også brugte terninger til på tilfældig vis at finde spilpersonernes første karriere.
    2) Jeg er lidt gammeldags og reaktionær. I min optik gør det ikke noget, at der er elementer som spillerne ikke har fuld kontrol over, men hvor terningerne bestemmer.

    Jeg syntes så også, at terningerne kommer I spil i situationer hvor det ikke er så interessant at spilleren vælger udfaldet. Der må i krig godt være et tilfælde af held (når man slår terninger for at finde udfaldet af en stører konflikt), mens de valg som siger mere om spilpersonernes persontræk er overladt til spilleren (der tilmed har fulgt overblik over valgets konsekvenser).

  4. Det ser rigtig spændende ud, og det er meget inspirerende at læse.
    Jeg kan godt lide kombinationen af terninger og valg. Der er noget interessant over ikke at have fuld kontrol med ens karakters tilblivelse.

  5. Kristian says:

    Jeg trækker lidt i land. Da jeg nåede ned til kommentarerne tænkte jeg, at det hele var bestemt af terninger. Sådan er det jo ikke. Lidt random er fint og ja, fint i WFRP-ånden.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *