A!C | Spillere der styrer NPC’ere i kamp

I går fik vi spillet første gang i den nye tirsdags-kampagne, hvor vi spiller Acthung Cthulhu (A!C) med Savage Worlds regler.

Alle spillere var til stede, så det var en gruppe på fire agenter der tog faldsskærmspring ud over det tysk-besatte Tjekkiet nær Karlstein Slottet i juli måned 1939.

  • Agent Chatwick (engelsk overklasse, tidligere spion i Berlin)
  • Doktor Shirley (Canadisk dokto)
  • Sgt. Barnes (Engelsk soldat, Kongens Livgarde)
  • O’Neil (Irsk bombemager – terrorist eller frihedskæmper)

Det var en lun sommernat og kun omkring midnat, var det mørkt nok til at tage springet i mørke. Gruppen valgte at lande vest for slottet, hvor der er stor eng op til skoven. Og alle landede i relativt god behold (det betyder, at en spiller klarede det uden skrammer og de tre andre fik så alvorlige knubs, at det blev til 1 level Fatigue).

Agenterne gemte sig i skoven, da de tværs over engen så nogle lyskegler fra biler, der stoppede op. Da der lød et skud, tog Sgt. Barnes og O’Neil afted for at undersøge sagen. De kom tæt nok på til at se tyske soldater, men ikke så meget andet. Da de ville tættere på, trådte O’Neil på en gren, og da en tysk soldat råbte “Was ist das?“, kastede han en granat i tyskernes retning.

Sgt. Barnes var i sin første ildkamp, og klarede det sådan set ok. Han skød tre tyske soldater i skudveksling (Fritz, Hans og Göthe) og da den sidste tyske soldat (Heinrich) hoppede ind i bilen, løb Barnes efter og skød ham gennem ruden. Det foregik i skumrings-lys og med en revolver med lyddæmper. Alle affyrede skud ramte en tysker.

Efter de sidste skud havde lydt, kom reaktionen. Barnes gik om bag en lastbil og kastede op [Han fejlede et Sanity Test].

O’Neil havde i kampen kastet 2 håndgranater uden nogen særlig effekt (det er hvad der sker, når han ikke har Throwing Skill – eller som Sir Chatwick nok ville sige det, ikke havde gået på en ordentlig skole, hvor alle gentlemen jo lærer at spille cricket). Han skød også lidt med sin pistol, og fik til sidst sneget sig tæt nok på at skyde en Gestapo betjent (Hr Oberhauser

På den anden side, har O’Neil tidligere set døde folk, og helt sikkert også dræbt tyskere før (Borgerkrigen i Spanien) – og han var så kold nok til at likviderede de tre sårede tyske soldater der forsat var i live. Fritz prøvede med et “Bitte, nicht schießen“, men det hjalp ikke. [Han klarede sit Sanity Test]. O’Neil skånede dog Gestapo betjenten Hr Oberhausen, da han jo lige skulle afhøres.

Doktor Shirley ilede til undsætning, men da hun nåede frem, var der kun en såret tjekkisk mand (skudt i ryggen af Hr Oberhauser) som hun kunne hjælpe. Alle andre var døde.

Sir Chatwick tog sig en smøg og besigteden stedet, mens han overvejede sit næste træk.

Næste gang skal spillerne nok afhøre Oberhausen, og så se at komme væk fra stedet, da lyden af eksploderende granater nok har en ret god chance for at tiltrække flere tyske soldater – der nok også vil være mere vagtsomme overfor baghold.

Når spillerne styrer NPC’erne

Der er jo på ingen måde tale om bi-person-rollespil eller noget andet voldsomt avanceret. Men jeg har gode erfaringer med, at når der opstår scener som kamp, hvor det ikke er alle spillere, der er aktive, så giver det mening at involvere de spillere, som sidder over.

I denne omgang var det Louise der fik lov til at styre – og ikke mindst rulle terninger – for de tyske soldater. Lars fik fornøjelsen af Gestapo betjenten. Specielt da de tyske soldater fik navne, blev det sjovt at se spillernes reaktion. Louise heppede mindst lige så meget på tyskerne som på sine medspillere – og til sidst, da hun med nød og næppe fik den sidste tyske soldat, Heinrich, ind i bilen og begyndte at køre væk, virkede hun helt lettet over at han ikke døde. Og hun blev også lidt trist, da Anton med en stribe gode terning-slag fik skudt tyskeren, så bilen kørte galt.

Det var også lidt mere personligt og kynisk, når Brian så sluttede scenen af med at likvidere de døde tyskere. De var ikke længere “bare” NPC’ere, men havde navne – og også fået lidt personlighed.

Dum spilleder-fejl

Spillet var lidt hæmmet af at jeg var en fjollet spilleder, der havde glemt at printe handout. Specielt kortet over Karlstein området var savnet. Det blev så kluntet, at skulle vise det på min iPad, som jeg også brugte til at have scenraiet på. Og så måtte jeg til at lave screen-shot, sende det til Louises iPad. Og det var heller ikke til at tegne på kortet. Øv.

Nå, men det bliver bedre næste gang. For nu har jeg printet kortet og kopieret det i A3 størrelse.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *