Savage Christmas | Solomon Kane

solomon-kaneFra forfatteren til Conan kommer historierne om Solomon Kane, en protestantisk heksejæger der i den sene renæssance rejser kloden rundt på eventyr, hvor han kæmper mod ondskab – både menneskelige skurke og en hel del overnaturlige væsner.

Min egen glæde ved Kappe og Kårde genren, er med til at gøre bogen til en favorit. Det bliver bare bedre af, at det groft sagt er Musketerer og Cthulhu-monstre.

Inspiration til og fra Solomon Kane

Som genre er Solomon Kane rollespillet i slægt med Warhammer (mange Solomon Kane scenarier vil ret problemfrit kunne bruges af en Warhammer GM – og omvendt), Call of Cthulhu og sidst men ikke mindst det fine Régime Diabolique fra Triple Ace Games (der findes i både en Savage Worlds og Ubiquity udgave).

En komplet-licens udgave

Solomon Kane er et licens-rollespil, og dem er der lavet en del af til Savage Worlds. I praksis betyder det, at der ikke kun er setting og scenarier i bogen, men også sider med reglerne for at spille Savage Worlds. Det er dermed en komplet rollespils bog. De ekstra sider er da lidt ærgrelige at betale for en ekstra gang, men på den anden side, men resten af bogen er fantastisk. Der er lidt setting-regler for brug af sort-krudt-våben, men det bedste er reglerne for magi; hvor Savage Worlds magi ellers er ret vildt, er det tonet ned her. Der er ikke nogle direkte angrebs formularer, og det kræver tidskrævende ritualer at lave magi. Det er i det helet aget meget i tråd med det litterære forlæg, og passer super godt til overnaturlig-horror-investigation genren (som er min favorit-genre).

Der er i det hele taget tage om en setting, hvor magi og monstre godt nok lever, men på en måde, som gør, at det hele stadigvæk kan pakkes ind i en historisk setting.

Grundbogen rummer også en plot-point kampagne og flere små-ideer til scenarier – så der er rollespil nok til at de fleste grupper kan spille løs i en rum tid. Og løber man tør for spil-ideer er der nogle gratis one-sheets til download fra Pinnacle hjemmesiden (jeg har med stor fornøjelse spillet The Forgotten Victim et par gange), og så er der flere rigtig gode bøger med mere spil-værdi:

  • The Savage Foes of Solomon Kane er fuld af små eventyr, der alle introducere en ny fjende (typisk et monster eller onde mennesker). De fleste eventyr og monstre er godt skruet sammen.
  • Travelers Tales består af tre scenarier hvor de to af dem er meget fine, og det sidste ikke helt falder i min smag.
  • The Path of Kane kommer kloden rundt med mere information om lande og steder, passende krydret med omkring 50 mindre plots/scenarier og flere nye monstre. Jeg har den desværre kun som pdf, så har ikke fået læst så meget i den (jeg er virkelig ikke særlig god til at læse på skærmen).

kane-gorillaEr der aber med?

Ja, der er farlige aber med. I Howards noveller er der hel hel stribe, hvor Solomon Kane rejser rundt i Afrika, og blandt andet slås mod slavehandlere, vampyrer og – ikke mindst – har en drabelig kamp med en stor gorilla.

Der er i rollespilsbogen en ret fantastisk illustration med Kane og den store gorilla. Men jeg kunne ikke lige finde dét billede på nettet – så I må nøjes med en forside fra en tegneserie.

Eget spil

Jeg har spillet Solomon Kane med den gamle tirsdags-gruppe, hvor vi spillede en mindre kampagne. Det var vist lige efter, vi havde prøvet at spille Middle Earth rollespil? Det gik sådan set fint nok, indtil der kom for meget snak omkring Savage Worlds reglerne – specielt et par spillere har/havde det meget svært med reglerne (ikke mindst Exploding Dice).

Det er klart en setting, som jeg meget gerne vil vende tilbage til. Og der er så mange fine scenarier udgivet til, at jeg kan blive helt trist over ikke at have spillet dem.

kane-logo

2 Responses to Savage Christmas | Solomon Kane

  1. Kristian says:

    God gennemgang og en fed bog – selvom jeg ikke er SÅ fristet af grundpræmissen om tvære puritanere der rejser rundt i verden og bekæmper ondskab). Jeg har siddet og tænkt, om man ikke næsten 1-1 kan bruge reglerne her til Savage (War)Hammer? Er der noget du ville tweake eller gå til fan-SW-versionen for?

    Og så er jeg nysgerrig, jeg har “Travelers Tales” stående, hvilket scenarie er det, du ikke kan lide?

  2. Thomas says:

    Hej Kristian

    Jeg gider heller ikke selv spille tvær puritaner, men der er så mange andre fede ting, du kan spille i den setting. Du skal bare være villig til at rejse rundt og bekæmpe ondskab (gerne bevæbnet med kårde og pistol). Dét er for fedt.

    Til Warhammer ville jeg ikke ændre så meget. Men jeg er også selv til en lidt mere low-volume af fantasy. Skal du gå helt Warhammer amok med Warghh skrigende orker, vilde magi-skoler og elverfyrster som rider på tamme drager, så skal der nok ret mange ændringer til.

    I Travelers Tales er det scenariet “The Last Immortal Man” jeg ikke bryder mig om.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *