Savage Christmas | Hellfrost

“Velkommen til det kolde nord, 
hvor ulvene de hyle.
Her hersker is og mord,
og dragetænders syle”

hellfrost_cover_largeFra dagens kalenderlåge blæser en kold luft, og i det fjerne høres en mammut der kvaser gennem den frostklare nat. Det er blevet tid til Hellfrost. Og som titlen antyder, er det en kold tid, som vi spiller i.

Hellfrost er udgivet af Triple Ace Games, der som hoved-skribent har Paul “Wiggy” Wade-Williams, der i sin tid arbejdede som freelancer for Pinnacle og har skrevet utroligt mange Savage Worlds ting.

Der er tale om et komplat fantasy-setting der har hele tre grundbøger – en model vi vist alle kender fra D&D. Der er Players Guide med regler for spilpersoner og en del setting-info på et overordnet plan. Der er også et Bestiary, med mange forskellige monstre (som det sig hør og bør – de har alle sammen et unikt Hellfrost tema over sig).

tag30002 tag30003Den tredje bog er en Gazetteer med mere konkret info om settingen, hvor du kan læse nærmere om “vikinge-kongerigerne”, troldmands-rigerne, den vilde ødemark mod nord, orkernes lande og meget andet.

I det hele taget er der så mange udgivelser til Hellfrost, at jeg ikke har dem alle – og af dem jeg har, er der nogle stykker, som jeg ikke har læst helt igennem.

Talrige (gode) udvidelser

Jeg har købt et par pdf-filer med mere informationer om nogle af de lande og områder som liver omtalt i Gazetteer bogen. Det har givet ekstra information, og ekstra ideer til scenarier. Mange af de ting er blevet samlet i det imponerende Hellfrost Atlas, som jeg vildt gerne ville have – men som også koster derefter ($99.99 / £80).

Der er også en ret stor mængde scenarier – en del løse som er samlet i Adventure Compendiums og en lille kampagne “Saga of the Frost Giants”. Dertil kommer Encounters bøger og andre udgivelser, som jeg ikke helt har overblikket over.

Jeg vil i den anledning fremhæve Hellfrost Rassilon Expansion der har nogle ret fine regler for at drive et lille len. Jeg ser et fint potentiale i at kombinere de regler, med de tilsvarende regler fra Song of Ice and Fire rollespillet (og måske også Warhammer bogen Renegade Crowns, der har det samme).

Det kolde nord med god stemning

Hellfrost er på sin vis en Apokalyptisk verden (som så mange andre Savage Worlds verdener), hvor en istid er ved at opsluge verdenen – godt hjulpet på vej af nogle overnaturlige kræfter, som kun bliver antydet i de bøger jeg har læst (der er noget med at ildguden er forsvundet og frostguden har stor magt, men derudover er der antydet noget i stil med Winter is Coming plottet fra Westeros, uden at der er særlig mange deltaljer til rådighed for spillederen – det er desværre den gode gamle uvane med et stort hemmeligt meta-plot fra 90’ernes rollespil).

Stemningen er meget tæt på historisk jernalder, hvor der er plads til et kultur-mix af vikinger og det anglo-saxiske England. Religion er et mix af de to ting, og gør det utroligt nemt at gå til for danske rollespillere, der nok kender lidt til nordisk mytologi.

Der er forskellige store begivenheder i verdenens historie, der er med til at give settingen sit særpræg: der var for år tilbage et stort fælles oprør, hvor alle verdens Golems gik sammen mod deres skabere. En slags slave-oprør hvor “robotterne” fik en form for intelligens og bevisthed om egen situation, som skabte et oprør. Der er også de uddøde, som er vendt tilbage til verdenen fordi Dødsrigets gudinde, Hela, åbnede Dødsrigets porte for dem – nu er hun i stedet Gengangernes Gudinde, og i øvrigt fjende af Underverdens (dæmon) guder, der heller ikke var tilfreds med at hun lod de afdøde sjæle vende tilbage til verdenen.

Samtidig er der lagt op til at spilpersonerne kan bindes sammen af deres tilhørsforhold til en af de forskellige trans-nationale grupperinger. Der er for eksempel the Reluquary, der er sådan en slags skattejægere, der finder magiske dimser og bringer dem til Citadellet, for at de kan blive bevogtet og undersøgt (det mindre ret meget om Pathfinders fra Pathfinder rollespillet) eller Hearth Knights, der rejser rundt som omvandrende riddere/helte og beskytter folk i den ødemark, hvor der ikke er konger (de minder på mange måder om et mix af Arnor Ranger fra Middle Earth og Black Watch fra Song of Ice and Fire). De forskellige organisationer kan dermed skabe et nemt tilgængeligt narrativ/skellet for en kampagne, hvis det er noget som rollespilsgruppen kan se fornuft i. De er dog ikke nødvendige, og Hellfrost fungere også fint som traditionelt fantasy med mere eller mindre omvandrende helte.

Inspiration til og fra Hellfrost

Jeg har med stor glæde og fornøjelse brug forskellige scenarier fra det danske Viking rollespil, når jeg selv har spillet Hellfrost. Der er også flere oplagte snitflader til det gamle MERP rollespil (mange scenarier kan bruges begge veje) og Song of Ice and Fire. Og måske mest oplagt er koblingen til et andet “vikinge-fantasy” spil, det svenske Trudvang (til Drager & Dæmoner / Drackar och Demoner).

En tanke jeg har puslet med i et par år – og som næppe bliver til noget – er at kombinere Hellfrost med min gamle D&D Rockhome Gazeteer.

Er der aber med?

Nej, ikke engang sådan nogle seje hvide gorillaer, der findes i Frostgrave figurspillet. Det er selvfølgelig en mangel ved Hellfrost. Der kom for nogle år siden en udvidelse til Hellfrost, der handler om “Lands of Fire” der tager et blik på det sydlige kontinent, hvor der er lagt op til “Arabian Adventure”. Dét kan godt være, at der er aber med i den bog. Men selvom jeg har haft den stående en del år, har jeg ikke kunne tage mig sammen til at læse i den for alvor – den er bare så kedelig at se på, og den har slet ikke fanget min interesse.

Egne erfaringer

Jeg har med stor fornøjelse spillet en del Hellfrost rollespil på Ungdomsskolen  – en af kampagnerne endte med at handle om en gruppe lykkeriddere, der prøvede at overtage et vikinge-kongerige (de kom ud i de vildeste planer, hvor de allierede sig med orker og lavede snigmord på prinsen).

Jeg har også brugt et par af de mange scenarier i en anden sammenhæng – senest var der Pirates of the Crystalflow, der blev flyttet til en sump da vi spillede D20 klonen FantasyCraft.

Det er også en af de settings jeg gerne ville vende tilbage til.

Jeg har lavet forskellige handouts og andet til Hellfrost rollespil:

Hellfrost Character Sheet (PDF)

Hellfrost Compendium (PDF)

Hellfrost Handout (Religion og Verdenshistorie) (PDF)

2 Responses to Savage Christmas | Hellfrost

  1. Wiggy says:

    Thanks for writing the review!

  2. Thomas says:

    Thanks Wiggy – and thank you writing all this :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *