Savage Christmas | Slipstream

slipstreamBag dagens låge er der Slipstream bogen med rendyrket Space Opera – og det er helt ovre i Jens Lyn / Buck Rogers og pulp-genren. Der slet slet ikke tale om science fiction, da der ikke er behov for de store videnskabelige forklaringer – desuden flyver man rundt i æteren, hvor man sagtens kan overleve udenfor sit rumskib (i hvert fald i kortere tidsrum, men ikke den umiddelbare død der kendetegner en mere videnskabeligt baseret verden).

Slipstream er en slags sort hul i galaksen, hvortil folk (og hele planeter) – herunder spilpersonerne – kan blive suget til gennem sorte huller. Og er man først fanget i strømmen, er det nærmest umuligt at slippe væk. Men så kan man jo i stedet flyve rundt i et raket-skib bevæbnet med stråle-pistoler og udforske stedet  – hvor alle planeter, store som små, har en atmosfære og tyngdekræft som vores egen klode, og i øvrigt et enkelt klimasystem for hele planeten. Og inden spillerne har set sig om, er de hvirvlet ind i plot-point kampagne (der følger præcis samme model som kendes fra fx. 50 Fathoms og Sundered Skies).

Det er også en ret episk kampagne mod den onde Dronning Anathraxa, der undertrykker de mange lokale folk – herunder racer som fuglemænd og løvefolk. Det er ret sort/hvid, præcis ligesom de klassiske tv-serier der udgør settings inspirations-grundlag. Det hele er i det hele taget ret genre-savvy.

Du kan spillet stort set lige hvad du har lyst til. Der er 9 racer som der er gjort en del ud af, men der er også en ret stor liste med andre ikoniske racer (det er vist lige knap 40 forskellige racer) – og der er selvfølgelig også regler til at lave din helt egen race, hvis du nu skulle finde på noget fjollet som et væsen med store øer, lang tunge, evnen til at trække vejret under vand og som Hindrances en irriterende vane med at tale med jamaicansk accent (men helt ærlig, det eksempel er nok lige lovligt langt ude).

Der er nogle interessante Edges og Hindrances; fx “Trademark Rocketship” eller “I’m with him” (du spiller et side-kick til en af de andre spillere, og kan ikke begynde med nogen Combat Skills).
Som en særlig Setting Rule er det muligt at have 5 Hindrances, bare den ene af dem er Heroic.

De eneste Arcane Backgrounds der er til rådighed er Mad Science og Psionics.
Der er regler for skibskamp, der er et miks mellem luftdueller og skibe

Jeg tror, det er første gang der er udgivet en bog med regler for Henchmen, men jeg er ikke helt sikker. Det er i hvert fald et koncept, som er brugt siden (men vist mest i Triple Ace udgivelser). Ideen er en NPC, der har Wounds lige som et Wildcard, men ikke har Bennies. Det giver en modstander der er stærkere end de andre Minions, men ikke lige så sej som hovedskurkene.

Slipstream er skrevet af Paul “Wiggy” Wade-Williams, der også har skrevet Hellfrost.

Inspiration til og fra Slipstream

Det siger sig selv, at det hænger sammen med Jens Lyn og andre i den genre – og vel til dels også med John Carter (Mars). Der er også en del, som jeg ville bruge, hvis jeg nu skulle spille Savage Star Wars – faktisk kan det meste af Plot Point kampagnen ret nem rettes til og blive til Star Wars, hvis man manglede nogle ideer i den retning.

Er der aber med?

Det er en stor fejl, at de mest profilerede spilperson-racer ikke omfatter en abe-race. Men en af de mindre racer er Frigim, der en er abelignende væsner. Og i monster afsnittet er der stats på en Orangutauer, som man ikke skal stå i vejen for hvis den bliver sur.

One Response to Savage Christmas | Slipstream

  1. johs says:

    Orangutangerstats <3

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *