Savage Christmas | Savage Star Wars

rogue-one

Det giver vel sig selv, at der bag dagens låge gemmer sig Star Wars rollespil med Savage Worlds regler. Personligt glæder jeg mig for vildt til at se Rouge One om et par dage.

En af de store fordele ved Savage Worlds er, at det er så pokkers nemt at rette reglerne lidt til, således at de kan bruges til alskens rollespil. Har du læst nogle bøger, set en film, spillet et PlayStation spil og tænkt, “det gad jeg godt spille som rollespil” – så er der en ret god chance for at andre har tænkt det samme. Og hvis du kan li’ Savage Worlds, er du nok også så heldig, at der er andre der har tænkt det samme, og lavet nogle regler du kan bruge.

På Pinnacles eget forum, er det nu altid mange aktive brugere. Specielt på det sub-forum der handler om at udveksle ideer til rollespil, der bygger på film/bøger/spil etc.

Og på hjemmeside Savage Heroes er der samlet utallige fan-regler til conversion af andre rollespil eller media-inspirerede settings. Og du kan selvfølgelig også finde flere bud på hvordan du kan spille Star Wars med Savage Worlds regler.

Mine egne erfaringer

Jeg har selv, af flere omgange, spillet Star Wars med Savage Worlds regler – alle gangene har været på Ungdomsskolen. Det har jeg også skrevet om tidligere på bloggen (blandt andet her).

Hvis du har lyst til at se nogle af de handouts jeg lavede til spillerne, er nogle af dem her:

Til Viking Con skrev jeg i 2006 Star Wars scenariet “Det sidste håb”, der benytter Savage Worlds regler (du kan dowloade scenariet på Alexandria.dk).

Selvfølgelig har jeg også lavet mit eget bud på hvordan jeg syntes, at Savage Worlds reglerne skal skæres til, for at være Star Wars agtige.

Den nyeste version af mine fan-regler er her:

Jeg brugte også flere ting fra Slipstream (der er ret fantastisk til Space Opera) – hvor noget kom med, og andet aldrig rigtig blev skrevet ned (men alligevel blev brugt). Til gengæld brugte jeg ikke rigtig noget fra Science Fiction Compaion (der dengang kun eksisterede som en PDF).

Jedi Powers

Jeg har tidligere ikke helt været så optaget af hvordan de skulle håndteres af reglerne – men skulle jeg i dag lave en Savage Star Wars kampagne med Jedi Riddere eller andre der kan bruge Kraften, ville jeg benytte Super Powers Companion til at håndtere den slags.

Det vigtigste er dog, at jeg – som i mine regler ovenfor – helst vil undgå for mange terningslag. Der er ikke nogen der går i biografen for at se Luke Skywalker fejle et Force Jump test og ryge ned Pit of Sarlacc – så hvorfor skulle det ske i rollespillet?

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *