Savage Christmas | SciFi Companion

PEG Hardtcover Template.indd

Jeg har flere gange i julekalenderen talt om Science Fiction Companion. Nu må det være på sin plads, at få skrevet om bogen.

Det er med andre ord en bog, der ligesom Superpowers Companion giver ret mange muligheder for de spillere, der gerne vil have et lidt mere crunchy spil.

Bogen indeholder blandt andet:

  • Gear (der er lidt scifi udstyr, men mest af alt er der tale om mange forskellige våben – og der er også et helt kapitel med scifi rustninger)
  • Setting Rules (atmosfære, tyngdekraft mm).
  • Cyberware (ret simple regler for opgradering af folk)
  • Kapitler med rumskibe, andre transportfartøjer og walkers.
  • Et kapitel med modstandere og monstre.

En af de ting som bogen ikke gør særligt meget ud af, er reglerne for Hacking. Det er jo ellers ret SciFi – eller i hvert fald Cyberpunk. Der er lidt regler, men også en lille tekst-boks, der forklare, at Pinnacle ikke rigtig så nogen grund til at lave meget omfattende regler for den slags, når det var gjort så fint i licens-rollespillet Interface Zero, som de anbefaler man kigger i (det er i min optik ret flot at fremhæve en licens-udgiver på den måde, og god stil ikke at kannibalisere eller kopiere deres arbejde).

The Last Parsec

Som jeg også nævnte, da jeg skrev om The Last Parsec, er det nødvendigt at have SciFi companion for at spille i den setting. Ikke mindst fordi det er her du kan finde reglerne for at spille de forskellige racer, som optræder i The Last Parsec. Men også fordi du får brug for de forskellige Setting Rules  og også gerne vil have et noget mere omfattende NPC galleri at trække på for stats på bipersonerne.

Ka’ det Firefly?

2016-12-07-08-13-41
På Facebook spurgte Jakob d. 1. december:

“Hvor nødvendig vil du mene at deres companions er, hvis man eksempelvis vil køre en Space Opera ala Firefly eller Expanse?”

Jeg lovede at vende tilbage med et svar, og det må vist siges at være på tide.

[opdateret]: Ja, jeg syntes faktisk at SciFi bogen vil understøtte Firfly rollespil. Det jeg tænker, jeg selv ville have brug for i den anledning, er nogle regler for rumskibe og en håndfuld NPC-stats der matcher setting, og måske et par overvejelser omkring hvordan technologi påvirker settingen (men Firefly er i høj grad Western i rummet, så teknologien fylder ikke så meget – det er med andre ord ikke Hard SciFi, og så er Savage Worlds et udmærket valg).

Jeg har ikke set Expanse, men har indtryk af at det er Noir Detektiver i Rummet. Ligesom med Firefly tror jeg ikke der er brug for så forfærdelig mange SciFi regler, men måske i højere grad en lyst til at spille godt gammeldags investigation rollespil.

Hvad der også glæder mig er, bogen i den grad ka’ Aliens rollespil. Det bliver mere end antydet på inside-cover artworket, men der er også nogle ret grumme stats på seje rumvæsner med syreblod, fremskydelige kæber og skarpe haler – og deres dronning er endnu farligere.

Er der aber med?

Ja for pokker. Den får fuld skrue på abe-faktoren. For det første er der jo Yetierne, der er en slags rum-aber. Men det er heldigvis ikke alt… Der er nemlig Monkeys med i de mange sider med modstandere og monstre, og der er specificeret tre sub-kategorier:

  • Jesters: Aber der har lært at imitere mennesker, og kan bruge værktøj og våben (det er vist første skridt til Planet of the Apes).
  • Lobbers: Aber der gode til at kaste med ting efter folk.
  • Maulers: Aber der er gode til at slå på tæven, og måske også har mutationen som skæl og store klør.

2016-12-07-08-21-24Men, men, men det stopper ikke her. Der er nemlig et særligt sejt abe-væsen i bogen. Den ret farlige Decapicator, hvis arme er muteret til store sværd-agtige-klør, som den bruger i kamp til at hugge hovedet at modstanderne. Der er nogle ret fine regler til at håndtere det specielle angreb, som nok vil få de fleste spilpersoner til at være påpasselig med at starte en kamp mod en Decapicator.

4 Responses to Savage Christmas | SciFi Companion

  1. johs says:

    Yay med aber!
    Men kan det Firefly eller Expanse? Og er Firefly eller Expanse Space Opera?

  2. Thomas says:

    Ups.. jeg havde tænkt et svar, men blev distraheret og fik det aldrig skrevet. Nu er det gjort med en tilføjelse i teksten. Den korte version er “ja”.

  3. Firefly er i min optik Space Opera med et stærkt element af westerns. Western-genren optræder både stilmæssigt (nybyggere med periode-klæder, kodrivere, strålepistoler udformet som seksløbere) og formmæssigt (der er østkystens storbyer, der er vildmarkens nybyggere, der er borgerkrigen osv.).
    Samtidig er det Space Opera i den forstand, at der gøres meget intet ud af at forklare teknologi, men i stedet er det staffage og værktøj til at legitimere plots.

    The Expanse tilstræber hard science fiction med politiske intriger, magtkampe, kolonialisme og så videre, og noget af handlingen er drevet af noir investigation. Undervejs beskæftiger forfatteren sig med konsekvenserne af menneskets kolonisering af solsystemet fra, hvordan samfund indrettes, til hvordan det påvirker den menneskelige krop, og hvorledes mennesker efter generationer i tyngdeløse og tyngdelette områder har anderledes udseende kroppe.
    The Expanse er langt mere spekulativ end Firefly, og dens brug af teknologi er i langt større omfang forsøgt holdt inden for det muliges rammer.
    Begge er desuden tv-serier, jeg har fornøjet mig med at se, og jeg har også læst de fleste af Expanse-bøgerne.

  4. Thomas says:

    Tak Morten for en noget bedre gennemgang af Expanse end jeg kunne gi’ – samt et fint svar på Space Opera spørgsmålet (som jeg vist helt overså).

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *