Savage Christmas | RunePunk

runepunkI går var der gothic horror i form af Rippers – i dag er der mere Goth, men denne gang i form af RunePunk. Der er vist bedst kan beskrives som Fantasy Cyper Punk med et dystopisk lag af Goth-æstetik.

I en steampunk fremtid er der kun en by i verden – resten er gået under i en stor magisk storm. Byen er beskyttet af magi, og de fleste folk lever under kommerlige kår mens de træller i fabrikkernes mørke. Altså bortset fra dem, der bor ude i ødemarken – de dele af byen som ikke er beskyttet af loven, men mere minder om et Mad Max område.

Lovens lange arm styrer det hele ret hårdt, i form af super-seje Judge Dread agtige dommere, der patruljerer rundt med en kraftig skyder, og retten til at udmåle straf med det samme.

Der er også en dystopisk kirke, masser af SteamPunk og ikke mindt tilstedeværelsen af magi i form af Runer, der i bedste Cyber Punk stil kan gøre din spilperson bedre – hvis du ikke er bange for bivirkningerne.

Jeg er ret vild med reglerne for spilpersonerne. Det mest interessante er de racer, der passer til settingen:

  • Andari: En slags uddødelige skygge-vampyrer (totalt Tim Burton æstetik).
  • Ferren: Rottevæsner med sans for maskiner og kriminalitet (Skavens).
  • Menneker: Som altid dem der kan lidt af det hele.
  • Malakar: Halvdæmoner der typisk holder til ødemarken.
  • Overwrought: Halv-robotter der får deres energi fra magiske runer.

Det som fungere ret godt, er at alle har en hel del Racial Edges, som det kun er muligt for denne race at få. Det gør underværker – fra det regeltekniske perspektiv – i forhold til at få spilpersoner, der adskiller sig fra hinanden, og som udvikler sig til at løbende at blive en mere integreret del af setting og eksemplificering af settingen.

Du får også en kampagne og en lille snes sceanrie-ideer. Kampagnen er ret lineær, og ikke så velopbygget som de senere Plot Point kampagnener – til gengæld hænger den utroligt godt sammen med settingen, og rummer både engle og dæmoner, entropi-kultister og vampyrer. Og er totalt episk, med plads til at redde verden fra undergang.

Inspiration til og fra RunePunk

Jeg tror der er gode muligheder for at kryds-bruge elementer fra Eberron – det er på mange måder samme fantasy-steampunk univers.

Egne erfaringer

Rollespil i KLub GranskovenJeg har aldrig spillet RunePunk sammen med voksne, men havde en fest med at spille RunePunk men en flok dejlige unger, da jeg arbejde som Klubpædagog i Granskoven. Det var et spil, som i den grad tiltalte pigerne – de var totalt med på Goth Delen og det melodramatiske.

Vi spillede et mix af scenarier fra bogen og andet jeg havde liggende (nogle af intro-scenarierne fra Curse of the Crimson Throne og noget Warhammer Fantasy Roleplay,

En af spillerne gjorde det rigtig nemt for mig, da spørgsmålet lød: kan vi sige, at min far er en slags bandeleder? Jep, det kan vi godt. Det var i samme periode som jeg så en del Sopranos på HBO, så scenarie-ideerne kom væltende. Og faderen, Big Tony, kunne være både charmerende og frygtindgydende – og der var hele tiden ideer til npac’ere, som gangsterhåndlangeren med de hvide støvler. Det endte heldigvis med at spillerne fik nok af Big Tony og alle hans forbrydelser – og de fik sat loven efter ham.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *