Savage Christmas | Acthung!Cthulhu

achtungcthulhuDet er tid til at skrive om Acthung!Cthulhu, for det er jo i den setting, at vi i tirsdags-gruppen for tiden spiller kampagnen Shadows of Atlantis.

Acthung!Cthulhu er det rollespil, som kommer tættest på det, jeg tidligere har kaldt Indiana Call – et pulp inspireret spil med nazister og Cthulhu monstre.

Da jeg samtidig er glad for 2. verdenskrigs-film og i det hele taget syntes at snart sagt alting bliver bedre, hvis man kan skyde nazister, så er det jo ikke en overraskelse at jeg er glad ved A!C.

Der er nærmest ikke nogle setting regler, som ikke allerede findes i Realms of Cthulhu – og der er jo også Weird Wars II (som bare var ret kedelig, og slet ikke særlig interessant, da den bog mest af alt bare er en lang række af stats på våben, kampvogne og ikke rigtigt har særlig mange ideer til plots eller scenarier).

Men det hele er pakket smukt ind i flotte illustration (som i genre minder om det Commando tegneserier jeg slugte som knægt), og så er der også en fin rammehistorie – og ikke mindst talrige ideer til plots og scenarier.

De første scenarier udkom som pdf, men de kan vist også fås i tryk nu. De udmærker sig ved at være ret åbne sandkasser, og har en deltaljegrad som ret fint matcher hvad jeg selv ville bringe i spil. Men der er ikke tale om scenarier, som kan spilles uden at du som spilleder selv skal fylde ekstra på (men det passer mig fint – alternativet er super-scriptede og lineære scenarier, som jeg alligevel heller ikke kan finde ud af at spille).

Vi er som sagt i gang med Shadows of Atlantis kampagnen, der rettetlig er 4-5 kampagner, og til tider har et frustrerende mix af super-mange detaljer og utroligt få detaljer. Det minder på mange måder om den klassiske Masks of Nyarlatothep kampagne – hvilket er godt og skidt. Der er nemlig samme fejl, som fx en stærk begyndelse og så bliver det hele mere og mere svært at få til at hænge sammen. Der er fede handouts i begyndelsen, men det holder op – og der mangler flere steder handouts til ellers ret centrale sager. Meget, meget frustrerende.

Er der aber med?

Nej, det tror jeg ikke. Jeg har i hvert fald ikke lige stødt på dem. Men til gengæld er der en ret fed monster-bog, Terrors of the Secret War, der er noget nær det bedste jeg har set af den slags til Cthulhu. Hele konceptet med kamp mod store farlige monstre som Cthulhu er nytænkt – så det ikke ender i Hit Point slug-fest som i fx. d20 Cthulhu. I stedet for er der til alle de store monstre tænkt i andre baner – og de har fået angreb og manøvre som kan gøre en action scene med dem interessant at spille. Målet er ikke nødvendigvis at dræbe monsteret, men at overleve kampen – og alligevel er der lagt op til nogle muligheder, som fx at flyve et fly direkte ind i dem. Det er en inspirerende og forfriskende tilgang til kamp mod guddommeligt seje væsner.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *