Folkeoptælling på Blybjerget 2016

Sidst jeg gjorde status over min samling af figurer var i 2008, hvor jeg lavede den sidste folkeoptælling på Blybjerget.

Der er sket en del side. Først og fremmest er samlingen ca. blevet fordoblet (og sikkert mere til, fordi jeg dengang lavede optællingen efter Olley Painting Points, mens jeg denne gang bare talte figurer – og ikke skelede til om der var tale om en hobbit, en ridder til hest, tre mand omkring et maskingevær eller en et panseret køretøj – det bare en rå optælling af baser med figurer på).

Store dele af samlingen er totalt uændret. Andre er kommet tættere på at blive malet. Atter andre er kommet længere væk fra at være malet, da nye figurer er kommet hurtigere til end gamle blev malet. Og så er der selvfølgelig også sket det, at jeg er begyndt at spille nye spil – fx Bolt Action.

Jeg tænker at 2017 skal have fokus på de to spil, jeg pt. forventer at skulle spille mest: Bolt Action og Zombicide Black Plague.

Nok snak – nu til statistikken…

Der var ved udgangen af 2016 et imponerende befolkningstal på Blybjerget: 8.354 indbyggere.

Min optælling viser at 50% af figurerne er malet (det er desværre lidt lavere, men jeg satte regnearket til at droppe decimalerne; der er malet 4.153 figurer). Det er klart min nedre smertegrænse, så der er indført indkøbsstop af nye figurer indtil andelen af malede figurer er vokset (jeg tænker at 55% er et passende mål – det er jo kun 4-500 figurer, hvilket vist svarer meget godt til hvad der ligger og venter på mig i Bolt Action og Zombicide bunkerne).

Det er også sjovt at se på hvad jeg har af figurer:

De nye: I 2016 blev der absolut handlet mest Bolt Action figurer, og den del af samlingen er vel med i top fem af kategorier for figurer.

De fleste: Lord of the Rings figurerne er så massivt i overtalt, at det vist ikke er realistisk at vælte dem af tronen i dette årti. Det er klart resultatet af mine år som Games Workshop Outrider med personalerabat og en stor passion for Lord of the Rings figurspil (War of the Ring er stadigvæk et godt spil, men jeg kender ikke andre der spiller det…).

De gamle: Warhammer figurerne er den gamle kerne i samlingen. Sjovt at så mange er malet, når det primært er den store Skaven hær og den mindre Bretonia hær, der er malet. Jeg har slet ikke fået malet mine Beastmen og Empire hære.

blybjerget-statistik-2016

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *