Pathfinder | Heltene fra Iobaria (5)

I lørdags spillede jeg for femte gang rollespil med en gruppe drenge på Hedehusene Bibliotek (det kan du læse mere om her) – det er en ny sæson med nye eventyr (før sommerferien spillede vi nogle enkelt-missioner hver lørdag, denne gang prøver jeg at lave en mini-kampagne).

Denne gang var det følgende helte som drog på eventyr:

  • Nelly (Menneske | Bard 2/Rogue 2)
  • Silas (Elf |Ranger 4)
  • Samson (Dwarf | Barbarian 4)
  • Lini (Gnome | Druid 4)

Iobaria – det ituslåede fyrstedømme er på randen af borgerkrig. Det forarmede Fyrst Tzakiv drømmer om at få kontrol med riget, mens de to sydlige handelsbyer Kridorn og Minrbay er i konstant konkurrence med hinanden (samtidig med at de falder i hænderne på adelige flygtninge fra Galtan, hvor bønderne har taget magten).

Heltene bliver sendt ud på mission af troldkvinden Pavla, der udgør den øverste ledelse i den frie by Evaren.

Pavla er bekymret over udsigten til krig, og har fået den ide, at der måske er stor fordel i at finde den gamle dværgefæstning Jernashall der holdt ud både dengang hvor Kæmperne herskede over landet og da Drageherrerne erobrede landet.  Problemet er bare, at der ikke rigtigt har været livstegn fra dværgene i hundredevis af år, og der ikke er nogen som ved hvor fæstningen præcis ligger.

Så heltene bliver sendt til Hroran, for at finde fæstningen, der ligger i et sted i bjergene nord for byen. Deres opgave er i første omgang at etablere en base i byen, så de må nok hellere holde sig på god fod med folk i byen.

Rejsen

Rejsen bruger vi ikke så meget tid på. Det tager næsten en måned at rejse fra Evaren til Hroran, da det kræver en stor omvej udenom bjergene og ufremkommelige skove. Det er tur på omkring 600 miles – i fugleflugt er turen omkring 60 mile over nogle høje og ret ufremkommelige bjerge.

Den største fordel ved turen er at spilpersonerne rejser igennem Mishkar og Lenusya hvor Nelly har familie (der ejer kroer i begge byer, så der er mulighed for at få gratis overnatning og billige forsyninger). Men derudover bruger vi ikke så meget tid på at tale om rejsen; de har heste til turen på landevejen og i Kridorthrost sælger de hestene og tager med flodbåd op til Hroran.

Ankomst til Hroran

Da båden endelig når Hroran zoomer vi mere ind og spilpersonerne oplever at der står vagter ved bådebroen, som anråber dem. Der er sygdom i byen, og de anbefaler at båden ikke ligger til kaj. Spillerne vil dog gerne i land, og kaptajnen betaler dem gladelig 20 guldstykker for at ro lasten af mad og andre forsyninger ind til byen.

Den lokale sherif, halveleveren Deldrin, tager imod heltene på bådebroen og byder dem velkommen. Han spørger også til deres ærinde i byen, men de svarer undvigende. De bliver rådet til kun at drikke vand fra tønder, da det lokale drikkevand er inficeret af svampe som sprede Sortsvøbe – en klam sygdom hvor du får sorte læber, fingerspidser, ører mm mens svampene vokser i dig indtil du dør og bliver fortæret af svampe.

Omkring 40 mennesker er smittede og ingen har en kur som virker.

Spilpersonerne går lidt rundt i byen. Nelly laver en aftale med Jak fra Jak’s Kro om at optræde samme aften – og dermed sikre gruppen gratis overnatning og et par måltider mad, hvis hun kan trække folk til. Hun bruger resten af dagen på at gøre reklame for sit show.

Samson besøger den lokale høker, gnomen Brickasnurd. Det møde gik helt galt, og det endte med at sværgen blev smidt ud af butikken, mens Brickasnurd højlydt råbte at sygdommen var en forbandelse sendt af dværge som straf for at byens folk havde rodet rundt i gamle ruiner – og at dværge ikke var velkomne i hans butik. Senere besøgte Silas høkeren, og overhørte ham mumle om at det måske kunne formilde guderne, hvis den ubehøvlede dværg kom på bålet? Silas fandt ud af, at Gnomes kone og datter begge var dødeligt syge, og at Brickasnurd selvfølgelig var ret oprevet. Silas fik lavet en aftale om at fremtidige rabatter på alle slags varer, hvis gruppen kunne hjælpe med sygdommen.

Nelly mødte byens urtekloge kvinde, Laurel, og de to kvinder faldt hurtigt i snak. Laurel passer de syge, men ved ikke hvad hun ellers kan. Eneste urte-drik hun ikke har prøvet er en opskrift fra Skovheksen Ulizmila. Den kan måske hjælpe, men kræver nogle ingredienser som hun ikke har: Gammelmos (der kun gror på skovens ældste træ), Rottehaler (et sært navn for rødderne fra syltede Mose-Orkidéer) og Jernblomst (svampe, en dværge-delikatesse).

Gruppen samles til aftentid i Jaks Kro hvor Nelly optræder, mens de andre spiser og snakker sammen. Det bliver besluttet at drage ud i skoven, for at finde de ingredienser som Laurel mangler. Sheriff Deldrin er behjælpsom med et tip om at tale med jægeren og skovhuggeren Milon, der holder til en tømmerlejr i skovens udkant. Han kan hjælpe med viden om hvor heltene skal tage hen i skoven.

På eventyr i skoven

Næste morgen får heltene et lift men en oksekærer, der skal ud til tømmerlejren med mad. Her møder de Milon, der forklarer dem hvor de kan finde skovens ældste træ, heksens hytte og nogle dværgeruiner – hvor de måske kan finde Jernblomst. Han advarer også mod at overnatte i nærheden af de ældste træer, da skovens Ellefolk bor i en gammel høj derude, og de er farlige at komme for nær – de jager gerne mennesker, som de lokker med til deres underjordiske rige, hvorfra man ikke kommer tilbage.

Milon viser spilpersonerne det første stykke vej, hvorefter de er på egen hånd. Silas sørger for at de kommer fint igennem skovens ufremkommelige indre, mens Lini forvandler sig til en ørn og spejder i forvejen. Sent på eftermiddagen når de frem til det Ældste Træ, der er næste 50 meter højt og har en tyk og knudret stamme. I græsset ligger en forladt støvle, og spillerne når frem til at træet måske er farligt og har dræbt en forvildet skovhugger.

Silas og Nelly klatrer op i træet for at finde noget Gammelmos, mens Samson holder vagt og Lini flyver rundt. Samson opdager nogle døde folk, der hænger oppe mellem træets grene. Han advarer de andre, der også kigger efter farer. Pludselig dukker en sært slange-hybrid-menneske væsen op. Det klatrer hastigt ned af træet.

Silas trækker sig sværd, og trods stor ulempe forbundet med at holde sig fast med den ene hånd, får han givet slangevæsnet et drabeligt hug. Dét dropper at angribe ham, og sætter kurs mod Nelly. Lini flyver ind og flænser med sine klør, og sætter sig godt fast i slagen. Slangen bider ud efter Nelly, der får stor skade, gift og derfor falder ned af træet. Det bliver et hårdt fald og hun er slået bevistløs. Samson kan ikke lige blande sig i kampen oppe i træet, så han forbinder Nellys sår. Silas prøver at ramme slangen, men misser. Lini laver tilgengæld et fantastisk godt angreb og får med sit næb slået hul i slangens hoved – så den falder død til jorden.

Silas plukker mere Gammelmos inden han giver sin drik med modgift til Nelly, der kommer til bevidsthed. Lini bruger sine magiske kræfter til at hele Nellys fysiske sår.

Gruppen skynder sig væk, og slår ved aftenstid lejr ved en flod, der skærer gennem skoven.

Silas tager det meste af nattevagten, da elvere ikke behøver søvn på samme måde som de andre racer. Han har også en flaske vin, som han hygger sig med. Omkring midnat hører han sære skrig. Først fra en retning, snart en anden. Tilsyneladende kredser en form for rovdyr rundt over denne del af skoven, hvor den markerer sit jagt-revir.

Silas vækker de andre, og de får et glimt af en flyvende væsen, der minder lidt om en lille drage. Spilpersonerne beslutter sig for at lave en fælde, og vil lokke den til at lande. De tænder et stort bål i lysningen og stiller sig spredt i skovbrynet.

Snart efter dykker nattens jæger ned mod dem. Silas, Lini og Nelly skyder efter den, men rammer kun overfladisk. Den lander foran Samson og bider og flår i ham. Han kan tåle mere end dobbelt så meget skade som de andre helte, og er trods alvorlige sår i stand til at kæmpe videre – selvom han har gift i kroppen og bløder.

Det blev en brav kamp. Samson havde en lang jernkæde klar, som han kastede over bæstet og vinklede om dens ene vinge. Den prøvede at flyve væk, Samson blev hevet med op – men med overmenneskelig styrke fik Samson trukket den ned. De tumlede rundt mellem buske og træer. Silas skød med buen flere gange, Nelly istemte en kampsang og skæød med slynge inden hun rykkede tættere på med sit sværd.

Lini påkaldte naturens kræfter og vækkede planterne til live, så det vingede uvæsen blev holdt nede. Alligevel slap uhyret fri, og hastede over lysningen mod det skjulested hvor Lini og Silas gemte sig. Samson holdt fast i kæden og blev trukket med.

Det frående monster skreg, bed og flåede – men ramte heldigvis ikke nogle af heltene. Lini vækkede flere planter til live, som igen fangede væsnet. Men Silas er ikke nogen mester med et sværd, og hans vilde angreb gik hårdt ud over planterne – så væsenet slap fri. Hårdt såret valgte bæstet at stikke af. Det kom på vingerne og fløj mod nattens sikkerhed. Lini og Nelly skød uden at ramme. Silas tog sin bue frem igen, og med en præcision som sjældent ses hos andre end elverne, skød han en pil afsted der ramte ind i uhyrrets mund og igennem dets lille hjerne. Det styrtede ned.

Heltene stormede derhen og får undersøgt hvad de har kæmpet imod. Det er en wyvern.

Vi slutter spillet af med at heltene skærer kræet i op for at få fat på gift-kirtlerne.

”under motorhjelmen”

Samsons spiller havde en herlig dag. Først rullede han 1 på sit social test overfor gnomen Brickasnurd. Da gruppen kom i kamp med en Wyvern, slog jeg en terning for hvem der blev angrebet – og det gik ud over Samson. Han fik så meget skade, at to af de andre spilpersoner ville have været slået bevidstløse og den sidste kun have haft 2-3 hit points tilbage. Han kæmpede bravt, men hans hammer traf aldrig. Trods al denne modgang, morede han sig hele dagen.

Jeg valgte at slå hit points for Wyvern, og slog latterligt lavt på terningerne – så det var en relativ lille og svag en af slagsen. Det var vist ret heldigt, da spillerne ellers kunne have fået bank. Da den endelig slag væk – fordi Silas’ spiller med en 1’er havde hjulpet den med at svække de snærende planter – var det også Silas’ spiller der rullede 20 og med et rigtig godt terningslag fik dræbt bæstet. Kampen varede i alt ca 6 kamprunder, hvilket er noget nær det maksimale jeg gider bruge på en kamp. Det fungerede som en fin afslutning på dagen – og det alene takket være at jeg slog 5 på encounter tabellen, hvilket bragte den i spil, og at spillerne valgte at slås mod den.

Spillerne havde en fin plan for kampen, som jeg stadigvæk ikke helt kender. Jeg holdt en kort toiletpause mens de snakkede hemmeligt og de fnisede og luskede da jeg kom retur.

Spillet er i høj grad inspireret af scenariet Hollows Last Hope, der kan downloades helt gratis fra paizo.com. I det rigtige Pathfinder foregår scenariet i Andoran, men det har jeg altså ændret på.

Generelt spiller vi scenarier til lavere level end spilpersonerne er. Det er fordi spillerne ikke har så mange magiske dimser og digenoter, og fordi jeg ikke gider holdstyr på +1 her og der. Derfor er spilpersonerne dårligere end hvad de kunne være – og drengene syntes helt sikkert også det er sjovere, når de ikke hele tiden er ved at  dø.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *