Bolt Action | Veloverstået turnering

Gruppebillede af deltagerne foran artelleritogs-depotet ved Vestvolden.

I går var der den store ”Bolt Action DK Invaderer Vestvolden” turnering. Det var en lang, god og også hård dag komme igennem. Jeg var totalt smadret da jeg kom hjem. Ikke engang en hel dag i Diseney World ville have taget så hårdt på kræfterne…

Jeg havde meldt mig til at hjælpe Bjarke med turneringen, og jeg påtog mig en masse arbejde. Resultatet var at jeg var i Rødovre kl 8:05 lørdag morgen, og kørte hjem igen 22:35. I de mellemliggende perioder havde jeg været på stort set non-stop. Jeg spillede tre slag, opstillede to spilborde (som også skulle pakkes ned), stod for registrering af point undervejs, svarede på regelspørgsmål og tog billeder. Jeg nåede vel at holde 2×10 minutters pause.

Næste år kan jeg slet ikke overskue at skulle gøre det igen. Jeg ved ikke lige hvad jeg så gør – jeg kan jo vælge kun at spille, men risikere så at der ikke bliver et arrangement (hvis ikke andre melder sig). Jeg kan også vælge at droppe spil; men det er jo ligesom derfor jeg kommer. Nå, det kan jeg jo tænke over.

Turneringsformat

Bjarke var heldig. Der var lige mange spillere på de oplagte hold, så vi spillede Allierede mod Aksemagter. Der var præmie til alle på vindende hold, som præmier til bedste Allierede og bedste Aksemags-general. Det blev Lasse og hans tyskere der klarede sig bedst individuelt, Ronni og hans russere var bedste allierede styrke. De allierede vandt samlet, og derfor var der præmier til alle allierede spillere.

Der var også præmier for Fellowship – Oliver (igen) og Jan fik lige mange stemmer, så de fik en præmie hver. Jesper M vandt en præmie for flotteste hær, og jeg vandt også for bedste spilbord (jeg fik også andenpladsen – wow).

Vi spillede 1.000 pts og eneste restriktion var at der kun blev spillet 1 platoon. Der var godt nok mange spillere, der gik amok med antallet af terninger (gennemsnit var 12, men de store hære havde 17 terninger). Det var fedt nok, at alle ikke spillede veteran-hære (som var mønsteret sidste år) – men et problem at store hære også tager lang tid at spille.

Der var tre timer til hvert spil, og alle missioner kunne afgøres når tiden løb ud, hvis folk ikke havde nået de 6-7 ture et spil kan være på. Den del fungere godt, men jeg har nogle ideer og tanker til missioner, som kan være hurtigere at spille. Vi spillede Key Positions, Demolition og Double Envelopement. Der var også nogle Special Missions man kunne spille for ekstra point.

Læs mere om turnering i den fine ->Vestvold – tournament pack (PDF)<-

Der var i år ikke tale om en swiss-turnering (hvilket også er svært at gøre med kun tre spil), men folk spillede bare mod forskellige modstandere, efter et ret nemt system, der alligevel gav lidt udfordringer (fordi Bjarke prøvede at tage hensyn til at folk ikke skulle spille mod hinanden, hvis det var det de alligevel gjorde til daglig).

Mine tre spil

Første spil var Double Envelopement som jeg spillede mod Jesper TH og hans tyskere. Vi spillede på mit ørkenbord (som Jesper meget passende havde hjulpet med at stille op). Det var et sjovt og hektisk spil, og Jesper gjorde det godt med at få to enheder ud fra min bordkant, mens jeg kun fik en enhed ud – men til gengæld rykket rigtig mange enheder ti hans bordhalvdel og dræbt mange tyskere. Jeg var et fjols, og glemte at udføre min Special Mission i tur 5 (jeg spillede Support the Flank hvor en enhed skulle rykke ud i tur 4 eller 5).

Jesper havde alvorlige udfordringer med sit anti-panser, som ikke levede op til hans mange gode ideer – men så lavede hans Panzershrek et noget nært umuligt skud op i enden på min Morris igennem en døråbning og en utrolig heldig vinkel. Det skud havde afgjort hele slaget til hans favør, hvis han så ikke var så uheldig, at den kun blev skadet og ikke smadret.

Det var med andre ord en utrolig tæt kamp!

Andet spil var Demolition som jeg spillede mod Emil og hans tyskere. Det var blodigt og drabeligt – men allerede efter tur 2 var jeg ret sikker på, at Emil umuligt kunne nå mit HQ. Han blev lidt for tilbageholdene i sit eget forsvar mod mine hastigt fremrykkende briter, samtidig med at hans hovestyrke stod på den forkerte siden af åen (der ville forhindre en hastig fremrykning senere). Mit eget angreb op langs flanken så også meget lovende ud – lige indtil briterne blev meget ned af maskingeværsild (ironisk nok fra den Panzer I jeg havde lånt til ham). Min kampvogn overlevede et Panzershrek skud i siden, men blev runden efter smadret af en Panzerfaust. Ak. I sidste tur prøvede min løjtnant desperat at skyde Emils officer (for at jeg i det mindste kunne klare min Special Mission) – men det klarede jeg ikke. Og der var også for langt frem til Emils HQ for mine tropper.

Jeg var også et fjols og glemte at bruge min Artillery Obeserver inden han blev skud med en kanon (han stod i kirken). Det var dumt. Og noget man skulle tro, jeg kunne lære noget af…

Tredje spil var Key Positions mod Torben og hans elite tyskere. Det begyndte med at han lige trak tre terninger, og med brutal effektivitet kørte en lastbil frem, smed pionererne ud, og med flammekasteren dræbte min Artillery FO (der stod dumt i et hus for tæt på fjenden). Resten af spillet var stort set en gentagelse. Da Torbens folk kom tæt nok på til at kunne skyde med deres stormgeværer, blev min hær mejet ned. Jeg prøvede et desperat modangreb i nærkamp, men terninger var ikke med mig. Men så skete der mirakuløst det, at Torben fejlbedømte situationen. Han rykkede enhed for tæt på mine folk, der løb i nærkamp. Denne gang vandt jeg, og så kunne jeg tage kontrol over det ene Objective. Det andet Objective havde Torbn fin kontrol over – men det tredje var vi to om at ville have. Min officer overlevede skydning, og Torben fortrød nok bitterligt, at han havde været overmoddig på den flanke og flyttet sin motorcykel væk, der ellers ret nemt kunne have skudt min løjtnant.

Det endte med – ret ufortjent måske – med at blive en Draw. Jeg mistede 9 terninger ud af 13. Torben mistede 2. I en retfærdig verden havde han vundet andet end en utrolig god Tie Breaker Score.

Alle tre spil var utroligt hyggelige og underholdende – og jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvordan jeg skulle dele mine “Fellowship” point retfærdigt ud mellem tre spillere, der alle havde givet mig en god oplevelse. Det var lige så overvældende at de åbenbart også kunne li’ mit selskab, da jeg fik 8 ud af 9 mulige point i Fellowship konkurrence (hvilket jo teknisk set gør mig lige så venlig at spille mod som Oliver “aka Mr Nice Guy”, hvilket jo er en storslået præstation).

Du kan læse mere om min hær og forberedelser omkring mine to spilborde ->her <-

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *