Pathfinder | Heltene fra Iobaria (6)

Lørdag var det atter rollespilsdag på Hedehusene bibliotek. Og igen var det en stor fornøjelse!

Der kom 7 drenge forbi, så vi havde en stor gruppe helte:

  • Krigeren Clovis (Fighter 4)
  • Dværgen Samson (Barbarian 4)
  • Elveren Silas (Ranger 4)
  • Gnomen Lini (Druid 4)
  • Barpigen Nelly (Bard 2/Rogue 2)
  • Tyven Arianne (Rogue 4)
  • Troldmanden Baldric (Wizard 4)

Du kan se de forskellige spilpersoner her – sammen med nogle andre helte, som ikke blev brugt ->PDF Spilpersoner<-

I skovens dybe stille ro

Heltene brugte lige lidt tid på at sørge for at alle have styr på hvad opgaven gik ud på (læs eventuelt selv op på det her, hvor der står om sidste spilgang). Og ikke mindst lige afklare, at de skam havde taget hvad de nu kunne fra den dræbte wyvern. Flere af spillerne har lidt wyvern-skind, tænder og den store giftbrod med i deres rygsæk. De håber på, at de engang får lejlighed til at bruge deres høst til noget nyttigt.

Der var en kold flod igennem skoven, som de skulle krydse. Det var en værdig forhindring, og der var mange idéer. De ente med at få spændt et reb udover vandet, som de så kunne bruge.
Desværre var vandet iskoldt, så de skulle klare et Save mod ”ubehageligheder” (Fortitude) for ikke at være påvirket af kulden. Når de så var i vandet, skulle de klare et Styrke test for at holde fast. Alle der fejlede skulle slå med ”ulempe” (den regel har jeg planket fra D&D5, da det er genialt og nemt).

Den første i floden af Elveren Silas, der mistede grebet i rebet og røg med strømmen. Dværgen Samson – der takket være sin styrker – er en god svømmer, sprang ud i floden for at redde ham. Det gik ikke så godt, så de blev ført af strømmen. Andre helte forsøgte sig med at smide reb ud til dem, men det gik heller ikke godt. Så hoppede druiden Lini i vandet og forvandlede sig til en delfin. Dét var en storartet plan, og alle var meget glade for, at hun ikke tidligere havde lavet sig om til ørn (det var nemlig også en mulighed for at kunne krydse floden).
Floden var en formidabel modstander. Kun tre helte klarede det uden problemer: Lini, der som delfin boltrede sig i vandet og redde flere af de andre. Tyven Arianne, der gik på line over vandet. Krigeren Clovis der klarede både save og styrke test uden problemer.

Hekse-mosen

Heltene fandt en nem og hurtig vej igennem skoven, da elveren Silvas slog ret godt på sit Vildmarksliv. Der var også en encounter, en klynge kæmpe-moskitoer, som han fik valget at gå udenom eller opsøge. Han valgte – klogelig – at gå udenom.

Vi har en del fokus rettet mod heltenes livspoint, og med de regler der er for naturlig healing, er det en vigtig ressource at styre. Ikke mindst når de ikke har særlig meget magisk healing ved hånden. Det fungere ret godt, og var også udslagsgivende for spillerens valg med hensyn til moskitoerne.

De nåede frem til heksens hus. Der ved nærmere syn vidste sig at se ret forladt ud. Huset var halvt styrtet sammen, der var ikke røg i skorstenen, og de mange sære figurer af siv og græs der stod rundt omkring huset, var faldet sammen og så rådne ud.

Heltene tog ingen chancer. De fandt fakler frem og brændte alt af, der lignede noget, som måske kunne vågne til live og angribe dem. Så da de endelig nåede heksens hus, var mose-engen dækket af tyk og ildelugtende røg. En herlig omgivelse til et mystisk hus. Dværgen Samson og Elveren Silas var de eneste, som turde gå ind i heskehuset.

De slog ret forskelligt på deres test for at opdage ting, så Samson gik amok og smadrede løs på en hekselignende skikkelse i en stol. Silas kunne godt se, at det vist mest var et fugleskræmsel af gamle kviste og klæder. Mens Samson smadrede løs på fugleskræmsel og stol, opdagede Silas at en gemmel mølædt gedeskin i baggrunden voksede til live. Det var en Helvedes Ged.
Den blev spillerne ret bange for – ikke mindst fordi nogle af dem genkendte figuren fra Zombicide, hvor den er ret farlig.

Jeg brugte nogle regler for en Dire Board kombineret med et area-angreb, der kunne vælte folk. På den måde var den en trussel for hele gruppen. Det blev en drabelig kamp. Flere gange var der helte, som kom under – eller meget tæt på 0 livspoint – og det var en stor hjælp at Druiden Lini kunne magisk healing. Med fælles hjælp fik de til sidst givet den lidt over 60 i skade, da dværgen endelig var sikker på at fugleskræmslet var nedkæmpet. Så kastede han sig over geden, lavede et fint angreb – rullede 20 – og endte med på egen hånd at give lidt over 60 i skade! Det afgjorde kampen.

I kampens hede var der gået ild i heksehytten. Men troldmanden Baldric havde brugt tiden på at lede efter nyttige urter, og havde fundet de Rottehaler (syltede rødder fra sump-orkidéer) som de var kommet efter. Elveren Silas var meget opsat på at lede efter magiske ting, og fik fat på et skrumpekranie, der åbnede øjnene, da det blev vækket.

Desværre for ham er kraniet forbandet, så han blev svækket – og vil blive ved at miste evner en gang om ugen indtil nogen kan hæve forbandelse (Remove Curse er ikke en evne spiller har adgang til før end de stiger et level – så det er pt en relevant ting at belemrer dem med, og det vil også gøre det meget sjovere at få evnen senere, hvis de kan huske tilbage på dengang, hvor den havde været god).

Mod bjergene

Heltene mangler nu kun at få fat på Jernblomst svampe. Så de satte kursen mod egnens største bjerg i søgen efter dværgeruiner. De nåede højlandet og slog lejr. Der var ingen nat encounter, hvilket var heldigt, da flere af heltene virkelighed havde brug for at få de 8 livspoint som en nats hvile kan give dem.

Ved daggry lod jeg spilleren med den sidste nattevagt slå for vejret. Han slog ekstremt uheldigt, så de vågnede op til en dag med regn, storm, hagl og et fald i temperaturen. Troldmanden Baldric lavede varm suppe til alle – og så drog de videre.

De fandt flere spor af dværge, og vigtigst af alt resterne af en gammel vej/sti som dværgene havde lavet. Alle var enige om, at selv ikke dværge bygger den slags uden grund – så den måtte lede et sted hen. Så de fulgte vejen og kom tættere på den ruin, de søger. De nåede dog først en dyb slugt, hvor dværgene havde lavet en fin stenbro. Den var jo meget praktisk – men desværre var der på den anden side af kløften også en lille hule, hvor en ettin sad og skuttede sig. Den var krøbet i ly for vejret og havde et lille bål.

Heltene var – igen – ret sikre på, at det ville være bedst at spille forbi den to-hoved kæmpe uden kamp. Ikke mindst da de så hvor stor min ettin figur er i forhold til deres helte.
Der blev lagt mange planer, og til sidst nåede de frem til at afledning var deres bedste håb. Troldmanden Baldric prøvede at kaste med tordensten, som skulle lokke kæmpen væk. Dem opdagede han ikke. Jeg slog 1 på hans Opdage Ting test. Troldmanden nåede frem til at, der måtte mere til – så han kastede en ildkugle ned i et træ. Det kunne selv den mindst opmærksomme kæmpe ikke overse, så den gik ud af sin hule og undersøgte træet. Tre af heltene – Arianne, Silas og Lini – fik sneget sig over broen og forbi den to-hoved kæmpe.
De andre helte var stadig ret forsigtige. Så Nelly prøvede med sin bardemagi at fremmade dansende lys. der kunne lokke kæmpe væk fra stien. Igen fattede kæmpen ikke noget. Jeg slog igen 1. Heltene var nu sikre på, at den kæmpe ikke ville kunne opdage noget som helst, så resten af gruppen sneg sig afsted.

Da de så nåede ud foran hulen, skulle de for en sikkerhedsskyld teste deres Snige/Gemme evner. De fik alle fordel takket være vejret, og kæmpens generelle mangel på interesse i andt end hvad det ene hoved havde oppe i næsen. Det gik sådan set ok. Bortset fra Clovis, der slog ret lavt. Alle holdt vejret. Jeg fandt en terning frem, for at se hvad den dumme Ettin ville se. 20!

Så blev det alligevel til kamp. Alle ville helst flygte, men ret hurtgt lå troldmanden Baldric bevistløs på jorden. Krigeren Clovis var tæt på at blive overmandet, og havde ganske lidt liv tilbage. Selv dværgen Samson var bekymret for sin sikkerhed.

Nelly tog en chance, og brugte magi. Evnen ”Falsk Venskab” er nok normalt begrænset til væsner med færre Hit Dice, men vil plejer ikke at hænge os i den slags. Så jeg lod spilleren rulle en terning, og han slog ret højt. Kæmpe slog tilgengæld ret lavt – så jeg lod Nelly tale med kæmpen. Den var ikke helt fortryllet, så det krævede stadig gode talegaver – men det var klart et bedre udgangspunkt, end da den kort forinden var ved at dræbe/fange to-tre af heltene.
Nelly fik med charme og kløgt – og fin inspiration fra Hobitten – talt med kæmpens to hoveder.

Det blev til en snak om hvordan man bedst kan tilberede gamle og seje troldmænd (skal de koges eller steges?). Imens sneg druiden Lini og hendes sneleopard hen og fik trukket troldmanden i sikkerhed. Det sidste Nelly opnåede var, at få de to hoveder til at opdage de magiske lys, som dansede rundt langs kløften – og hun lokkede den hen for at se nærmere på dem. Begge hoveder syntes de var pæne – og håbede vist lidt, at det var flyvende feer, for sådan nogle skulle smage ret godt (og det er et fint forvarsel på en anden mulig encounter i skoven).

Personligt havde jeg håbet på en chase-scene. Ikke mindst fordi det hele passede ret godt til det fine billede af en Ettin på forside af min mappe, men alle papirerne til rollespillet. Det billede havde spillerne også set, så de var jo også ret forberedte på hvor galt det kunne gå. Men de regler der er for chases i Pathfinder er godt nok ikke særlig inspirerende – eller også jeg forvent fordi netop cahse reglerne til Savage Worlds fungerer så godt, som de nu gør (jeg må vist også lige kigge i mine D&D5 bøger, for at se om de har noget der kan bruges). Jeg elsker chases – det er action uden kamp, og kan gøre en flugt eller jagt til et højdepunkt i en spilgang. Men det kræver også regler der fungerer – og igen bliver jeg mere end godt og grundigt træt af at vi spiller Pathfinder. Det er bare ikke noget super godt system til andet end “brug reglerne til at optimerer din helt, så du bagefter kan udkæmpe figurspil”.

Dværgenes ruin

Vi sluttede af med at heltene nåede frem til ruinen. Alle glæder sig meget til næste gang vi skal spille.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *