Status på Børne-Pathfinder på bibliotektet

Det er omtrent et år siden, at jeg begyndte at spille Pathfinder rollespil med nogle børn på Hedehusene Biblioteket. Så derfor tænker jeg, at tiden er inde til at gøre status.

Det har – kort sagt – været en kæmpe succes. Vi begyndte med 4 raske drenge, og nu er der i om-egnen af 16 aktive spillere i alderen ca. 10-12 år, der ca. kommer hver gang. I alt har der vel været 20-25 børn forbi for at spille med. Og det er også lykkedes at lokke et par piger med.

Jeg kan ikke spille rollespil med så mange børn på én gang, så i stedet for at indføre en deltager-begrænsning, er Louise kommet med som spilleder, så vi kan have gang i to grupper på samme tid.

Vi spiller fortsat ca. 4 timer fra 10-14, med indlagt tid til at spise lidt frokost (mange af børnene har en madpakke med, og biblioteket plejer at servere lidt snack og saftevand i løbet af dagen).

Pathfinder er en tung og ringe dansepartner

Jeg traf beslutningen om at spille Pathfinder, fordi det trods alt var et rollespil, hvor spillerne – hvis de fik lyst til det – havde gode muligheder for at bruge penge på alt fra figurer til et kæmpe udvalg af scenarier.

Ulempen har dog hele tiden været, at reglerne er unødvendigt komplicerede og tunge (også i bogstavelig forstand – bøgerne vejer godt til), og vi har slet, slet ikke brugt dem i et omfang der retfærdiggør at slæbe rundt på en regelbog.

I stedet har reglerne været en forsimplet udgave, der i høj grad har mindet om Dungeon & Dragons 5 th ed. Jeg har fx lånt advantage/disadvantage reglen.

Det har også vist sig, at være et ret stort problem, at spilpersonerne ret hurtigt bliver ret seje. Det er normalt en ting jeg godt kan li’, men i den her sammenhæng er det et problem.

Vi er nået til level 5 spilpersoner, og det må siges at være grænsen for hvad der fungerer.

For det første stiger antallet af regler, som skal klemmes ned på et karakter-ark. Det er uoverskueligt for de fleste af børnene.

Kampe tager enten længere tid – eller alt for kort tid. Nogle monstre dør ret nemt, andre har spandevis af hit points. Løsningen har været at snyde så vandet driver, så monstrene har ca. hit points nok til at en kamp aldrig vare mere end 4-5 runder, og som regel er overstået efter 3. Det er bare ikke længere helt så sjovt at kæmpe, som da spillerne havde level 1-2 spilpersoner.

Det er også et problem, at reglerne ikke fungerer særlig godt, når spilpersonerne har forskelligt level. Løsningen har været, at alle er på samme level – og at nye spillere får en spilperson på samme level som alle andre. Det gør det dog bare endnu mere besværligt for nye spillere – samtidig med at der slet ikke er en fornemmelse af at have “kæmpet for at blive sej”, men at det ligesom bare bliver foræret.

Det som dog helt klart irritere mig mest er hvor fjollet økonomien i spillet er. Det er stort set umuligt at give spillerne belønninger undervejs. Det er ikke sjovt at finde 20 guldstykker, når det ikke rækker til en potion of healing. Men finder de 500 guldstykker, har de jo hurtigt penge nok til at købe hele byen… og det bliver slet ikke sjovt/relevant at holde øje med dagligs-forsyninger. Hvilket er super trist, for de fleste af spillerne er ret glade for at shoppe udstyr til deres spilpersoner – ligesom at de (som børn flest i den alder) elsker at anskaffe sig forskellige kæledyr til deres spilpersoner.

Efter sommerferien?

Jeg ved endnu ikke, om vi fortsætter med at spille efter sommerferien – men jeg tænker at vi nok finder ud af noget med biblioteket.

Derfor gør jeg mig forskellige tanker om hvad der så skal ske. For vi kommer ikke til at fortsætte med Pathfinder.

Jeg har derfor kredset rundt om forskellige andre spilsystemer, hvor kravs-specifikationen til den optimale løsning går i retning af:

  • Nemme regler
  • Mulighed for mange små og løbende forbedringer
  • Mulighed for at blande nye spilpersoner med gamle
  • Mulighed for at nørde med indkøb af udstyr
  • Det skal helst være et spil-system som er i handel

Min første tanke har længe været at skifte over til Dungens & Dragons. Det løser en del problemer, men ikke alle. Kurven for hvor hurtigt spilpersonerne bliver bedre er stadigvæk meget stejl.

Andre tanker gik i retning af Savage Worlds, der har mange af de ting jeg efterspørger – men det er også min erfaring, at når jeg spiller det med børn i aldersgruppen 10-12 år, bruger de utrolig lang tid på at lære reglerne, og det med de mange forskellige terninger giver mere rod end glæde.

Jeg har selvfølgelig også overvejet forskellige børne-rollespil som jeg har stående på hylden:

Little Wizards er egentlig ret sjovt, fordi det på mange måder er et ret indie. Der er slet ikke konflikter, og spillerne har noget narrativ kontrol. Men det er alt for langt væk fra de vi hidtil har spillet til at det er relevant at gå den vej.

Hero Kids er bare alt for simpelt til det at sjovt i længden. Scenarierne er dog fine, og præmissen om at man spiller børn der tager på heltetogt kan jeg godt li’.

 

I spil er lige nu:

  • Ulvevinter: men dér er reglerne på den anden side nok lidt for simple. ‘
  • Hinterlandet: men har lidt for mange meta-elementer til at jeg tror på at det fungerer med målgruppen.
  • Savage Worlds: så velkendt og en personlig favorit kan aldrig dømmes helt ude.
  • Dungeon & Dragons: har stadigvæk mange gode elementer, og derfor stadigvæk i spil.

Men hvis jeg skal være helt ærlig, så håber jeg meget på at der dukker en dark horse frem på banen. Og lige nu hepper jeg ret meget på at Warhammer Fantasy Roleplay 4th ed kommer på markedet til sommer. Måske ligefrem med en udgivelse til Gen Con. For hvis de læner sig så meget op af 2nd ed som de har talt om, vil det være noget nær det perfekte system til opgaven.

 

 

3 Responses to Status på Børne-Pathfinder på bibliotektet

  1. Søren Parbæk says:

    Har du overvejet 2nd Ed Warhammer, hvis de ikke når at udgive 4th Ed. Inden I starter op igen. Alle bøger til 2nd Ed er tilgængelige som PDF gennem http://www.DriveThruRPG.com ?

  2. johs says:

    Interessante overvejelser.
    Jeg forstår dog ikke helt hvorfor/hvordan du tænker at Ulvevinter er for simpel. Da jeg læste det tænkte jeg at det næsten var for komplekst.

  3. Thomas says:

    Hej Søren, det er helt klart en overvejelse at bruge WFRP 2nd ed. Jeg har en del af bøgerne stående på hylden, og en del andre som pdf.
    Men jeg håber at det udkommer til Gen Con, specielt nu hvor de har efterlyst spilledere til demo-spil af blandt andet WFRP 4th ed.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *