DEADLANDS | Ungdomsskole highligts

Den sidste del af sæsonen har vi spillet Deadlands på ungdomsskolen. Der har været utrolig mange fede og sjove situationer – og jeg er virkelig vild med nogle af de spilpersoner, som spillerne har lavet.

Her er et par af spilpersonerne…

Privat-detektiven med trylleformularer: Spilleren valgte alle de powers, der kunne gøre ham til en dygtig detektiv. Han kan læse tanker, ”smugkigge” ud af folks øjne/sanse og røre ved ting for at få et glimt af deres fortid. Derudover har han gode evner for at opdage og tolke spor. Hver eneste gang han bruger powers til at finde spor, skjuler han det, og kommer med en Sherlock Holme-agtig forklaring om at det blot er simpel deduktion.

Kvaksalveren der laver trylledrikke – og alligevel gladelig sælger falske drikke til alt og alle. De andre spillere aner aldrig om de trylledrikke de har købt af ham er virkelige eller bluf før end de drikker dem. Og så har vi justeret lidt på reglerne, så han først bruger sin Mad Science skill til at teste om en potion virker, i det øjeblik nogen drikker den. Det er en evig kilde til spas.

Ballademageren: Der er altid en spiller, der laver mere ballade end andre. I år er det ham, der – så snart de ankom til byen, hvor de havde hørt rygter om lusk med sheriffen, gik ned af hovedgaden – udfordrede sheriffen til en duel, og så var der en død sheriff og et kaos uden lige. Det er ikke altid kønt, men sætter skub i spillet.

Den stille indianer: Han siger ikke så meget, er god med bue og pil – og trådte totalt i karakter, da spilpersonerne havde mulighed for at redde en by fra at blive angrebet af indianere. Han løftede ikke en finger, og så passivt til, ”de er jo selv ude om det, nu hvor de har stjålet vores land”.

Nogle highligts fra spillet…

Detektiven bruger sin evne til at læse tanker, og kan stille mig tre spørgsmål som jeg så svarer så ærligt på jeg nu kan. Første spørgsmål gav det ønskede svar, og for ikke at spilde de to andre, spurgte han ganske opportunistisk ”hvor gemmer han sit pengeskab” og ”hvad er er koden”. Så var der ligesom lagt op til et lille indbrud senere.

En spiller røg fortjent i spjældet for at skyde en sheriff (se ovenfor). De andre laver den fedeste plan for at få ham fri; i ly af natten bryder de ind på et advokat-kontor, hvor de stjæler pænt tøj og en lov-bog for at kunne bluffe sig ind i spjældet. De bruger adgangen til fangen til at smugle en drik ind (lavet af kvaksalveren) der får den fængslede til atgå i koma og virke død. Da han så bliver fundet næste morgen, er de klar med en fuld læge, der ”tilfædligt” er udenfor spjældet til at erklære ham død – og så venter de bare på at bedemanden kommer og henter aføde, hvorefter de bestikker bedemanden til at give dem liget, så de kan bringe ham hjem til begravelse hos familien. Ved et lykketræf lykkedes det at vække spilpersonen fra koma uden bivirkninger.

Det har – kort og godt – atter været en ufattelig hyggelig og underholdene sæson med rollespil på Ungdomsskolen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *