Deadlands | Portræt af en hævner (Foromtale)

Jeg skulle skynde mig, at skrive foromtale til mit Viking Con scenarie inden vi holder sommerferie.

Vinteren holder et fast og koldt greb om den lille by i Oklahoma. En kold vind kommer ned fra de store prærie sletter mod nord, og de fleste folk holder sig indendørs.
Diligencen triller op foran postkontoret, og kusken får travlt med at se til hestene, mens en forhutlet mand iklædt stor frakke og halstørklæde hjælper passagerne indenfor i varmen, hvor en kop kaffe venter.

Byens postmester, borgmester og førende kræmmer i en og samme person tager venligt imod, mens han med slet skjult undren kigger på den brogede flok som er ankommet til hans by. Det er også ret underligt, at de ikke skal videre, men ønsker at blive i byen nogle dage. Det er jo hverken sæson for at handle kvæg eller bomuld. Så hvad mon de vil?

– o –

En af agenturets agenter er forsvundet. Nu er en gruppe agenter sendt afsted fra hovedkontoret i Denver, med ordre om at finde ud af hvad der er sket. Sporet ender i en lille flække i Oklahoma på grænsen mellem Syd- og Nordstaterne – og kun et par dages ridt vest for Indianer Territoriet.

– o –

Scenariet foregår i Weird Western settingen fra Deadlands rollespillet. Det er ikke nødvendigt med noget særligt kendskab til hverken setting eller Savage Worlds reglerne.

Der er tale en handling som blander action med detektivarbejde, og spillerne skal selv være med til at skabe deres roller ud fra et skelet, hvor det er i spillerens magt at bestemme rollens køn, samvittighed og mål.

3 Responses to Deadlands | Portræt af en hævner (Foromtale)

  1. Cool beans. Jeg kan virkelig godt lide at du giver mulighed for at selv at være medskaber af karaktererne. Det sidder jeg også også med i en scenarie-ide hvor det interessante (forhåbentlig!) bliver handling og diskussioner, ikke baggrundshistorien.

  2. Thomas says:

    Hej Thomas, jeg har prøvet lidt forskellige modeller for “lav din egen spilperson”. Tror jeg kopiere det som jeg gjorde med sidste års Deadlands scenraie, Tombstone Expressen. På Character Sheetet er der bare to forskellige navne, kvinde/mand, som man kan krydse af. Resten er skrevet, så det ikke betyder noget.
    Derudover lavede jeg nogle handouts med Bonds (totalt planket fra Fate), og nogle spørgsmål som spillerne skulle svare på, og som medfører nogle mindre regeltekniske justeringer for spilpersonen. Det kunne fx være; du har en hest, er den stjålet, købt eller eller var det gave fra en indianer? Svaret siger jo lidt om hvem spilpersonen er, og så kan der kobles noget ekstra til spilpersonen i forhold til regler (fx bedre Riding Skill, samt Stealth hvis du stjæler heste, ekstra rigdom hvis du har råd til at købe, og noget med at kunne tale et indiansk sprog, hvis du er venner med dem).

  3. Cool-cool-cool. Jeg vil straks læse.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *