WFRP | Heidenhammer I

I går spillede vi Warhammer rollespil på biblioteket, og der dukkede ni drenge op, som alle fik lavet en spilperson.

Til dagens scenarie havde jeg ladet mig inspirere af et Pathfinder scenarie fra 2011, der hedder Feast of Ravenmoor. Det er et ret fint scenarie, der lige siden jeg læste det første gang for en del år siden har udstrålet “warhammer”.

For at nå det hele, vi skulle også lave spilpersoner, havde jeg i den grad skåret ind til benet. Men det fungerede helt fint, og drengene var glade – og glæder sig til næste gang vi skal spille.

Vi spillede ikke med alle WFRP reglerne, fx droppede jeg at tale om Advantage og Hit Locations da vi kom i kamp. Det tager vi næste gang. Der er jo alligevel ingen der gider lære alle reglerne før de kan spille – så vi tager det lidt hen ad vejen.

Kaos i Rabenwart

Spilpersonerne bliver kontaktet af Anika Helmke, der er arbejder for Sigmarkirken i Bögenhafen. Hun har ansvar for bogholderiet, og har opdaget, at en lille by – Rabenwart – ved en fejl ikke har betalt skat i årevis. Åbenbart brændte det lokale tempel ned og den lokale præst døde for 15 år siden – og så skete der altså en bogførings-fejl.

Det må man jo se at få rettet op på – ikke mindst fordi de skyldige skatter beløber sig til over 500 Guld-Kroner.

Derfor har Anika tidligere sendt en skatteopkræver (Elias Krämer) afsted til Rabenwart, der i små 100 år har været ejet af Sigmar Kirken. Men han er ikke kommet tilbage med pengene, og nu bliver spilpersonerne sat på opgaven.

Lederen af missionen er Sigmar Krigerpræsten Krieffer, der får assistance af to andre professionelle folk; skatteopkræveren Maximimillian (en halfling) og told-opkræveren Arthor.

I tilfælde af ballade har man i byens tugthus fundet nogle skumle typer, Grüber, Reis’ og Detlev, der er blevet lovet deres frihed mod at hjælpe til. Dertil kommer et par håndlangere i form af tjeneren Swen (som alle ved er i familie med en baron og derfor slesker for), bonden Karl (der skal passe pakhesten) og tiggeren Mikael (der bærer de ting, som hesten ikke skal bære).

Gruppen rejser afsted, og efter næsten to uger gennem det våde forårsvejr som hærger Vorbergland egnen nedenfor De Grå Bjerge.

FÆRGEMANDEN

Da de endelig nærmer sig Rabenwart, får de en snak med færgemanden, der skal sejle den over floden. Han er i dårligt humør, og brokker sig over halvlingen som kommer og tager menneskernes arbejde, hvordan de rige nasser på folket og at man skal være heldig for ikke at blive spist af “flodulven” som bor under vandet [tre spillere prøvede med Gossip at få lidt nyttigt ud af ham; ingen af dem slog under 80].

Færgemanden gad dog godt tale med tiggeren Mikael, og kunne betro ham, at skatteopkræveren ganske rigtigt var kommet til byen for en lille måneds tid siden, men ikke havde taget færgen. Han var nok gået nordpå mod Marienburg eller noget.

BORGMESTEREN

Spilpersonerne taler lidt med den enlige byvagt ved porten, og finder frem til borgmesterens hus. Her hilser de kort på borgmesterens bror, den store og skræmmende Leonard Kriegler – men får også mødt borgmester Alram Kriegler.

Mens spillerne har en kort stund alene i forstuen, kigger et par stykker rundt, for at se om der er nogle værdier. Det ender med at de står og kigger bag et maleri, da borgmesteren kommer ind – men underligt nok bliver han ikke sur (han har skumle planer med dem, og vil have dem til at slappe af).

Borgmester Kriegler forklarer at skatteopkræveren har været forbi, og at de selvfølgelig betalte de penge som de skyldte. Men han – altså skatteopkræveren – ret hurtigt forlod byen igen. Men spilpersonerne er velkomne til at blive natten over som hans gæster, og selvfølgelig deltage i den lille byfest de skal holde senere.

Takket være Swens intuition er det tydeligt, at borgmesteren lyver om noget – og det eneste som de ikke selv ved er sandt, handler om at at betale penge og hvad der skete med skatteopkræveren.

Frem til aftenstid går spilpersonerne lidt rundt i byen. De taler med folk [fedt at en skill som Gossip får spillerne i gang med den slags uden jeg skal lokke dem til det – reglerne skaber spillet]. De hører lidt om templet, som brændt ned, den sure præst som var i byen (han ville altid have de skulle komme i templet, hvor de skulle stå og høre om Sigmar og synge kedelige salmer. Alle er glade for Kriegler familien, der passer på dem – og sørger for at de tilbede Taal og Rhya ude ved de “gamle sten”.

BYFESTEN

Det bliver mørkt, og der er fest i byen. Spilpersonerne begynder at drikke tæt, og bliver en del af en drikke-konkurence [det havde nu hele tiden været min plan og lokke nogle af dem til at drikke sig fulde, men de gjorde det igen af sig selv. Så igen skaber reglerne spil, da flere har lyst til at afprøve deres Consume Alcohol skill. Samtidig er jeg glad for at de bliver fulde, for så er der jo conditions som de senere kan fjerne med Resolve, hvilket gør at vi også får den regel i spil]Flodtømmer-samleren Detlev falder omkuld af druk, mens flere andre nøjes med at stavre rundt. Nogle lokale børn giver ham for sjov nogle gedebukke horn på.

Mange af spilpersonerne er med i festen højdepunkt “fang pattegrisen” og deltager i den vil jagt rundt i byens gader. Ikke overraskende lykkedes det landmanden Karl af fange grisen. Alle klapper da han kommer med den, og de klapper endnu højere da Leonard Krieger skærer halsen over på grisen og blodet sprøjter.

I takt med at folk er fulde og månen stiger frem på himlen, begynder folk at dyste ved at hoppe over de store bål som er en del af festen. Flere spilpersoner vover sig ud i at prøve, selvom de ikke helt kan springe så godt som de byfolk – der klødt ud som gedebukke – godt nok kan springe højt. Grüber kommer til skade, da han lander i bålet og ruller rundt i gløderne.

Ved midnatstid begynder folk at vandre ned fra bakketoppen, hvor byen ligger, til en lille lund hvor de “gamle sten” står. Her skal de ofre til guderne.

Stencirklen

Fulde folk, skumle udklædninger med gedeskind og kranier, fakler, trommer, horn og dans. Det larmer og bliver forvirrende. Og så opdager spilpersonerne, at Borgmester Kriegler og hans bror Leonard står midt i cirklen, ved offerstenen, og nu er ved at gøre klar til at ofre tiggeren Mikael! [Hans spiller skulle gå tidligt, så det var oplagt at gøre finalen lidt mere personlig].

Der ydbryder kamp. Sigmar Krigerpræsten Krieffer vil frem og slås, nogle af de andre gremmer sig, men de fleste tør godt kaste med sten mod de onde folk [de har stort set ikke andre våben en daggerter, så jeg forstår dem godt].

Da Kriegler brødrene bliver såret, taber de masken, og viser sig at være grumme beastmen. Det er et stort kaos, folk skriger, nogle få slås – og til sidst får halvlingen Maximiliam nok, og råber med myndig stemme “nu stopper festen!” – hvilket får de almindelige kultister til at stikke af, så der kun er de to beastmen tilbage at slås mod. [han slår virkelig godt på sit Initimidate]

Kun røversvenden Grüber prøver at redde Mikael fra offerstenen, mens kampen kører [derfor får spilleren +25 XP, fordi det virker, at belønne spillerne for at gøre den slags ting].

Det lykkedes til sidst at dræbe de to; og da klokken også er ved rinde ud for vores tid sammen på biblioteket runder vi af.

Spillerne finder skatte-pengene i borgmesteren hus og drager til Bögenhafen. Her får de en god belønning: krigerpræsten, skatteopkræveren og toldopkræven får hver 2 Guldkroner, de andre får kun en enkelt. Selvfølgelig får tiggeren ikke løn, men må tage til takke med en kande øl og noget flæsk på kirkens regning [spilleren tog det i det hele taget så fint, at han fået et “skod” job, og alle de urimeligheder som ramte ham af den grund – at han istedet blev belønnet med +25 XP].

De mere “uærlige”typer i gruppen valgt at suppler deres indtægt på egen hånd, og gik på rov i borgmesteren hus; de delte mellem sig noget sølvtøj, 10 flasker god vin, nogle flotte vinglas fra Bretonia, en rød kappe med mink-pels samt den døde skatteopkrævers sølvring (med officielt segl) [min tanke er, at de enten kan gemme tingene – fordi de er sjove souvenirs – eller kan bruge dem undervejs; eller måske prøve at sælge dem til en hæler eller noget i den stil].

One Response to WFRP | Heidenhammer I

  1. Det lyder sjovt, og ja, ret Warhammer-agtigt. Jeg overvejer lidt at droppe Advantages helt, eller næsten helt (men ser frem til at høre dine erfaringer). Opposed Rolls gør i forvejen kamp meget mere komprimeret og dødeligt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *