WFPR | Heidenhammer III

Lørdag var det atter tid til at spille Warhammer rollespil på biblioteket.

Jeg har for nyligt malet to figurer, der forstiller en slags store bestialske hundevæsner – og var derfor kommet til at tænke på filmen ”The Ghost and the Darkness” som er baseret på to menneskeædende løver der terroriserede jernbanebyggeriet på Kenya-Uganda linjen i 1898. Derfor lavede jeg et scenarie løst baseret på den historie, så spillerne kunne jage – og forhåbentlig dræbe – Skygge og Mørket.

Dagens spilpersoner var

  • Tiggeren Mikael
  • Staldknægten Swen
  • Krigerpræsten Krieffer
  • Vraggods-finderen Detlev
  • Hobbit-skatteopkræveren Maximillian
  • Hæleren Jörg

Samt to nye spilpersoner:

  • Røveren Meinhard
  • Ingeniør studenten Wilmar

Tilbage til Rabenwart

Spilpersonerne vender tilbage til Rabenwart, hvor en gruppe håndværkere er kommet til byen for at opføre et nyt Sigmar Tempel. Der er selvfølgelig også en Sigmar Præst i byen, Alberecht Schürer, mens heksejægeren allerede er rejst videre efter at have undersøgt folk i byen. Nogle stykker er blevet brændt for kætteri, mens resten har fået lov til at leve videre – deres kætteri var jo afledet af Rhya tilbedelse, hvilket i sig selv ikke er ulovligt.

[Det har hele tiden været min tanke, at der altid skal gå ca. 3-4 måneder i spilpersonernes verden mellem deres eventyr – både fordi det hænger meget fint sammen med at de har deres normale arbejde og karriere at passe, og ikke mindst fordi det er lidt sjovt, at give spillerne mulighed for at se, hvordan deres handlinger har konsekvenser for verdenen omkring dem. Denne gang var fokus på at beskrive de ændringer som er sket i Rabenwart siden sidst – ikke mindst at det nye tempel er ved at blive bygget, samt at der mangler nogle mennesker, samtidig med at der er rester efter heksejægerens bålplads udenfor byen].

Der har henover sommeren været flere angreb på kvæg og andre husdyr end normalt, men på det sidste er flere mennesker også forsvundet. Der har også været bestialske drab på nogle af håndværkerne, og nu har præsten samlet spilpersonerne for at finde ud af hvad der sker. De har før reddet byen, og nu skal de gøre det igen.

Angrebene bliver begået af de to uhyrer “Skyggen” og “Mørket”, og tanken var, at jeg så længe som overhovedet muligt, ville holde det skjult for spillerne, at der var tale om to bæster – så der blev mulighed for at de på det dramatisk rette tidspunkt kunne opdage, at der var to monstre i natten…

Rundt i byen og omegn

Spillerne bruger lidt tid på at gå rundt i byen. De prøver at opsnappe nogle rygter om hvad der sker, men bliver ikke meget klogere. De er mest af alt interesseret i at høre folk fortælle om, at dragen Caledair er ved at vågne fra sin århundrede lange søvn oppe ved Drakenberg. Men de finder ikke ud af så meget nyt om sagen.

Staldknægten Swen prøver at besøge nogle af de gårde, som ligger uden for bymuren. Men hans fine storbymanerer gør det ikke nemt, at indynde sige med de lokale – og han bruger dagen på at blive mødt at dårlige undskyldninger, lukkede døre og flere direkte uforskammetheder.

[Swen har en relativ høj status, Silver 1, som giver en ulempe i forhold til at bruge evner som Gossip med folk af anden status. Derudover rullede spilleren 88, og jeg bruger gerne to ens som fumble/crit i flere sammenhænge end kamp].

Hestetyve ved møllen

Ved aftenstid bliver spilpersonerne budt på middag hos den nye lokale Sigmar præst, der bød på gåstesteg, vin og friskbagt brød – og selvfølgelig måtte tiggeren Mikael tage til takke med lidt grøntsagssuppe og gammelbrød i køkkenet, for hans slags spiser ikke med ved bordet. Hobitten gik som den eneste sulten fra bords – han forstår stadigvæk ikke hvordan mennesker kan blive mætte af kun at spise forret.

I et forsøg på at finde ud af hvorfor dyr og mennesker forsvinder i nattemørket, drog spilpersonerne selv ud i nattens mørke. Der var en lun sommernat, og den første times tid var det kun halvmørkt. De undersøgte de gamle sten, hvor nogle af træerne i offerlunden var blevet fældet (så heksejægeren kunne brænde kættere), og der nogle få lokale, som havde ofret lidt blomsterkranse og sammenbunde kornstrå til Rhya.

Der foregik også noget lusket ved møllen, hvor spilpersonerne så en flok mænd gå hen. Så der gik de hen.

Udenfor stod et par heste, som tydeligvis var rigtige rideheste med sadler på – og ikke de arbejdsheste som folk på landet ellers har. Der var også stemmer indenfra møllerstuen.

Skatteopkræveren Maximillian og vrag-godsamleren Detlev valgte at åbne døren og gå ind. Dér sad en snes mænd i stuen, der alle blev helt stille, da døren åbnede. To af mændene var pænere klædt, og de andre var tydeligvis bønder. Der var også et par kvinder og børn. Det lignede mistænkeligt en kro-stue.

[Jeg fik forklaret spillerne, særligt skatteopkræveren og de mere kriminielle typer, at det kræver en tilladelse at drive kro, og det havde mølleren helt sikkert ikke – og at der nok blev serveret brændevin og øl, som der næppe var betalt fuld skat af].

Mølleren kom hen og sagde goddag, og bemærkede også, at her på egnen, var det kutyme at banke på døren inden man gik ind i andres hjem. Han bød også på et skænk brændevin, så de havde noget at varme sig på, “inden de lige om lidt skulle videre”. Hobitten fik også en friskbagt bolle med sukker på, fordi han lignede en der så sulten ud.

Spilpersoner stod ret hurtigt udenfor møllerstuen, og var kun lidt fornærmet over, at der – så snart de var gået igen – kom gang i snakken indenfor. De fleste var klar til at gå videre, men tre af dem – røveren Meinhard, vraggods-finderen Detlev og ingeniør-studenten Wilmar – tænkte at de da hellere ville ride…

[Jeg sørgede for at forklare, at der ikke var nogle af de tre som havde Ride skill, kun en af dem Animal Care – og at hestetyveri er en alvorlig forbrydelse, samt at der stod en mand indenfor og holdt øje med dem gennem vinduet. Men fristelsen for at få en hest, som normalt er langt udenfor deres økonomiske rækkevidde, var for stor].

Selvfølgelig gik det galt. Den eneste hest blev så bange, at den flygtede i natten, mens den anden bare var svær at holde fast på. Det væltede ud med folk fra kroen, der lød råb i natten, og da ingen turde stoppe op, da der blev råbt “stop eller jeg skyder”, ente det med at både røveren og vraggods-finderen begge blev ramt af skud.

Det hele var ved at komme ud af kontrol, da skatte-opkræveren Maximillian og krigerpræsten Krieffer valgte at komme deres venner til undsætning. De havde både tilpas meget officiel status, villighed til at bruge Fortune point på deres Charme test – og ikke mindst en spilleder der var dem venligt stemt – til at der blev fundet en mindelig løsning. På den ene side måtte spilpersonerne love, at de ikke ville gøre det til et problem, at mølleren driver smugkro – og på den anden side ville der heller ikke blive talt mere om hestetyve.

Den ene af de velklædte mænd tog sin hest og red ud i natten for at finde den hest der var løbet bort.

Monsteren i Marken

Senere på natten lød der et skud, men retningen var uklar – indtil de fik spurgt sig for på en gård. Så fandt spilpersonerne en mark, hvor der stod et uhyggeligt fugleskræmsel. Og u udkanten af marken, ved et læhegn, fandt de en død hest. Det var den hest som rytteren havde siddet på, da han red afsted.

Der var svært for spilpersonerne at finde nyttige spor, udover at “noget stort” havde angrebet hesten og dræbt den. [Ingen af spillerne har Tracking, kun en af dem Outdoor Survival].

Et par af dem gik hen for at kigge nærmere på fugleskræmslet, så de forlod gruppen… det var lige den åbning “Skyggen” havde ventet på.

Det blev en frygtelig farlig og blodig kamp – selvom det ellers begyndte ret godt for spilpersonerne. I første kamprunde lykkedes det en af spillerne, at slå ud efter bæstet med en fakkel – og det var tydeligt, at det fæle væsen ikke kunne lide ild. Men den information fik ingen af spillerne rigtig brugt til noget, da de i sidste ende hellere ville bruge deres normale våben – og trods alt ikke kunne få sig selv til at sætte ild til marken (de var både bange for at ilden ville skade dem selv, samt at de ville blive virkelig upopulære i byen, hvis de brændte marken ned).

Men det var kun en kort succes. Snart lå vraggods-samleren Detlev ukampdygtig og blødte alvorligt, efter at have mistet to fingrer på den ene hånd. Hobbit-skatteopkræveren Maximillian fik et bid i skulderen, blev kastet omkring og flået ryggen. Hæleren Jörg fik klør i fjæset, blev slået bevidstløs – og vågnede senere op med et sejt ar. Røveren Meinhard blev revet omkuld,og mistede bevidstheden med en skærende smerte fra en forstuvet ankel. Staldknægten Swen blev også hårdt såret…

Tiggeren Mikael vendte kampen, da han ved et godt slag fik vundet en kamp med bæstet, så det mistede sin store fordel. Og krigerpræsten Krieffer fik med sin hammer ramt det fæle væsen et par gange, så det til sidst faldt om.

[Tre spillere nåede at få Bleeding Condition, en af dem døde (vraggods-samleren), men brugte et Fate Point – og der var meget få af spillerne der overhovedet havde Fortune eller Resolve point tilbage efter kampen. Så jeg tog en beslutning om, at der nok ikke skulle dukke endnu én modstanderen op].

Spilpersonerne humpede hjem til Rabenwart, mens de slæbte på hovedet af det døde bæst. De sørgede for at blive hyldet som helte, og brugte resten af sensommeren i byen. De fleste af dem havde en del sår, de lige skulle komme sig over – og uden en doktor i miles omkreds, tager den slags tid.

I gave fra byen fik alle spilpersonerne en fin ny uldkappe – således at de er klar til næste eventyr, der vil byde på kulde og sne.

[Klokken var også så fremskreden, at vi ikke kunne nå meget mere eventyr – og i stedet brugte vi lidt tid på at spillerne kunne shoppe lidt udstyr, nogle havde også lidt tyvekoster fra tidligere eventyr, de gerne ville sælge – og så skulle der bruges XP. Alle spillerne fik 100 XP, og så gave jeg tre af dem 25 XP ekstra; Detlev fik fordi han i kampen mod Skyggen bragte sig selv i stor fare, ved at trække to andre hårdt sårede spilpersoner i sikkerhed; Krieffer og Maximillian fik for at have talt situationen ved møllen ned, så det ikke endte med et grimt masseslagsmål].

Flere af spilpersonerne brugte sommeren på at komme videre i deres karriere… hvilket er ret fedt i forhold til at få historien til at udvikle sig. Men det giver ikke nødvendigvis stor mening, da jeg vil mene, at deres XP var bedre brugt på at købe forbedringer til egenskaber og evner… men spillerne var meget mere fokuseret på at få nye jobs, med bedre løn og status, hvilket jeg syntes er ret sjovt. Og endnu et eksempel på hvordan reglerne i Warhammer skaber en anden slags spil end det de samme drenge fokuserede på da vi spillede Pathfinder.

  • Hobitten Maximillian gik fra at være skatte-opkræver til fogede (Bailiff) i Rabenwart.
  • Røveren Meinhard blev også i sin karriere og blev fredsløs (Outlaw).
  • Hæleren Jörg fortsatte også sin kriminelle levebane (fik fra Broker til Fence).
  • Willard gjorde sin uddannelse færdig og er nu uddannet ingeniør (Engineer)- hans svendeprøve var vist noget med at konstruere kraner mm. til opbygningen af det nye Sigmar tempel i Rabenwart.
  • Krigerpræsten Krieffer kunne også godt lægge novice-tiden bag sig, og er nu fuldbyrdet Krigerpræst (Warrior Priest).
  • Detlev blev træt af at lede efter vraggods, og har skiftet karriere og vil fremover gøre lykken som jæger (Hunter; Trapper).
  • Swen er også træt af at arbejde som tjener for andre, så skiftede sit trygge job ud med et nyt som rekrut som flodbetjent (River Warden; Recruit).

Tiggeren Mikael kunne i første omgang ikke lige se, at der var nogle gode jobs for ham, så han brugte lidt XP på at få lidt fordel af det hårde liv, han har hidtil har overlevet (han øgede sin Toughness til 50). Han overvejer dog at blive rottefænger…

Skyggen og Mørket

M

WS BS S T I Agi Dex Int WP Fel

W

7 35 50 40 35 30 15 20 15

28

Bestial, Bite +9, Claw +8, Frenzy, Hungry, Night Vision, Size (Large)

One Response to WFPR | Heidenhammer III

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *