WFRP | To nye spilgrupper kommer til verden

Det lader til at jeg de næste mange måneder kommer til at spille en hel del Warhammer rollespil. Det er en herlig omvæltning fra kun at have spillet ganske lidt WFRP nogensinde. Nu håber jeg bare ikke, at det bliver for meget af det gode.

I tråd med at jeg fandt på et “plat-tysk” navn til Warhammerrollespillet i Hedehusene, har jeg fundet på passende sære navne til at holde styr på de to kommende Warhammer kampagner.

Begge grupper lavede spilpersoner efter de husregler, jeg har strikket sammen.

Ravenhammer

I den “nye” tirsdagsgruppe løb vores Savage Worlds Acthung Cthulhu kampagne så småt ud i sandet. Det var tid til at prøve noget nyt, og spillerne valgte WFRP. Der var også et par stykker der gerne ville prøve at spille den nye Curse of Strahd kampagne (D&D) så det får jeg passet ind – jeg har altid været glad for diverse Ravenloft scenarier, og ser frem til at spille dem igen, med udgangspunkt i den nyeste version (men jeg forventer nu alligevel også at trække heftigt på de andre, ældre versioner). Dermed opstod ret oplagt kaldenavnet “Ravenhammer” for kampagnen.

Vi lavede spilpersoner i tirsdags, og gruppen består af:

Diethard Pröll (16), træner til at blive krigerpræst, men er markant bedre til at tale med folk og bevæge sig med ynde end til at dele tæsk ud. Ser godt ud, har godt syn og en ren sjæl [Human, Warrior Priest (Novitiate)].

Barden Pröll (16), Diethards tvillingebror, der tilgengæld er stor og stærk, men ikke særlig klog. Har en smuk sangstemme og talent for at male. Har arvet faderes job som skatteopkræver [Human, Bailif (Tax Collector)].

Wendelina “Lina” Hecht (18), ung kvinde fra storbyen hvor hun arbejder som håndlanger. Klog, venlig og utrolig smiddig. Ret godt til at liste rundt og en naturlig evne til at mostå trolddom. [Human, Townswoman (Clerk)].

Filbert Buxbaum (23), en fuldvoksen havnearbejder, med en utrolig ren sjæl, slås med beskidte kneb og absolut ikke er intelektuel. Har for vane at efterligne andre folk stemmer [Human, Stevedore (Dockhand)].

Tuskenhammer

På ungdomsskolen har de unge valgt at ville spille Warhammer. To af dem kommer mere eller mindre fast og spiller på biblioteket om lørdagen, en tredje prøvede det i efteårsferien, og to andre har længe haft lyst til at prøve det. Da ungdomsskolen altid har været forkortet TUSK i mine egne noter, blev navnet ret nemt til Tuskenhammer. Det er vist på tysk noget med at tuske sig til ting, og det lyder jo meget Warhammer-agtigt.

Jeg pusler med at bygge kampagne op på nogle af de andre Ravenloft ting jeg har liggende. Det lader jo til at være en oplagt mulighed til at slå to fluer med et smæk. Har indtil videre plantet før der kan vokse i lidt forskellige retninger.

Vi lavede spilpersoner sidste uge og gruppen består af:

Linfordda Eonir von Laurenwald, 75-årig elvisk adelsmand med kårde, lut og en personlig tjener ved navn Felix [Wood Elf, Noble (Scion)]

Heinrich Löwenhart, 16-årig “nøglevogter” på et nedlagt kloster, der åbenbart er hjemsøgt og har kostet hans far livet. [Human, Warden (Custodian)]

Aldona Wasserfrau, 21-årig fisker og flodpramshåndlanger udstyret med forskellige praktiske evner for livet langs floden [Human, Waterwoman (Greenfish)]

William Gurfantt, 18-årig student med stærke meninger og retfærdighed og en gammel bog fuld af hemmeligheder om “Magtens Krone” [Human, Scholar (Student)]

Leoni Wilhelina Alt Glessar, 16-årig rottefænger med en lille og bidsk hund kaldet Gotrek (see what I did there?) [Human, Rat Catcher (Rat Hunter)]

Karl-Heinz Rümming, 22-årig tolder der er ferm til armbrøst, men har ret tynde overarme og skræmmende ringe til sit arbejde [Human, Road Warden (Toll Keeper)]

One Response to WFRP | To nye spilgrupper kommer til verden

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *