WFRP | Ravenhammer

Tirsdag i sidste uge fik vi i den nye tirsdagsgruppe spillet Warhammer for første gang (vi lavede personer for et par uger siden). Det gik ok, og der var ikke engang en eneste slåskamp.

Gruppen består af:

  • Diethard Pröll (16), træner til at blive krigerpræst, og på rejse til Zeidenburg med et brev til Sigmar Templet der. [Human, Warrior Priest (Novitiate)].
  • Barden Pröll (16), Diethards tvillingebror, der skulker fra sit arbejde som skatteopkræver for at komme til Zeidenburg, hvor der afholdes en sangkonkurrence han vil deltage i [Human, Bailif (Tax Collector)].
  • Wendelina “Lina” Hecht (18), ung kvinde fra Teufelburg, hvor hendes evner til lusk, har været brugt til at omdele plakater og løbesedler der opfordrer til modstand mod Grev Zarocivh [Human, Townswoman (Clerk)].
  • Filibert Buxbaum (23), en fuldvoksen havnearbejder, der ligesom Lina har brug for at komme lidt væk fra Teufeldorf efter hans indblanding i de uroligheder, der kulminerede med at vogn med krudt blev kørt ind i vagtkaptajnens hus [Human, Stevedore (Dockhand)].

Det er tanken vi skal spille Ravenloft – og jeg formoder det bliver meget inspireret af Curse of Strahd – men det bliver også præget af Warhammer, og knap så “horror-movie” gakket som de forskellige Strahd scenarier også er.

Jeg har dog valgt at lægge ud med at spille lidt opvarmning inspireret af scenariet “An Unquit Peace” fra The Thousand Thrones kampagnen.

Gruppen befinder sig “et eller andet sted i Kejserrigets østlige provinser” og går på landevejen fra Teufeldorf til Zeidenburg. De har lige set et skilt, der fortæller der er kun er et par mil til Pfeifeldorf. De sætter farten op, for at nå frem inden mørket sænker sig.

Vejen slår et sving, og de ser en bro over floden – og ruinerne af et toldhus, der vist er brændt ned for nogle år siden. Det passer meget godt med dengang den lokale baron var i krig med Grev Zarovich fra Barovia (oppe i bjergene), og soldaterne drog hærgende rundt på egnen.

(Jeg har kigget lidt i min gamle “Ravenloft Gazetteer: Vol. I”, der beskriver Ravenloft settingen som den dengang så ud. Der har vampyren Strahd fået lejlighed til at udvide sit domæne, ved at erobre store dele af nabo-vampyrens domæne “Gundarak”. Det er herfra jeg har planket navne og inspiration – selvom jeg vist i min briefing af spillerne fik byttet om på indholdet af byerne Zeidenburg og Teufeldorf…)

Der er en lille gruppe på fire relativt velklædte (leje)soldater ved broen, bevæbnet med slanke sværd og pistoler. De opkræver den obligatoriske “bro-skat” på 1 sølvskilling, hvilket for Diethard og Filibert er flere penge end de har. Barden betaler med et smil, ikke mindst fordi han jo selv er skatteopkræver og forstår, at den slags jo er helt rimeligt. Lina betaler også, men tænker for sig selv, at det er typisk eksempel på adelens pengeafpresning.

Heldigvis for Diethard er han ret veltalende, og får forklaret, at han som Sigmar-præst (host, host, han er vist kun novice – men der er intet i Sigmars Kodex om ubetinget ærlighed), vist er fritaget for den slags. Filibert havde ikke penge nok, men Lina forbarmede sig og betalte for ham.

Ved aftentid nåede de frem til landsbyen Pfeifeldorf, hvor de styrer mod den eneste kro – dog smutter Diethart forbi Siegmar Templet, der står ret forladt hen. Han finder præstens værelse, hvor han gør en seng klar. Filibert får lidt samme ide, da han høre templet står tomt hen – men stjæler lidt hø fra kroens stald, for at få noget blødt at sove på.

Lina og Barden har som de eneste råd til at spise på kroen, og får varm mad og lunken øl. Barden prøver at tale sig til lidt gratis mad, men må indvilge i at “betale” med nogle velsignelser og en omgang syndsforladelse næste dag – hvor det værste er, at han så skal være tæt på kroværten, der er et tyndt siv, med snot rendende ud af næsen og en ubehagelig vane med at nyse, og tære sin næse – og alt andet – af med et vådt lommetørklæde.

Barden får en aftale om at underholde med sang, ikke mindst fordi der ikke har været en troubadour forbi i lange tider. Lina finder plads ved et bord af kortspillere, men ender med at tabe et par skillinger til den lokale landbetjent – der dog kommer i bedre humør af at vinde.

Bardens underholdning går fint, omend han til sin store overraskelse ikke har succes med visen “Møllerens Datter” – men så kommer han på banen med drukvisen “Dværgens Øl”, hvor folk ender med at slå albuer og ølkrus i bordene i takt med sangen. Han får selv en masse gratis øl, men formår til alles overraskelse at holde sig fra at gå under bordet. Han vælter sent op på et værelse, som krofatter har stillet til rådighed.

Lina lusker slukøret over i Sigmar Templet, hvor hun tilbringer natten på en hård bænk, med træk og vågner op øm i hele kroppen.

Dagen går med at Filibert tridser rundt i byen, hvor han stjæler et par æbler, for at slukke sulten. Lina møder en dreng, der leder efter sin kælerotte “skalde”, der er blevet væk.

Barden og Diethart besøger møllen, hvor de hilser på enkefruen – der byder dem indenfor til frikbagt brød, og gerne letter sit hjerte til “præsten”, der vil høre lidt mere om hendes mands selvmord.

De to brødre bider mærke i at manden, kort inden sin død, åbenbart havde besøg af “unge von Spier”, den unge søn af den lokale herremand. De høre også at herremanden ligger for døden, og at hans ældste søn ikke er særlig populær. Enkefruen er så betaget af Diethart, at brødrene får en masse friskbagt brød og noget skinke med hjem.

De fire mødes i templet, hvor Lina og Filibert sætter tænderne i maden, mens de overvejer situationen. De har alle brug for at tjene lidt penge – og selvom Barden fik lidt mønter i hatten aftenen inden, er det ikke nok til at klare sig særlig længe.

Der er stemning for at blive lidt i byen, og så tridser alle lidt rundt. Barden opsøger den lokale Godsforvalter, der dog ikke er særlig samarbejdsvillig, og slet ikke vil hjælpe med at få et møde med von Spier familien. Barden får også talt med en frue, der klager over at nogen har stjålet en af hendes høns.

Imens får Diethart talt med krofatter, og prøver at få sat templet lidt i stand. Hans forsøg på at få Lina og Filinbert til at hjælpe med at vaske gulv og fjerne spindelvæv falder ikke godt ud. Han finder dog ud af at der ikke har været en præst siden “Grevens folk” hængte den gamle præst for nogle år siden.

(Det var en hyggelig spilaften, hvor vi lige sammen skulle finde os til rette med reglerne. Der er stadigvæk mange regler, jeg ikke har helt styr på – ikke mindst fordi jeg, når jeg spiller på biblioteket og Ungdomsskolen bare kan finde på noget, uden at ungerne bekymrer sig så meget om det).

5 Responses to WFRP | Ravenhammer

  1. Det lyder som en fin historie under opsejling. Er det baseret på et scenarie eller bare på baggrund fra RL?

  2. Thomas says:

    Lige nu spiller vi som sagt et af scenarierne fra den (ikke særlig gode) kampagne 1000 Thrones til WFRP 2nd. Det er isoleret et fint lille scenarie, hvis bare man ændre tilpas meget på det… så vinder nok tæt på at sige det hele bare er “inspireret af…”.
    Udgangspunktet var dog at spille D&D scenariet Curse of Strahd, men det har også nogle “udfordringer”, så måske det hele ender med at være “inspireret af…”. Jeg har også nogle *meget* gamle tanker lignende om at trække på det oprindelige Ravenlpft scenarie, to`eren House on Gryphon Hill, scenariet Roots of Evil, versionen til 4th Expedition to Castle Ravenloft… altsammen bundet sammen af at vstanierne ved slottets fod ifølge nogle fan teorier (eller er det kanon?) lever asynkront i flere tidslinjer. Hele spiloplevelsen kunne meget vel blive meget Westworld (tv-serien) agtigt. Men nu må vi se.

  3. Ah, ja, nu forstod jeg det – jeg fik læst for hurtigt over introen, sorry. Men ja, jeg har også siddet og kigget i forskellige officielle scenarier, i og lige uden for Warhammer-universet, men jeg synes tit det ender med at kræve lige så meget arbejde som at lave helt nyt eller i hvert fald forholde sig meget frit.

  4. Thomas says:

    Jeg har ofte stor fornøjelse af at læse forskellige scenarier til alle mulige systemer. Så tager jeg hvad jeg kan bruge, og spinder resten af fortællingen selv. Det er dog også lidt af nødvendighed… det er ikke unormalt at jeg skal være spilleder flere gange på en-to uger (to forskellige tirsdagsgrupper og fx Ungdomsskolen). Så jeg har brug for nogle ideer, der er ret nemme at gå til – også for ikke enten at gentage mig selv for meget eller gå rundt og tænke på det hele tiden. Når jeg så har fået ideen, så går jeg på ingen måde op i om jeg så spiller scenariet som det er tænkt. Det er kun et fint udgangspunkt, og så sker resten i samspillet med spillerne.
    Helt konkret har jeg i det her scenarie allerede ændret på hvordan spillerne skulle blive inddraget (det var også et ret fjollet oplæg; spillerne skal vælge mellem at komme i gabestok eller opklare sagen om en forsvunden høne…), og justeret lidt hist og pist i forhold til bipersoner mm.

  5. johs says:

    Jeg har forsøgt mig med et par købescenarier i mine sidste par kampagner, men jeg synes det er svært.

    Fordi jeg nok læser dem for ukritisk/ faktisk synes der er mere arbejde i dem end hjælp. Det er stadigvæk ret nyt for mig at læse købescenarier, så jeg går nok stadigvæk til dem, som jeg ville et fastavalscenarie – og der er “vores” scenarier simpelthen utrolig meget lettere at køre fra bladet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *