WFRP | Tuskenhammer V “Dead Elf Walking”

Torsdag var der gang i terningerne, da vi spillede Warhammer på ungdomsskolen. Det var blodigt, farligt og mægtig underholdende.

Gruppen bestod af:

  • Linfordda Eonir von Laurenwald,  (s)elvisk adelsmand med dødens skygge hængende over sig.
  • Heinrich Löwenhart, 16-årig kommende leder af en oprørsbevægelse.
  • Aldona Wasserfrau, fiskerfrue med spyd og seje læderbukser.
  • Leoni Wilhelina Alt Glessar, rottefænger med slynge og arrig hund.
  • Karl-Heinz Rümming, vampyrjæger in spe.
  • Felix, elverens tjener. En ældre herre, der måske ikke altid er så klog…

(Jeg holder normalt alle spillernes papirer, men Williams spiller havde selv taget sit character sheet med hjem i sidste uge – så den her gang spillede han elverens tjener Felix. Det var i øvrigt noget spillerne selv fandt ud af at løse).

Vi lagde ud in media res. Oppe på slottet var Linfordda ved at blive forbundet på det store bord midt i riddersalen. Ved hans side stod Felix og trippede, mens han kiggede bekymret på både sin herre og den fine silkeskjorte som nu var ødelagt – han frygtede for om han nogensinde ville kunne få den sat sammen til noget brugbart tøj. Löwenhart havde travlt med at fortælle borgfruen – Frau Scholten – at nu var oprøret i gang, mens Leoni holdt sig lidt i baggrunden.

På kroen frøs Karl-Heinz kortvarrigt af frygt, da han så Junker Elssler forvandles til en vampyr. Men han fattede sig, og flygtede ud af krostuen. Frau Wasserfrau hørte skrig og råb, lukkede sig inden på krofatters værelse, og klatrede ud af vinduet uden helt at vide hvad der foregik.

Oppe på slottet kommer den forpustede Karl-Heinz frem. Han råber og skriger om at der er en vampyr efter ham. Löwenhart tager ansvar, sørger for at porten bliver lukket, folk skynder sig indenfor – og han løber sammen med Leoni op på murværket, for at råbe advarsler til folk i byen “luk døre og vinduer, natten er ikke sikker!”.

De to lægger lige mærke til at Junker Elssler – kun iført skjorte og bukser – er nede i slotsgården. De ved at han ikke kan være kommet ind af porten, så formoder at han har været heroppe hele tiden.

(Spillerne når frem til at Karl-Heinz aldrig fik sagt noget om hvem der var vampyr – og de vil ikke spille på player-knowledge).

Det banker på døren til det store tårn, og Felix, som den gode tjener han er, går hen og kigger. Udenfor står Junkeren, der spørger om han må komme ind. Felix er jo ikke vandt til at sige nej til fine folk, og inviterer ham gerne indenfor…

(Der var mange suk fra spillerne, der dog alle mente at det var fint nok spillet – men nøj hvor var de trætte af at vampyren blev inviteret indenfor).

Junkeren beder om at tale med borgfruen under fire øjne, og de går ovenpå til hendes private stue. Karl-Heins – der som den eneste ved at Junkeren er vampyr – er nede i køkkenet for at finde hvidløg.

Der bliver sendt bud efter elveren Linfordda og hans tjener Felix går med ovenpå. Her finder de ud af Frau Scholten virker nærmest fortryllet, og døren bag dem bliver låst. Hånligt taler Junkeren med Elveren, og forklare at der skam er dødsstraf for at angribe Grevens folk, og med to døde vagter, er det derfor på tiden at elveren skal dø. Har han nogle sidste ord?

Linfordda prøver at tale sig ud af det, ved at plapre løs om Magtens Krone. Det virker ikke helt til at virke, men Junker Elssler er alligevel nysgerrig nok til ikke at jage et sværd i ham lige med det samme. Imens bevæger Felix sig diskret hen mod ildstedet, hvor der hænger et stort sværd…

Kampen bryder ud. Junkeren blotter sine tænder, og vil gerne smage elver-blod. Frau Scholten går i chock, skriger, og kaster sig fortvivlet ud af vinduet.

(Jeg testede hendes Coolnes, rullede en fumble på 99, og så var det ligesom ret trist at være hende).

Linfordda prøver at slippe væk, bliver bidt i skulderen, men humper blødende hen mod vinduet. Han tager chancen og springer ud.

(Spilleren tog en beslutning om, at hvis han alligevel skulle miste sit sidste Fate point, så skulle han i det mindste ikke dø for vampyrens hånd – og biddet i skulderen havde efterladt ham med en Bleeding 3 eller 4 condition, så det var redt skidt).

Felix dropper at gribe fat i sværdet, men gemmer sig bag en stor tøjkiste. Vampyren kigger sig kort omkring, men ser ikke Felix – og springer ud af vinduet optændt af blodtørst.

I riddersalen har Karl-Heinz opdaget hvad der sker. Alle er nu paniske over at vampyren er indenfor, og stormer ovenpå. De høre skrig. Borgfruen først, siden elveren ud af vinduet. Wasserfrau og Karl-Heins løber ned for at hjælpe (de ved ikke vampyrer er på vej ned), mens Leoni og Löwenhart prøver at bryde døren ned. Det tager lidt tid, men ved hjælp af en bænk (og en Critical på et Strenght test) får de døren op. De opdager at Junkeren er væk, og Felix kommer frem fra sit skjul, og tager sværdet ned fra kaminen. Leoni stormer ned, mens de andre er lidt mere forsigtige.

I slotsgården er der udbrudt kamp. Fraulein Wasserfrau slås med sit spyd, men bliver bidt (?) i benet af Junkeren. Hårdt såret falder hun om. Junkeren løber indenfor. Karl-Heins gemmer sig, for at stikke et hvidløg fast på en armbrøst-bolt. Leoni og hendes hund Gotrex kommer i kamp med Junkeren, men først bliver hun væltet omkring – hvorefter Junkeren samler hunden op og kaster den gennem riddersalen, hvor den kryber sammen (med 1 Wound tilbage).

Fraulein Wasserfrau kryber hen til Lindfordda, opdager han er i live – svagt – og begynder at trækker ham væk og hen mod stalden, hvor hun håber at kunne gemme sig.

Kampen raser i riddersalen. Junkeren bliver omringet af Leoni, Löwenhart og Felix, og de begynder at ramme ham. Han bliver ramt flere gange, og vælger tilsidst – desperat – at trække sig væk. Det koster ham dyrt. Flere salg i ryggen – samt en åbning for Karl-Heinz. der skyder ham med en bolt og et hvidløg. Han skriger af smerte, forvandles til tåge, og forsvinder i natten.

(Karl-Heinz lavede et Critical Hit, der blandt andet gav blodforgiftning – hvilket var så utroligt passende nu hvor han havde et hvidløg på sit skud. Og fordi vi i sidste uge oplevede hvor svært det er st bruge en armbrøst til noget, hvis det er svært at lade den, har jeg lavet en lille husregler; hvis man har Ranged (Xxx) skill, behøver man ikke rulle terninger for at lade sit skydevåben, sålænge man kan gøre det i rimelig fred og ro får man 1 SL per runde).

Efterfølgende er der lidt ro på. De sårede – det vil sige alle andre end Löwenhart – har travlt med at søge hjælp. Så unge Löwnhart bevæger sig alene gennem natten ned til kroen. Han vil lige se hvordan det går med Witold og Wilma (søskendeparret der har kroen), og også prøve at se om der er noget at stjæle fra Junkeren.

Til sin overraskelse finder han en kiste på Junkerens værelse, hvori Junkeren ligger. Löwnhart tager sig sammen, sætter sig overskrævs på Junkeren, og begynder at skære hans hals over med sin dagger. Vampyren vågner, men er afkræftet, så kampen ender hurtigt. Löwenhart bakser kisten udenfor, hælder oilie på, og sætter ild til kiste, vampyren og det afskårne hoved.

Vi sluttede aftenen af med at bruge XP:

  • Lindfordda er nu nede på 0 Fate, men er steget til niveau 2 Noble, og bliver den nye borgherrer. Han er blandt spillerne nu kendt som “Dead Elf Walking”.
  • Löwenhart steg også til niveau to som Warden, og er nu slotsforvalter.
  • Karl-Heinz skiftede karriere til Witch Hunter, men vi lavede den lidt om, så den nu hedder Vampire Hunter, og Lore (Torture) blev skiftet ud med Lore (Undead) – så slipper jeg også for at skulle håndterer tortur med en gruppe børn som spillere).
  • Leoni bliver en stadig mere kompetent rottefænger, men drømmer om at kunne slå sig ned i byen og måske arbejde på kroen. Det er rart med den slags umulige drømme.
  • Felix fik 100 XP som nu er sat i Stealth.

For at få fiktionen til at hænge sammen, har vi belsuttet at der frem til næste gang vi spiller går noget tid i spilverdenen. Der er en del sår og brækkede lemmer der lige skal heles, og der skal også være tid til at det giver mening for folks karriere kan passe ind i fortællingen.

Derfor lovede jeg også Williams spiller, at han til næste gang kunne se frem til at vi spoler frem i tid, således at han måske allerede på egen hånd havde undersøgt heksen Gerwines hus i skoven og fundet den bog, som han mangler for at kunne begynde at lære magi.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *