WFRP | Ravenhammer S1:E2

Tirsdag fik vi spillet lidt mere Warhammer rollespil i tirsdagsgruppen, der denne gang bestod af

  • Diethard Pröll (16), træner til at blive krigerpræst, og på rejse til Zeidenburg med et brev til Sigmar Templet der. [Human, Warrior Priest (Novitiate)].
  • Wendelina “Lina” Hecht (18), ung kvinde fra Teufelburg, hvor hendes evner til lusk, har været brugt til at omdele plakater og løbesedler der opfordrer til modstand mod Grev Zarocivh [Human, Townswoman (Clerk)].
  • Filibert Buxbaum (23), en fuldvoksen havnearbejder, der ligesom Lina har brug for at komme lidt væk fra Teufeldorf efter hans indblanding i de uroligheder, der kulminerede med at vogn med krudt blev kørt ind i vagtkaptajnens hus [Human, Stevedore (Dockhand)].

Da det er fire uger siden vi spillede sidst, var der lige brug for at samle op på hvad der var sket siden sidst for os alle sammen. Bagefter skulle vi også lige have styr på hvad der var sket i rollespillet, så vi kom lidt senere i gang end vi plejer.

Gruppen mødes i Sigmar Templet for at samle informationer om hvad der egentlig sker i Pfeifeldorf; møleren er død (mystisk), flere dyr er forsvundet (sært, det er en høne, en rotte og en hund…), den gamle herremand Lorentz von Speir ligger for døden – og han har to sønner Lennart og Lucas. De beslutter sig for at tage på kroen for at opspore den lokale landsby-fogede Reinhardt Neytz. Det viser sig, at Reinhardt bor i et lille kammer oppe under kroens tag – og at han har gevaldige tømmermænd efter festen på kroen aftenen før. Han er syg, kaster op, og får først tungen lidt på gled, da han får en reparationsbajer. Det er ikke så meget han har at sige, og fremstår lidt inkompetent. Det mest afgørende spor er, at han ikke selv har gjort det store ud at undersøge møllerens dødsfald, fordi der var blevet efterladt et selvmordsbrev og godsforvalteren Hr Zecharius Laur har erklæret der var tale om selvmord. De hører også nogle rygter om at herremandens ældste søn, Lennart, hvis nok er en skidt karl, der fik en gammel mand i byen pisket og sat i gabestok fordi den gamle tosse gik ind i ham på vejen…

Diethard beslutter sig for at følge op med en ny snak med enkefru Schmidt i møllen. De andre går med.

De får lidt bedre overblik over hvad der var sket med mølleren, den dag han døde. Første havde de to ægtefolk haft et skænderi – der ikke handlede om utroskab (som ellers var en udbredt opfattelse i byen, fordi det var det Fru Schmidt havde sagt da hun blev afhørt af Godsforvalteren Hr Zecharius Lauer) – skænderiet havde handlet om at hun ville have at hendes mand holdt op med at være involveret i modstandsbevægelse og/eller droppede sine nye forretninger med herremandens yngste søn, Lucas von Speier. Hun ved ikke hvad deres forretninger gik ud på – og hun var blevet bedt om at gå en lang tur, så hun ikke var hjemme da Lucas von Speier kom på besøg. Da hun kom hjem ved aftenstid, fandt hun sin mand hængt.

Der er et unormalt stort rod i hendes mands lille skriverkammer, hvor det flyder med papirer og i den grad lignede et sted, som er blevet gennemsøgt. Diethard er den eneste som kan læse, og han finder nogle spor:

  • Mølleren samlede på oprørspamfletter (af den slags Lina tidligere har været med til at trykke).
  • Et brev til mølleren fra Wendell Ott, en rig mand i byen, der fortalte at han havde talt med herremandens ældste søn, Lennart von Speier, og at denne havde givet tilladelse til at mølleren undersøgte herremandens bilbliotek. Der stod en note på kanten af papiret ”Hollenbach”.
  • Mølleren havde købt sovemiddel på et apotek i Krezk, sidt han var der (hverken han eller enkefruen led af søvnbesvær).
  • Spor det pegede i retning af at mølleren havde fungeret som postbud/mellemmand for forskellige modstandsfolk i Gundarak (også fra før Grev af Barovia havde erobret landet).

Filibert kigger sig omkring i møllen (slår 33, Critical Succes, på sit Perception), og finder et betydningsfuldt spor: den bjælke hvor mølleren var fundet hængt, har nogle træsplinter der er trukket den ”forkerte vej”, hvilket givetvis betyder, at mølleren havde løkken om halsen da rebet blev trukket over bjælken, og at han muligvis var død, inden han blev hængt.

Gruppen beslutter sig for at opsøge Hr Ott, der viser sig at være en intelligent mand, der gerne bruger klassiske gloser. Heldigvis har Diethardt lige fået Languages: Classical som skill, og kan svare nogenlunde begavet igen (han rullede godt på terningerne). De finder ud af, at Hr Ott godt kunne lide mølleren, da de begge kunne læse og skrive – og mølleren dermed udgjorde et svagt lysglimt af begavet samtale i en landsby beboet af åndsamøber.

(Jeg havde kommet til at bytte om på et par bi-personernes navne, så hvis du læser det her, og ikke kan få det til at passe med scenariet, som det er skrevet i bogen, er det altså min skyld…).

Hr Ott er arrogant, bedrevidende og ikke særligt meddelsom, men Diethard får dog lov til at kigge lidt i den bog om Østkejserrigets Tidlige Historie og de gamle Kongers Storhed og Fald, som mølleren også havde undersøgt. Diethard bliver ikke meget klogere.

Imens keder Lina sig, og beslutter sig for at gå en tur på kroen. Undervejs bliver hun omringet af tre bevæbnede mænd, det er den unge Hr Arnolt Schade, som de tidligere har mødt – en lejesoldat der arbejder for von Speier familien og to af hans mænd. De for hende ”overtalt” til at følge med ind i den tomme kirke, hvor hun nægter at svare på deres spørgsmål om hvad gruppen laver i byen. Da der bliver optræk til at hun skal have tæsk, stikker hun af.

(Det hjælper at have næste 50% Dodge, og efterfølgende også en ret god Climb Skill, da der er en mur som kan bruges til ryste forfølgerne af).

Lina løber tilbage til Hr Otts hus, får advaret Filibert og Diethard, og det stikke af ud i mørket, hvor det småregner. Hr Ott er sur, og siger han ikke vil have ballade – imens at forfølgerne ringer med klokken, for at blive lukket ind.

Diethard beslutter sig for at gemme sig i nogle træer/buske, og lave et baghold for de to mænd, der er efter Lina. De andre er med på den. Desværre er Diethard ikke så god til at gemme sig, så da han træder frem for at angribe de to mænd, bliver han opdaget – det er dog en fin afledningsmanøvre for Lina og Filibert. De er to mod en, og slået den første soldat omkring. Han ender med en knæskal der er skubbet løs og smerterne får ham drevet bevistløs (jeg fik grimme minder om EM ´92 semi-finalen da Henrik Andersen blev skadet). Inden den anden lejesoldat når at reagere, har de to også overmandet ham – et slag i solar plexus fik ham til at krølle sammen, kaste op, og kort tid efter også tabe bevistheden.

(Det var fint teamwork, to angreb på en mand, han ryger ned på 0 Wounds og får en Critical.. og med nul wounds vil han ret hurtigt gå kold – og så slå initiativ, vinde, og gentage på den anden mand inden han når at trække våben. Effektivt. Og lidt skræmmende hvor hurtigt det kan gå).

Gruppen var lidt uenige om hvad de skulle gøre med de to mænd. Diethard var tilhænger at at dræbe dem, men de andre – der ikke har helt samme beskyttelse i form af en Sigmar Tempelorden – mente det måtte være ok at de bare lå der. Der vil nok gå flere dage inden de kan være en trussel for nogen.

Arnolt Schade

I stedet satte de kursen mod Sigmar Templet, hvor de fandt hr Schade. Han blev overmandet – tre mod en var nok til at han ikke ville slås. Der kommer en grim situation, hvor Diethard er tæt på skyde Schade en kugle for panden (med en af de pistoler der tog fra de andre lejesoldater).

Det hele ender med at der bliver udvekslet passende med trusler og advarsler. Scahde fortæller, at de skal blande sig uden om ting der ikke angår dem. Og at den unge Lucas von Speier, der også er leder af den lille gruppe lejesoldater, havde bedt ham om at skræmme spilpersonerne og få dem til at skride fra byen. Han bedyrer også at Lucas er en god mand, der aldrig har været unødvendigt grusom i sit hverv som lejesoldat.

Diethard gør det fra sin side meget klart, at det har han ikke tænkt sig at gøre. Og de to bliver enige om, at næste gang de mødes, skal der ikke meget mere end et forkert blik til, så vil der blive trukket våben.

(Omkring bordet var der en del diskussion om hvad pokker der egentligt var rimeligt at gøre i situationen. Der er nogle forventninger til Warhammer setting og hvordan folk kan forventes at reagere som gjorde det lidt svært. Diethards spiller var frusteret over, at Schade ikke vare mere bange for at blive skudt – og helt klart var af den overbevisning at det eneste rigtige at gøre var at dræbe ham nu, så de slap for det senere. Jeg har et andet syn på verdenen, hvor det giver mere mening at opfatte pistolen som en trussel, der nok ikke var helt oprigtigt ment – og at de færreste mennesker vil begå koldbloddigt mord fordi de finder andre mennesker lidt provokerende, og i øvrigt er ligeglade med de retslige konsekvenser. I min optik er Warhammer verdenen helt sikkert uretfærdig, men begår man mord, er der en god chance for at man bliver stillet til ansvar for det.

Der var også noget snak omkring hvilket spillerum spillerne havde; hvordan skulle de kunne gøre noget, som gav mening, hvis de skulle passe på at blive opdaget af deres modstandere – altså hvor lusket de skulle være – og hvorfor pokker de egentlig skulle bekymre sig om en dum møllers død).

Vi fik ikke spillet så meget, da diskussionen tog lang tid. Og måske ikke er helt afgjort.

Næste planlagte spilgang er engang til januar, men vi prøver at finde en ekstra spildag inden Nytår, hvis ellers vores kalendere kan tillade det.

Filibert har taget konsekvensen af at være på flugt fra loven, og har lagt sin karriere som havnearbejder fra sig. Han har nu skiftet karriere og er blevet fredsløs (Outlaw).

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *