WFPR | Lov og ret

Første artikel om Lov og Orden i Kejserriget, hvor jeg prøver at skabe lidt overblik over det komplekse retsystem i Kejserriget.

Det er stort set umuligt at lave et nemt og overskueligt overblik over hvordan lovene Kejserriget er sat sammen. Ikke mindst fordi der stort set altid er flere forskellige systemer for lov og orden, som kan gøre sig gældende.

Der er – lidt simplificeret – tre niveauer af love:

  • Kejserlove
  • Provinslove
  • Lokallove

Kejserlove

Kejserlove udstikkes af Kejseren,  der i princippet kan lovgive om hvad han vil. I praksis er der en del begrænsninger. For det første har Kejseren traditionelt kun ansvaret for lov og orden i forhold til Kejserrigets sikkerhed, så de mest udbredte love handler om told og skatter til at finansiere krig og opføre fæstninger. Derudover er lovene omkring brug af magi og – ikke mindst – heksejægernes arbejde med at fange og straffe folk der overtræder disse love en del af de kejserlige love. Dertil kommer forskellige love der forbyder at lave komplotter til fare for Kejseren eller Rigets Sikkerhed – hvilket i princippet betyder at alle konflikter mellem for eksempel Kurfysterne høre under disse love.

Desværre for Kejseren er det Kurfysterne der skal stå for opretholdelse af disse love – og hvis de ikke gør det, så bliver det overordentlig svært at tvinge dem til det. Dertil kommer at Kejseren bliver valgt at Kurfyrsterne og derfor ofte står i afhængighedsgæld til flere af dem.

Kejserlige love skal også vurderes af Rigsrådet, der består af repræsentanter for Kurfyrsterne og de andre Electorater – og hvis loven ikke falder i god jord hos dem, bliver det ekstra svært af få lovene overholdet.

Der er Kejserlige Domstole i alle provinshovedstader og flere større byer, der primært håndterer sager som bliver bragt frem af heksejægere og. De fleste sager bliver dog afholdt i hovedstaden.

I bund og grund afhænger Kejserlovenes udbredelse og magt af Kejseren. En stærk kejser kan sikre at lovene bliver overholdt – mens en svag kejser må leve med at lovene kun har den magt som Kurfyrsterne giver dem.

Provinslove

Hver af Kejserrigets provinser har sine egne love og domstole. Den øverste rensindstats er Kurfyrsten selv, der dog for det meste har givet en stedfortræder ansvaret.

Der er ingen grænser for hvad der kan lovgives omkring, men udgangspunktet er som regel opkrævning af skat og told, således at Kurfyrstens rigdomme kan sikres – og der er penge til at udruste hære og føre krig. Der er selvfølgelig også love omkring retten til at slå mønt – og falskmønterig straffes hårdt. Derudover kommer en del regler omkring ejendomsret, arveret og andet der omhandler de rige og privilegeredes liv.

Retssystemet omkring provinslovene er ofte centreret omkring provinshovedstaderne, hvor de vigtigste sager vil blive ført (det vil sige sager som bringer forskellige adelige i konflikt med hinanden, eller sager hvor adelige er konflikt med borgere af en hvis betydning). Der er også mindre domstole i større byer, hvor sager der har et mere lokalt afsæt kan blive løst.

Der er også omrejsende dommere, som har betalt for en licens til at afholde retssale ude i provinsen, hvor der ikke er etablerede domstole.

Lokale love

Lensmænd har lov til at opkræve skatter og told på deres jorde, ligesom de har ret til at lovgive om lokale forhold. De fleste love handler om almuens pligter, og meget lidt om deres rettigheder.

Det er på dette niveau af lovgivning, man finder eksempler på sære – og direkte tåbelige – love. Nogle eksempler kunne være:

  • Forbud mod at tugte sin ægtefælle mere end en gang om måneden.
  • Forbud mod at drive jagt mens man sidder i hestevogn eller andet køretøj.
  • Forbud for mænd med overskæg at kysse en kvinde.
  • Ride på en sort hest på særlige dage.
  • I ægteskab tilhører kvindens hår hendes mand.
  • Forbud mod at feje støv ind under gulvtæppet.
  • Forbud mod at ryge pibe efter solnedgang.
  • Forbud mod at sove nøgen i et lejet værelse.
  • Forbud mod at fløjte under vandet.
  • Forbud mod at give en omgang øl eller andet spiritus til mere end to personer af gangen.
  • Forbud mod at tørre vasketøj på særlige dage.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *