WFPR | Straf og bøder

Tredje artikel i serien om Lov og Orden i Kejserriget, hvor fokus er på hvordan forbrydelser straffes, samt nogle af de mange særlige privilegier der gør det hele ekstra kompliceret.

De fleste forbrydelser bliver straffet hårdt. Særligt hvis du kommer fra de lavere samfundsklasser.

Bøder

Mange forbrydelser kan klares med en bøde/betaling af erstatning. Størrelsen af bøde afhænger lige som meget af hvem ofret er og hvem den dømte er, som hvad forbrydelsen går ud på.

Tugt

For bønder, borgere og fattigfolk vil mange forbrydelser blive straffes med vold. Det kan være piske- eller stokkeslag, og også en ydmygende tur i gabestok eller en tur på træhesten.

Formålet med den slags straffe er ofte ydmygelsen.

Lemlæstelse

Øje for øje, tand for tand. En række forbrydelser bliver straffet med lemlæstelse. Har du spredt usandheder om Kejseren, kan du få revet tungen ud. Har du stjålet, kan du miste hånden. Har du stukket af fra tjeneste i hæren kan du få brækket dine ben. Opfindsomhed og grusomhed har skabt en lang række straffe der matcher forbrydelserne.

Tanken er, at hårde straffe skræmmer folk så meget, at de slet ikke begår forbrydelser. Den travlhed som der ofte kan være hos den lokale bøddel antyder at sandheden måske er en anden.

Brændemærkning

Nogle forbrydelser straffe med brandmærkning, således at gentagende overtrædelser vil blive opdaget – samt det giver et evigt mærke der udstiller skammen ved forbrydelsen.

Hvis du en gang er blevet brændemærket, vil du for altid være ”stemplet” som forbryder, utroværdig, og ofte få idømt en strenge straf skulle du blive dømt for noget.

Henrettelse

Mord, ildspåsættelse, kvægtyveri en lang række andre forbrydelser straffes med døden. Adelige slipper som regel med at få hugget hovedet af, almuen kan håbe på at blive hængt – men risikere også mere fantasifulde former for henrettelse i form af offentlig partering i form af at komme på hjul og stejle.

Fængsel

De fleste forbrydere er kun fængslet så længe retssagen står på. Straf i form af fængsel er ikke udbredt. I stedet kan man blive dømt til strafarbejde i miner, på galajer eller smidt i lænker for at fælde træer og holde landeveje og floder ved lige.

Undtagelser er de mest magtfulde og rige, der kan blive idømt fængsel fordi det trods alt vil være for farligt for rigets stabilitet at give dem en dødsdom. Der er ofte tale om ”politiske” fanger, der bliver sat bag lås og slå uden nærmere rettergang.

En tur i fængsel er for de fleste mennesker en forfærdelig oplevelse – de skal for eksempel selv betale for opholdet og den mad de spiser. Så har du penge, kan du få enecelle og mad, er du fattig ryger du en celle med andre fattige, og må slås med rotterne og de andre fanger om de smuler mad der bliver kaste ind.

De rigeste fanger rykker ind i fængslet med tjenestefolk – og måske ligefrem resten af deres familie – og lever på en måde, der ikke adskiller sig meget fra et ophold på et fint hotel.

Gældsfængsel er en spøjs størrelse, hvor formålet er at presse skyldneren – eller hans familie – til at betale gælden. Udgifterne til opholdet skal betales af den person, som har penge til gode, så det bruges ofte i sager, hvor gælden har en omfattende størrelse. Det er muligt at løskøbe folk fra gældsfængsel, ved at betale deres gæld for dem – typisk mod at de efterfølgende arbejder gælden af. Det minder om slaveri, men da det er forbudt, kan vi jo i stedet kalde det en ”frivillig aftale om at afbetale gælden gennem arbejde”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *