WFPR | Privilegier og rettigheder

Femte artikel om Lov og Orden i Kejserriget handler om alle de privilegier og rettigheder som er med til at gøre et komplekst system ret uoverskueligt.

Traditionelt har retssystemet i Kejserriget været delt op mellem Høj og Lav, der har særlige rettigheder. Men igennem årene er der opstået parallelle systemer for gejstlige, magikere og de borgere der er medlemmer af laug og gilder.

Adelsstanden

Det er et grundlæggende princip at adelige kun kan blive dømt af deres lensherre.  Så hvis adelige bliver anklaget for en forbrydelse, er det kun deres ”overordnede” i  det adelige hierarki der kan sidde som dommer for dem.

Derfor giver det en stor beskyttelse at blive en del af det feudale system, selv riddere i bunden af systemet, får den fordel, at de ikke længere kan dømmes af en lang række myndigheder. Og for mange adelige, vil det betyde at hvis de kommer for retten, vil det være et nært familiemedlem der skal afgøre sagen.

I sager hvor adelige kommer i konflikt med hinanden, vil sagen blive løfte op i systemet – og i yderste tilfælde kræve at den lokale Kurfyrste sidder som dommer.

Er der tale om konflikter på tværs af provins-grænserne er det en sag for de Kejserlige Domstole – men ofte bliver sagerne løst uden om det system, ved at udsendingen fra de berørte Kurfyrster indgår et forlig.

Bønder

Bor du på landet, er du ofte underlagt den lokale herremands lov og vilje. Særlig fæstebønder kan se langt efter retfærdighed, hvis deres herremand ikke er et godt menneske – og vil ofte blive sat til alskens former for hoveri og pligtarbejde.

Da bønderne for længst har lært, at loven sjældent er på deres side, har de for vane at tage loven i egen hånd sammen med fakler og høtyve. Kvægtyve, ransmænd og forbrydere risikere at blive overmandet og klynget op i det nærmeste træ. Omvandrende bedragere, taskenspillere og fuskere kan være heldige at slippe med dragt prygl og en tur i branddammen.

På den anden side er det ikke unormalt at bønderne dækker over krybskytter og andre forbrydere, hvis ellers de ikke er blege for at dele lidt af byttet med de lokale.

Borgere, laug og gilder

Bor du en af byerne har du ikke problemer med herremanden, men må i stedet bakse med korrupte byvagter, organiseret kriminalitet og et ret omfattende bureaukrati. Heller ikke her er loven retfærdig eller på de svages side.

Derfor organiserer de mest velhavende borgere i laug og gilder, hvor de finder en form for beskyttelse. Er du medlem, får du en række fordele – og står du udenfor, er det ofte ulovligt at udføre dit erhverv.

Mange laug og gilder har regler og vedtægter, der stiller krav om at man hjælper og beskytter hinanden – og de mest magtfulde grupper har fået særlige rettigheder i forhold til at medlemmerne kun kan komme for deres egne interne domstole i en lang række sager. Tanken er, at hvis de kan ordne det internt, slipper domstolene for besværet samtidig med at laugets medlemmer har en fælles interesse i ikke at komme for en almindelig dommer.

Derudover har laug og gilder en masse regler og love for hvordan medlemmerne skal opfører sig overfor hinanden – både når man er samlet for at drikke og feste, og hvordan man er forpligtet til at hjælpe andre medlemmer der er kommet på kant med loven.

Laug er kendetegnet ved at medlemmerne er håndværkere der driver samme erhverv. De sætter regler for hvor mange håndværksmestre der må være i byen, og skulle gerne garanterer en hvis standard for det udførte arbejde.

Gilder er sammenslutninger/broderskab der sikre medlemmernes fælles interesser. De er i deres form mere sociale ”klubber”.

Gejstlige

De mange religioner og templer i Kejserriget har forskellige privilegier. Generelt har de fleste medlemmer af en kirke en ret stor beskyttelse mod det verdslige samfund. Fra novicer til lektorer og andre former for medlemmer af præsteskabet, gælder det, at de kun kan blive dømt ved gejstlige domstole.

Derudover har de gejstlige domstole ret til at dømme i sager om kætteri, samt krænkelser af kirken og dens ejendom.

Skulle de ske, at du bliver anklaget for at slå en præst, vil du være bedre stillet, hvis du har råd til en god advokat, der måske kan sikre at sagen bliver ført ved byretten og ikke i domkirken.

Hvilke forbrydelser der kan betegnes som kætteri afhænger af religionerne og deres lokale indflydelse. Straffen er dog ofte ekstremt hård, og særlig Sigmar Kirken har tradition for at brænde kættere på bålet.

Troldmænd

Siden Kejseren vedtog love der tillader de former for magi, der undervises i på Kollegierne i Altdorf, har alle andre former for magi været ulovlige.

Heksejægere er altid på jagt efter kaos-kultister og andre, der bryder denne lov. Og de troldmænd, der benytter lovlig magi, har altid deres papirer i orden.

Det er heksejægernes privilegium at føre sager mod hekse, og de vil typisk gøre det ved en kejserlig domstol (medmindre den nærmeste af slagsen ligger ”langt væk” og de derfor kan klare det lokalt med en hurtig retssag og et bål).

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *