WFRP | Forskel på vold og mord

Tidligere skrev jeg lidt om hvordan spilgruppen kan placere sig i forhold til loven. I mit syvende skriv om Lov og Orden i Kejserriget dukke lidt mere ned i hvordan spilpersonerne kan agere.

Udgangspunktet for den her artikel er et forsøg på at tale om hvordan vold kan spille sig ud, når den er rettet mod andre mennesker – og hvordan loven, og dermed samfundets forventninger spiller ind. Det er noget andet, hvis man slås mod gobliner eller andre bæster fra skovens dyb. Dér skal man nok bare gøre som i D&D; slås for at dræbe, og forvente at blive hyldet som helt hvis du overlever.

Selvom loven ofte er uretfærdig i Warhammer verdenen, vil den alligel have ret stor indflydelse på hvordan folk agere. Langt de fleste folk, vil ikke være tilbøjelige til myrde andre mennesker – da det ofte vil bringe dem i alvorlige problemer med loven. Men spilpersonerne og deres spillere, vil nok lande i en del situationer hvor vold bliver en del af spillet. Men der er forskel på vold og mord.

Vold er ikke det samme som mord

Reglerne gør det muligt at tæve sine modstandere uden at dræbe dem. Det er bare at holde lidt igen, så skal man ikke rulle for Crits; men i stedet tæve løs på modstanderen indtil de ryger ned på 0 Wounds. Så mister folk bevistheden, men man slipper for at rulle på Crit tabellen, og den risiko der dermed er for at de dør.

Selvom Warhammer er et voldeligt samfund, er det heller ikke en verden, hvor folk myrder hinanden i flæng. Specielt folk med privilegier af den ene eller anden slags, vil til en hvis grænse kunne regne med at være beskytte af selvsamme privilegier. Loven gør at du ret nemt kan blive hængt for at slå på en adelig, og har du en eller anden form for “politiskilt” vil de fleste kriminelle nok tænke sig om en ekstra gang, inden de dræber dig.

Jeg tænker derfor, at de fleste gange spilpersonerne kommer i kamp med andre mennesker, vil de sjældent have det mål at spilpersonerne skal dø. Undtaget er selvfølgelig krig og dueller – jeg tænker lige her mere på almindelige overfald og den slags. Og så er der også de tilfælde, som nok i sagens natur rammer spilpersoner oftere end almindelig mennesker, hvor de rent faktisk kommer på tværs af folk, der vil dræbe dem (kaoskultister og den slags).

Målet vil dog ofte være at give spilpersonerne bank og jage dem en skræk i livet. Det er helt klart et skridt op ad konflikttrappen; men vi er ikke nået til toppen.

Er spillerne i tvivl om hvad deres modstandere er ude på, vil jeg for det meste signalere det gennem modstanderenes våben; kommer de med bare næver, eller måske knojern og køller, er der tale om et tæskehold. Kommer modstanderne med blankt stål er det mere alvorligt.

(For at gøre den her form for kommunikation mere tydelige for spillerne, tænker jeg, at reglen for at holde igen med sine slag ikke umiddelbart kan bruges med alle typer våben; trækker du en kniv, kan det nemt ende galt uanset hvad dine intentioner er. Derfor vil jeg måske indføre den husregel, at det kun er muligt at holde igen med våben der ikke har skarpe kanter; og i hvert fald slet ikke når man skyder på folk med bue, armbrøst eller sortkrudtsvåben).

En anden form for hævn og vold er måske slet ikke rettet mod spilpersonerne selv.Det kan være, at andre bipersoner som deres familie eller venner bliver mødt af trusler, eller måske får tæv. Der kan også være tale om nedbrændingen af bygninger, hestehoveder i sengen eller andre måder at ramme spilpersonerne på.

Når fjenden skal dø

Nogle gange er der fjender, som skal dø. Det giver spilpersonerne mulighed for at agere enten indenfor – eller udenfor – lovens rammer.

Lovligt mord; det er muligt at dræbe folk lovligt, men det er ikke altid muligt – og ofte også ret farligt. Dueller er lovlige, men skal også overholde en række egne love og regler – og der er alligevel ingen garanti for at din yndlingsfjende ikke bare hyre en farlig duelist til at kæmpe på sine vegne.

En anden mulighed er at fremprovokere en situation, hvor du kan påberåbe dig lovligt nødværge og selvforsvar. Det er dog heller ikke altid så nemt endda – og det virker bedst hvis du kan sikre dig både vidner og ikke er bange for at lade den anden slå først med dødbringende våben.

Den tredje mulighed er at sikre sig en eller anden form for myndighed til at beskytte dig. Det nemmeste er nok at have en karriere, som giver dig ret til udsætte andre for vold; men hvis du bare misbruger rammerne til at begå drab, er der en risiko for at blive ramt af loven alligevel. Det nemmeste er nok bare at være noble, og så satse på at dine privilegier beskytter dig, og at den herre du har svoret ed til, vil lade dig slippe afsted med det (men så er du jo også selv lidt af en skurk – og kan forvente at dine fjender tager hævn uden for lovens rammer).

Ulovligt mord: Det er måske så alvorligt til, at spilpersonerne er klar til at begå mord, og er helt ligeglade med om det er lovligt eller ej.

Det dummeste de kan gøre er vel nok at begå forbrydelsen i dagslys omgivet af vidner. Det vil i hvert fald nok betyde, at de får loven på nakken – og må flygte for ikke at blive hængt.

Andre muligheder vil nok være mere kløgtige, og jeg forstiller mig, at det er smartere at begå drab på en øde landevej end midt i byen. Brug af masker er nok heller ikke en dårlig ide?

Sund fornuft – og WFRP reglerne – siger også, at det kan være smart at slå først. Gerne fra at baghold og i en situation hvor fjenden ikke forventer det.

I min optik vil det i hvert fald give mere mening, at spilpersonerne undgår at bringe sig selv i unødig fare ved åbenlyst at trodse loven – og samtidig bruge reglerne til deres fordel – og derfor prøver at planlægge den slags ting lidt i forvejen.

Det vil nok også være sådan de fleste bipersoner ser på den slags ting. De vil nok ikke bruge dødelige vold mod spilpersonerne i situationer, hvor det er farlig for dem selv – men også vente til de kan slå til på mere optimale tidspunkter.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *