WFRP | Spilpersonerne og lovens rammer

I den sjette artikel om Lov og Orden i Kejserriget prøver jeg at tale lidt om hvad det alt sammen betyder for spillerne og deres spilpersoner. For hvordan kan det forventes at de skal navigere rundt på eventyr i sådan en verden?

Mit syn på Warhammer er i hvert fald, at det er en verden, hvor lov og ret sjældent rimer på retfærdighed – og hvor kampen for at opnå det gode ofte sker på bekostning af noget andet.

Det bliver nok lidt forsimplet, men jeg forstiller mig at de fleste spilgrupper vil falde indenfor en eller måske flere af de her grupper:

  • Lovlydige borgere
  • Selvtægtsforbrydere
  • Frihedskæmpere og system-omvæltere
  • Kriminelle slyngler

I dag vil jeg skrive lidt mere om de typer af spilgrupper, og i morgen skrive lidt mere om hvordan spilpersonerne kan handle, når der er fjender som de gerne vil have ned med nakken.

Lovlydige borgere

Det er måske ikke det mest normale, og jeg kan ikke helt forstille mig hvordan det skulle kunne fungerer i længde. Men man kan vel teoretisk godt forstille sig en spilgruppe, hvor alle spilpersoner er lovlydige borgere, der gør der ypperste for at opretholde loven. Det virker bare ikke særlig ”Warhammer” på mig.

En fortælling hvor spilpersoner er lovlydige borgere, vil nok ende ret tragisk; loven er ikke lige for alle, og det er meget nemt at blive knust af store systemer, der er indrettet til at holde på magten ved at undertrykke alle forsøg på at ændre noget. Det vil i længden være ekstremt frustrerende at skulle navigere i en veritabel urskov af love og regler, hvor de skruppelløse alt andet lige ar gode rammer for at opføre sig enormt skurkagtigt uden at lide nogle risiko for personlig konsekvens.

Men på den anden side forstiller jeg mig også, at lovlydighed vil være en ramme, som de fleste spilpersoner vil have stor glæde af at overholde på overflade. Og det virker også som et godt dramaturgisk udgangspunkt for en kampagne, der starter her – men ender i en af de andre kategorier.

Selvtægtsforbrydere

Jeg vil selv som spiller meget hurtigt ende med at blive selvtægtsforbryder i en ramme som Warhammer – og hvem vil ikke gerne være ligesom Batman?

Spilpersonerne har gode muligheder for at sikre retfærdighed – og måske også det godes sejr over ondskaben – hvis bare de er villige til at bryde loven. Det kræver så også bare, at man gør det med en smule finesse og omtanke.

Warhammer er ikke en verden, hvor man kan forvente at slippe godt fra at opføre sige som omvandrende murder-hobbos. Men hvis bryder loven diskret, og sørger for at gøre det i ly af mørket, masker og lange kapper vil det være ganske fint.¨

Det åbner også op for kampagner hvor spilpersonerne i bedste Noir detektiv stil bliver sat på sager, hvor magteliten ydnytter deres position – og det nu er op til historiens hovedpersoner at opklarer sagen og bringe retfærdigheden i spil.

Frihedskæmpere og system-omvæltere

I en verden med uretfærdige sheriffer og en skummel overklasse vil der være plads til nogen, der gør oprør og kæmper mod systemet. Måske som ædle fredssløse i stil med Robin Hood, eller de lidt mere skumle Guy Fawkes typer. Man kunne også lade sig inspirere af fortællinger om modstandsbevægelsernes kamp mod nazistisk besættelse under Anden Verdenskrig.

Det kan være en sjov kampagne, hvor folket opildnes til kamp bevæbnet med fakler og høvtyve – eller andre forsøg på at føre en retfærdig frihedskamp mod systemet gennem ulovlige tryksager, brandbomber og måske ligefrem attentater.

Igen vil det kræve mindst lige så meget lusk og snuhed som at være selvtægtsforbrydere .

Kriminelle slyngler

Hvis spilpersonerne alligevel når derhen, hvor loven bliver en hæmsko – kan de meget nemt ende som slyngler og bedragere, der mere fokusere på egen vinding end nogen større sag. Det behøver ikke betyde at man pludselig er skurkene i fortællingen – men det bliver en mere hårfin grænse. Det er nok mest en kampagne for dem der er fans af diverse gangster film og tv-serier. Men kunne sådan set også handle om korrupte og kriminelle betjente i stil med en af mine yndlings tv-serier The Shield eller det helt store sammenbrud som i Breaking Bad.

En sådan kampagne kunne jeg egentlig godt se spille af – men nok mest underholdende hvis der var elementer af et ønske om at beskytte nogen (måske bare ens nærmeste familie) mod overgreb fra systemet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *