WFRP | Ravenhammer S1:E3

Vi nåede lige en enkelt spilgang i den nye tirsdagsgruppe inden nytår. Vi fik afsluttet ”intro-scenariet” som jeg havde lånt fra The Thousand Thrones kampagnen. Det var også den aften vi fik afprøvet det nye WFRP kampregler – og det var ikke en succes.

  • Diethard Pröll (16), træner til at blive krigerpræst, og på rejse til Zeidenburg med et brev til Sigmar Templet der. [Human, Warrior Priest (Novitiate)].
  • Barden Pröll (16), Diethards tvillingebror, der skulker fra sit arbejde som skatteopkræver mens han drømmer om at leve som sanger [Human, Bailif (Tax Collector)].
  • Wendelina “Lina” Hecht (18), ung kvinde fra Teufelburg, hvor hendes evner til lusk, har været brugt til at omdele plakater og løbesedler der opfordrer til modstand mod Grev Zarovich [Human, Townswoman (Clerk)].
  • Filibert Buxbaum (23), en fuldvoksen havnearbejder – nu fredsløs – der ligesom Lina har brug for at komme lidt væk fra Teufeldorf efter hans indblanding i de uroligheder, der kulminerede med at vogn med krudt blev kørt ind i vagtkaptajnens hus [Human, Stevedore (Dockhand)].

Det er blevet aften i Pfeifeldorf, og gruppen mødes i Sigmar Templet for at tale om deres konflikt med de lokale lejesoldater. Meningerne om hvad der nu skal ske er ret delte, men de ender med at tage på kroen og drikke øl for nogle af de sølvskillinger Lina fandt i lejesoldaternes lommer.

I løbet af aftenen hører de – og stort set alle andre i byen – ulvehyl. Det er ikke normalt med ulve på egnen, faktisk er det flere år siden der sidst var ulve. Barden bruger lidt tid på at få arrangeret en ny sangaften på kroen dagen efter – håbet er at lokke von Speier sønnerne ned på kroen, så gruppen kan mødes med dem.

I løbet af natten har Barden en sær drøm om at ligge nøgen under et hvidt klæde. Han vågner ved at blive ramt at en kold vanddråbe i panden. På kroen, hvor han som den eneste i gruppen har et værelse, er alt dog varmt og tørt i sengen. Han gør sig så småt klar til dagen, og opdager ved et lykketræf en stor ulv luske rundt i krattet på den anden siden af floden. Han er overrasket over at se en ulv inde i byen, og kun lidt nervøs, da han lidt senere lader sig lokke til at hente lidt brænde – men han skal jo betale lidt igen for lån af værelset.

Gruppen mødes og taler lidt om ulve, og beslutter sig for at kigge sig omkring. De er dog ikke i stand til at finde nogle spor (Tracking er en Advanced Skill som ingen af dem har). I stedet møder de Lennart von Speier der sammen med to skovløbere og nogle jagthunde har besluttet sig for at tage på uvlejagt. Han fremstår arrogant og irriterende.

Bare for at gøre noget, beslutter Diethard, Lina og Fillibert sig for at gå en tur på til Morrs Have (kirkegården) for at se om der er noget at se. Barden vil hellere blive på kroen og hukke brænde.

Kirkegården er et koldt og vådt sted. Det småregner og vejen derop er flere steder tilgroet – det er tydeligt der ikke kommer Morr præster forbi og passer stedet. Diethard og Fillibert beslutter sig for at klatrer over hegnet, da lågen er låst. De vil kigge lidt nærmere på møllerens grav. Der kom også en sær tåge frem, som voksede sig tættere.

De får en grim overraskelse, da møllerens hånd kommer op af muldjorded on griber fat i Diethards venstre ben og giver ham nogle fæle rifter. Fillibert overvinder chokket, og får med sit nye sværd (stjålet fra lejesoldaterne aftenen inden) nedkæmpet det levende lig. Diethard er strækt påvirket af sit første møde med en udød, og da de ser et skelet vralte frem fra en katakomb, stikker de af. Diethard taber sin pistol undervejs. Da de hører en ulvehyl tæt på, er de ikke i tvivl om at de skal væk fra stedet.

De tre sætter kursen mod kroen. Her taler de lidt med Barden, og beslutter sig for, at de hellere må kontakte godsforvalteren Hr Lauer.

Herr Lauer bliver nervøs ved snakken om udøde i Morrs Have, og haster, med gruppen i hælene afsted. Først på kroen hvor den lokale betjent bliver sat ind i sagen, og bagefter videre op til Von Speier herregården.

Portvagterne lukker uden problemer Heer Lauer ind, og kort tid efter står i de spisestuen. Den unge Lucas von Speier bliver meget bleg, da han hører om udøde på kirkegården. Han beder Godsforvalteren tage sine folk (gruppen) med til byen og passe på folk der. Så skal han nok selv se nærmere på kirkegården sammen med sine egne folk (lejesoldaterne).

Gruppen går med tilbage til byen, og gemmer sig i møllen, tæt på vejen op til Morrs Have. De vil se hvad der sker, når Lucas von Speier tager derop – eller om han overhovedet gør det. Mens de venter ser de i stedet Lennart von Speirer og hans to jægere, der ridder op mod kirkegården (de har også hørt ulvehylene deroppe fra).

Planen om at vente på unge Lucas bliver droppet, og de løber efter Lennart – der god tnok er en nar, men ikke skal ride uforberedt op til nogle udøde. De får råbt ham an, og han beder dem tage med derop for at se på sagerne. Hans skvat af en bror, forventer han ikke kan gøre noget nyttigt alligevel.

Ved kirkegården er det forsat tåget, og de bliver angrebet af en stor ulv – næsten lige så stor som hestene! Lennart tager slagene, mens Fillibert og Diethard slås med ulven. Da bæstet er dræbt, beordre Lennart gruppen til at følgen ham med ind på kirkegården. De følger beredvilligt med.

Skellettet viser sig at være kommet fra von Speier krypten, og så går de derned. Lennart sørger for at Lina, der har faklen, går forrest – han skal nok dække hende med sin pistol bagfra. Ned i mørket går det, indtil et skelet springer frem i angriber Lina. Lennart fryser, og Filibert må vælte ham for at komme Lina til undsætning. Diethard har det fortsat ret svært med uddøde, og kan ikke overvinde sin frygt. Barden holder sig meget langt væk fra al balade.

Længere nede i krypten finder de, de døde dyr som er forsvundet på det sidste. Der er også en sarkofag som er blevet tømt for knogler – og derned ligger den en død mand i laset soldatertøj. Der er våbenskjold p tøjet, som peger i retning af Wachter familien oppe i Barovia. De vil undersøge liget nærmere, da manden vågner, blotter hugtænderne og bider Diethard i armen.

Vampyren er vågnet, og det bliver en brutal omgang. Alle hugger, stikker og hakker i ham. Blodet sprøjter. Da han til sidst falder om i kisten, træder Lennart frem med sin pistol, og skyder ham i kugle for panden.

(Kampen tog kun et par kamprunder – men ufattelig lang tid da vi baksede med de lidt tunge kampregler; Efter et par crits havde vampyren fået Bleeding 8, så det var uanset hvad ret tydeligt hvor stærkt den slags kan gå i WFRP).

De bar vampyren ud på kirkegården, huggede hovedet af ham og brændte resterne.

Desværre var en ny ulv dukket op, og havde angrebet de to skovløbere. Den ene – og hans hest – lå døde uden for kirkegården. De så den store ulv stå og kigge på dem. Den øjne var underligt intelligente. Så vendte dem om og forsvandt i tågen.

Lennart ledte gruppen retur til herregården, hvor de konfronterede unge Lucas, der sad helt apatisk på sin seng – halvt iklædt sin rustning. Lennart gennemtævede sin bror og gik i foragt. De andre fik talt med Lucas, og kom frem til at Lucas og mølleren havde fundet vampyren – såret og omgivet af døde ulve – på en skovvej nær Krezk. De havde taget ham med, og udtænkt en snedig plan hvor vampyren skulle hjælpe dem med at dræbe Lennart, så Lucas kunne blive arving, når den gamle Lorentz von Speier døde.

Gruppen fik også et spor, de måske kan følge op på; Lucas gav dem en sær krum kniv, som han havde fundet på vampyren.

(Den sidste del brugte vi ikke så lang tid på – klokken var mange, og det var vigtigere at får rundet scenariet af end komme for meget i dybden).

 

 

6 Responses to WFRP | Ravenhammer S1:E3

  1. Du skriver at afprøvningen af kampreglerne ikke er den store succes, men du er ikke så meget i dybden med kampforløbet. Kan jeg få dig til at uddybe lidt jeres forløb? Skal snart til at spille mere Warhammer og des mere jeg har at sammenligne andres erfaringer des bedre.

  2. Thomas says:

    Hej Morten, mit bedste bud på detaljer er noget i den her stil:
    ”ok, jeg vil gerne slå vampyren. De to andre er allerede derhenne, så jeg vil løbe derhen og hjælpe dem, så vi er tre mod en. Så får jeg vist 30% ekstra WS. Nej, 40%. Vent lige (kigger i bogen). Jeg ruller 78, så fejler. Det er vist -2 SL. Vampyren slog 82, og det er normalt – 2 SL, men han har Advantage, så det er kun – 1 SL. Nej vent, vi var flere end ham, så da turen sluttede mistede han en Advantage. Nå ja, så er det -2 mod -1. Så har du vundet med 1 SL. Nej vent, skulle du ikke have haft Advantage for at løbe ind i kampen? Er det et Charge? Ja det er det måske, men reglerne siger ikke så meget om det, så skal vi ikke bare droppe det – for vi glemte at huske på, at vampyren vel har dækning, fordi han sidder i en sarkofag. Nå ja, men det giver ham måske også minus, fordi han ikke kan bevæge sig så meget”.
    Pointen er, at det var rimelig gnidret. Og vi brugte utrolig meget tid på at udregne ny effektiv WS og sammenligne forskellige SL grader.
    Jeg har som sådan ikke noget mod matematik – heldigt nok, mit arbejde som matematiklærer taget i betragtning – men det var godt nok ikke en hurtig og nem omgang med de her regler.
    Et par af spillerne var meget bekymret for om Advantage kunne gå helt amok, men de skete heldigvis ikke for os. Nok mest fordi vampyren var så uheldig at fejle sit første terningslag trods meget høj WS. Havde han klaret, ville de +10% for en Advantage hurtigt skabe en eskalerende situation, hvor den effektive WS i løbet af en runde – hvor fire spillere slår på vampyren, alle taber deres opposed test fordi han er sej, så nu +40% WS – ville lander over 100. Det skete som sagt ikke, men det var kun fordi spillerne var ekstremt heldige.
    Et andet problem vi rendte ind i var Fear reglerne. Specielt Diethards spiller var uheldig, og klarede stort set ikke et eneste Coolnes test hele aftenen. Det irriterede ham meget. Jeg syntes det var ok. Men måske vi ser nærmere på de regler senere – heller ændre reglerne end have en frustreret spiller. Det var særligt komisk fordi han var mega bange for skellettet og zombie, der ret beset ikke var så farlige – og vampyren var ikke noget problem, selvom den var markant farligere modstander (men den har kun Fear og ikke Fear 2 som de andre udøde).

  3. Resolve kan bruges mod psykologiske effekter.

  4. Jeres udfordringer med Advantage genkender jeg. Reglerne for dem er spredt rundt om i kampafsnittet, og det er en størrelse som kan ændre sig flere gange i runden. Min tanke er at have en stak jetoner til næste spil, som så bruges til at holde styr på Advantage.

  5. Thomas says:

    Ja, Resolve kan bruges. Det var vi klar over. Men når der kort tid efter hinanden dukker to monstre op med Fear 2, vil det koste 4 Resolve hvis terningerne ikke er med dig. Da Resolve også er din spilpersons bedste forsvar mod Bleeding, der nemt kan dræbe dig, kan jeg godt forstå hvis en spiller ikke vil brænde dem allesammen af på Fear. Jeg ved ikke om det fortsat vil være et problem på sigt. Vi må se. Men jeg tror at det nok ender lidt ligesom i Call of Cthulhu hvor der kommer et tidspunkt hvor du ikke mister San af st se Deep One, når du har set dem nogle gange.

  6. Thomas says:

    Vi brugte også Tokens (i form af terninger) til at holde styr på Advantage. Det er det mindste af det. De andre modifikationer til WS som fx at være mange mod én skal dog også regnes med, og det gav nogle problemer for spillerne at huske det hele og udregne differencer mellem et konstant mix af positive og negative SL.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *