D&D | En tragisk-komisk fortælling om at være sneet inde med et monster

I den gamle tirsdagsgruppe (også kendt som den originale skizofrenia-gruppe) er vi begyndt at spille lidt D&D frem mod sommerferien.

Mungo har fundet nogle forskellige gamle scenarier frem, og vi har lagt ud med et fra Dungeon (kan jeg se på handoutet).

Gruppen består af:

Min ranger (se her), en ret overpowered Druid, en wizard (elver), to clerics (den ene elver, den anden gnome) og en bard.

Vi er på en rejse fra vores barndomslandsby til den mere civiliserede del af verden, på den anden side af bjergene. Vi har et mulddyr med med skind og andre værdier fra landsbyen, som vi skal sælge til en købmand (det er altsammen kun sat i verden for at give os en ramme – så det er ikke særlig detaljeret beskrevet).

Undervejs gennem bjergene, bliver det snestorm. Heldigvis har vi druiden med, for hun klarer stort set alle terningslag (hele aftenen) end nogen anden i gruppen. Desuden har hun en familiar wolf, der muligvis er den bedste figther i gruppen (jeg er måske marginalt bedre).

Ja, jet er virkelig træt af D&D 3-5 reglerne. Det er kluntet, alt for besværligt – og virkelig fjollet hvor meget sejere en power-optimeret druid er i forhold til os andre. Jeg har lidt den holdning, at druiden er Batman, og så kan vi andre være nogle hang-a-arounds i stil med Alfred, Gordon, Robin og den slags.

I ly for stormen

Vi finder frem til en befæstet kro/handelstation, hvor vi søger ly for vejret. Udenfor er der en stor mystiske kirkegård, og indenfor påfaldene mange npc’ere med navne og beskrivelser. Vagterner er dog en ret grå masse.

Det er ekstremt tydeligt, hvor vi er på vej hen. Alle kommer med kommentarer omkring det uundgåelige der venter forude. Vi sner inde. Der sker mystiske dødsfald. Vagterne er de første, anonyme ofre, og så skal vi – muligvis blandt npc’erne – finde den skyldige.

Indenfor på kroen er der en Halv-ork (der sjovt nok hedder Jacob, hvilket giver lidt forvirring når Jacob også spiller med), to ansatte (en hobbit-tjener, og en pensioneret søulk i køkkenet). Gæsterne er tre orker, tre pelsjægere, to barbarerer (puha, de er tre, den sidste er bare syg oppe på værelset), og to evenyterer (en ranger og en wizard).

Vi får værelser, hører den syge barbar ynke sig – men han vil ikke have hjælp af vores cleric. Så vi går ned i krostuen og får lidt mad, mens vi venter på at barbaren dør og der kommer en alien ud af brystkassen på ham.

Der går lidt tid, så lyder skriget oppe fra værelset. Pudseløjerligt nok er barbaren død, hans brystkasse er åbnet indefra, der er blod overalt og en smadret vindue. Trods blod overalt indenfor, og hvid sne udenfor, finder vi ingen spor!

Min bitterhed over systemet bliver ikke mindre af at jeg som den eneste har Track, men alligevel ikke kan finde spor. Heldigvis har druiden en ulv, der er bedre til den slags end mig (godt vi har druiden, som har en hjælper, der er bedre stort set alting end min spilperson). 

Alle de andre på kroen er dumme som snot, og tror ikke der sker mere. Det var nok bare en snyltehveps eller noget, og nu er den væk. Lads os drikke lidt mere øl, og så gå i seng.

Vi gør som spillere åbenbart det samme. Men i løbet af natten prøver jeg at holde lidt vagt. Men selvfølgelig falder jeg i søvn, og så lyder der råb om brand.

Hus og spilperson i flammer

Vagternes hus er i flammer. Vi prøver at slukke ilden, og jeg vover mig indenfor for at redde nogle sårede mænd ud men ender med at være ved at dø selv. Heldigvis er der to clerics, så skade er bare noget der forsvinder igen med det samme.

(jeg prøver at være en flink og god person i spillet – men heltemod er for tåber, og jeg fejler (selvfølgelig) mit Con save og får så meget skade, at jeg er ved at dø – alle andre spilpersoner var vist døde af så meget skade).

Det viser sig, at nogen har hældt en tønde olie ned i skorsten og direkte i ilden (flot). Tre vagter er døde, de sårede bliver reddet af vores cleric. Mit forsøg på at redde flere har ingen effekt.

En vagt er forsvundet. Alle npc’erne er overbeviste om at det er ham der er gerningsmanden fordi han var i gæld til nogle af døde. Jep, alle er dumme her på kroen.

Druiden og ulven kører med klatten

Vi tror dog der er lusk med, og søger efter spor. Finder ikke nogen. Da det bliver lyst, går jeg sammen med elver-clericen en tur rundt om palisadens yderside, for at finde liget af den forsvundne mand. Men ak, han er helt væk. Det fortæller druiden os, da hun går oppe på palisaden og kigger ned (og slår ca dobbelt så hæjt på “opdage ting” slaget som vi gør).

Resten af dagen går med at lede af spor. Det er spild af tid. Medmindre man er druide og har en ulv, for den finder masser af spor. “Noget” har gemt sit i forskellige skorstene, og der findes nogle mistænkelig blodspor hist og pist.

Nu kan selv de dumme npc-ere fatte, at vi er fanget i en gyser-film. Heldigvis beslutter de grå og anonyme vagter sig for at sige jobbet op i fællesskab, og begive sig ud i vinterkulden (hvor de sikkert vil dø af frost, fordi man får 2 HP skade pr time derud).

Virkelig sært scenarie. Vinteren er så farlig og kold, at vi som spillere ikke kan overleve derude og er fanget (altså bortset fra at halvdele af de andre spillere har Endure Elements spell og går rundt i sommertøj). Samtidig vil vagterne heller skride end blive. Det giver nul mening. For hvorfor kan vi så ikke bare rejse? Og hvorfor vælger de den sikre død, og ikke bare blive og hjælpe med at finde monsteret??

Klokken var blevet midnat, og vi sluttede med at spille. Hvis det ikke var fordi at reglerne virkelig er ringe – og det frustrerer mig desværre vildt meget – var det sikkert et sjovt lille scenarie. Heldigvis kommer jeg til rollespil for at være sammen med gode venner – spillet er bare en andledning til at være sammen, og nogle gange (som i går) er det bare et ret dumt spil.

 

 

wallup.net

3 Responses to D&D | En tragisk-komisk fortælling om at være sneet inde med et monster

  1. Der er et andet fornøjeligt i at læse dine beske kommentarer til regler, spilmekanik og plottets filmlogik, som gør nok jeres middelmådige oplevelse sjov for os andre.

    Netop problemet med formularer som Endure Elements, som trumfer spændingen ved den voldsomme vinterkulde, er netop årsagen til at jeg har elimineret de spells, som i min D&D 5th kampagne ligegyldiggør udfordringer fra rejser i vildmarken.

  2. Johs says:

    Hej Thomas,

    Det er sjovt at læse om jeres spilaften.

    Det lyder ikke som verdens bedste scenarie også er du tydeligvis ikke særlig vild med D&D 3.5-reglerne, men for hvad det er, så virker ideen om en Alien fantasy adaptation som en meget sjov tanke.

    Og det må da godt være lidt dumt. Det er gyster jo ofte.

    Jeg har svært ved at gennemskue, hvor meget du brokker dig over at Druid var overpowered eller om det mere handler om heldige (og for dig uheldige) terningeslag? Er det sådan at Druid-figuren ødelægger oplevelsen for jer andre? For så bør I nok snakke om, om Druid-spilleren skal spille en anden figur. Hvis det kun er noget du oplever og du ikke kan få spilleren til at droppe sin powerhippie, så må du nok bare bide tænderne sammen og tænkte på alt det dejlige Savage Worlds I skal spille i fremtiden :)

    Og aller vigtigst! Det lyder som om ham Druiden er Fantomet snarere end Batman. Så kan I andre være Guran (the Chief of the Pygmy trib), Diana Palmer, Luaga og Goranda (præsidenterne af hhv. Bangalla og Ivory Lana). Må jeg foreslå at han navngiver sin ulv “devil”?
    :)

  3. Thomas says:

    Hej Johs
    Først og fremmest er jeg glad for dine Fantomet referencer. Desværre er han jo ikke så kendt (længere).
    Mht til scenariet; det er en sjov ide med et Alien crossover, og den del har jeg det fint med. Det er bare sjovt, at sidde undervejs og se katastrofen udfolde sig, fordi alle omkring os er så dumme.
    Det er dumt, på en sjov måde.

    Så er der D&D3.5 reglerne. Det handler ikke så meget om terningslag, selvom det *også* er et problem (når alle i gruppen ruller d20, fx på Listen, er udfaldsrummet så stort, at det alt for ofte er tilfældigt hvem der klarer og fejler, og meget sjældent afgøres af hvem der har point i relevant skill = det oplagte resultat at skills ofte er ligegyldige, det gælder bare om at rulle højt).
    Men det er mest reglerne. Det er dumt, når fx en spilperson har et sidekick, der er ca lige så god til at slås som de andre spilpersoner (bedre end de fleste, måske kun lidt dårligere end den bedste spiller).
    Dertil alt muligt andet, jeg gerne brokker mig over.
    Det er dumt på en irriterende måde. Og det frustrerer mig, at reglerne er som de er.

    Ja, det lyder smukt, at det må vi kunne tale om. Men præmissen er, at vi spiller med reglerne – også når de er dumme. Jeg ville selv meget hellere DnD5, men andre vil hellere 3.5. Det bliver aldrig enige om, så nu spiller vil 3.5, og så tager vi den derfra.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *