WFRP | Tuskenhammer S1:E6+7

Det er blevet til to gange med WFRP på ungdomsskolen siden nytår. Der er kommet en ny spiller med i gruppen, og en der har haft travlt med at øve teater. Begge gange bestod gruppen derfor af

  • Linfordda Eonir von Laurenwald, (s)elvisk adelsmand med dødens skygge hængende over sig.
  • Heinrich Löwenhart, 17-årig kommende leder af en oprørsbevægelse.
  • Aldona Wasserfrau, fiskerfrue med spyd og seje læderbukser.
  • Karl-Heinz Rümming, vampyrjæger in spe.
  • Jörg Dresdner, omrejsende handelsmand med mulddyr og lille vogn. Rimelig god til at slås, men virkelig god til at tale med folk.

Vi lagde ud med at snakke om hvad der var sket sidst. I spilverdenen havde vinteren kommet, og gået, uden de store begivenheder. Alle noterede at deres spilpersoner var blevet et år ældre (jeg gider ikke holde styr på deres spilpersoners fødselsdag, så – belejligt nok – er der i Schadenwald området tradition for at tælle alder i forhold Hexennacht.

Den første aften: Varvulven i spjældet

Gruppen nåede frem til, at det måtte være på tide at rejse østover, for at få kontakt med Baron von Blauenburg, der nok ville være interesseret i at støtte dem i kampen mod Den Sorte Greve (ikke mindst fordi deres eneste anden allierede, borgfruen von Scholten, var sprunget ud af et vindue og døde sidst vi spillede).

De håbede også at få kontakt med smuglerkongen, Harkon Lukas, der måske kunne være behjælpelig med viden om hvor de mange bøger, der tilsyneladende var forsvundet fra Klosteret på Øen (spillerne håber at finde spor i bøgerne efter Magtens Krone).

Så de rejste afsted. Undervejs kom de til en lille flække, der mest er berømt for at have haft en fængsel, hvor den Baron von Blauenburg – inden han tabte krigen – holdt folk fanget. Vist nok mest fanger der var sådan lidt skumle og overnaturlige i det.

Der har åbenbart været uroligheder i spjældet, og gruppen bliver presset/hyret til at gøre noget ved sagen. Så de vover sig ind det topsikrede fængsel, hvor de gennemsøger en række celler. De finder mest ødelagte ting, og så tre fangevogtere fordelt over dobbelt så mange rum.

Til sidste finder de endelig varulven, som de har en vild kamp med. Det er flere gange ved at gå galt, men til sidst ryger bæstet ned.

(Kampen baserede sig på nogle forskellige justeringer af reglerne som jeg har bakset med mellem jul og nytår. Når de er lidt mere testet, skal jeg nok dele dem. Aftenens kamp var præget af at de samme to terninger tre gange slog 99. Det første slag blev forsøgt omgjort med Fortune, men blev igen til 99… og et par slag senere slog de 99 igen. Heldigvis er Fumbles ikke super farlige i WFRP, men det var nu alligevel en slem omgang sort uheld. Lige så ekstremt var det i selve kampen. Med 4-5 spilpersoner der på skift tævede løs, havde de hurtigt overhånden – det hjælper virkelig meget at reglerne giver +40% på WS når man er mange mod én, og så lige nogle ekstre plusser for Advantages. De fleste spillere havde hurtige en effektiv WS på over 80%. Det sjove ved reglerne er, at selvom bæstet røg ned på 0 Wounds, og tog Crits, kunne den godt kæmpe videre, for den regenerede Wounds hver tur. Men til sidst blev skaderne for meget, og den havde Bleeding 50%, hvilket tog livet af den).

Efter kampen måtte gruppen finde sig at blive holdt indespærret nogle dage, da fangevogterne ville være helt sikre på at de ikke var blevet bidt – og smittet – af varulven.

Da de endelig kom ud, blev de mødt af en ung dame – Ariakal Lukas – der fortalte dem, at hendes onkel, Harkon Lukas, havde et job til dem. De skulle bare tage til hans kro (nogle dage rejse væk), og sige hun havde sendt dem. Hun lod også forstå, at hendes onkel var meget desperat, og de helt sikkert kunne regne med en god betaling – de skulle bare presse ham op til at betale 10 Guld Kroner per mand.

(Alle spillerne fik lov at slå Intuition – uden de lige vidste det var det de slog. Jeg bade dem bare om at slå et test. Alle fejlede. Så der er ikke nogle af dem der har den fjerneste mistanke om ugler i mosen).

Anden aften: Endnu en varulv (i skoven)

Ugen efter spillede vi videre. Denne gang med fokus på rejsen over land (de vil helst ikke bruge floden, da de så skal forbi den store by Halbenik, hvor den Sorte Greve er magtfuld og har mange håndlangere). Det viste sig, at ingen af dem var specielt klar til sådan en rejse, så der blev kigget dybt i lommerne.. og ved fælles hjælp fik de skrabet penge nok sammen til et telt og nogle forsyninger (men ikke helt nok til hele rejsen). De er virkelig på spanden rent økonomisk – hvilket sådan set er ret sjovt, for så er de hele tiden opmærksomme på muligheder for at tjene penge, hvilket gør det nemt at bringe ting i spil.

De måtte satse på at finde mad undervejs, og der er også tre af dem der har Outdoor Survival. Så det var ikke en helt dårlig plan. Vi fik også tegnet ruten på et whiteboard med marching order og det hele (elveren og Löwenhart har heste, handelsmanden en vogn, de andre måtte gå).

Jeg lod elveren slå for vejret. Det blev et ringe slag, så de måtte rejse i regn og blæst. Hvilket gjorde det meget svære at gå på jagt undervejs. Rejsen burde tage omkring tre dage, og allerede efter en dag var de sultne, våde og skidt tilpas. Og uden held med jagten.

(De bliver bare ved med at fejle alle Outdoor Survival test, og flere af dem havde overordentligt svært ved at klare strabadserne og fejlede deres Endurance test, og endte op med Fatigue conditions).

Anden aften var det hele bare endnu mere sølle. Så de blev glade da de så lys fra en ensom bondegård.

I skovbrynet ved gården mødte de en grædende kone, der sad ved sin søns friske grav. Han var i løbet af natten blevet dræbt af et uhyrre, der gennem nogle nætter har hjemsøgt deres gård.

Gruppen lader sig lokke til at kæmpe for den gode sag, og bliver inviteret indenfor. Varm mad og tørvejr gør underværker for deres humør, og de gør sig så småt klar til at løse problemerne, der vist nok skyldes et sært ulvevæsen. Endnu en varulv er på spil.

Det bliver mørkt, og ulven begynder at luske rundt udenfor med hyl og skrammende lyde.

Gruppen beslutter sig for at vælte ud og tage kampen op, og falder i et slemt baghold. Varulven sad på lur oppe på taget, og angriber dem oppefra (og i ryggen), mens et par almindelig ulve angriber fra flankerne.

Der er skidt at være surprised, og varulven havde også fordel af at have en god position – så da den springer på dem, er det lige ved at gå galt den unge Löwenhart, der bliver ramt nogle gange.

Eleveren fejler sit cool test, og flygter væk fra varulven – lige i favnen på to ulve, der samarbejder og hopper på ham. Han ryger hurtigt ned, og må kæmpe hårdt for sit liv.

(Elveren har hverken Fate eller Endurance point tilbage, så alle kampe er med livet som indsats – men han har heldigvis en virkelig god Melee (Parry) skil på lidt over 60% samt våben med Parry og Defensive traits, så han kan i den grad bide fra sig).

Fraulein Wasserfrau, der ellers normalt holder sig baggrunden, var afgørende i kampen mod varulven, der i modsætning til bæstet i fængslet ikke holdt så længe. Hun jog sit spyd op gennem ulvemandens kæbe, ud gennem kinden og flænsede ansigtet og det ene øre. Og så var den ulv, så at sige, barberet.

(Festen sluttede dog brat da der blev sat en crit ind med et spyd (det har impale og critter også på slag der ender på 0, og ikke bare to ens). Det gav et grumt resultat med blandt andet en brækket kæbe. Så kom selve skaden, der bragte varulven ned på 0 Wounds, så vi rullede en ny crit. Den gav en masse skade, og vildt nok, endnu et slag på tabellen. Det blev dermed tre crits på et slag… og en samlet score i omegnen af Bleeding 8, Stun 10, Deafend, Blinded, Prone og måske en condition mere. Alle var meget imponerede).

Vi måtte skele lidt til klokken og runde af inden vi gik for meget over tid. Så de to almindelig ulve stak af.

Afsluttende tanker

Jeg har tidligere skrevet lidt om hvordan reglerne i WFRP er med til at forme spillet – og spillernes handliner. Skills som Consume Alcohol og Gossip får i hvert fald mine spillere på ungdomskolen til at gøre ting, de ellers aldrig ville gøre – men som passer godt ind i spillet.

På samme vis er kampreglerne med at skabe nogle situationer, hvor det bliver oplagt at undgå den direkte kamp, men i stedet forsøge at ordne det ved at ligge sig baghold og gerne være mange mod én.

Der er også noget herligt ved at pengene hele tiden nærmest forvinder ud af hænderne på spillerne. De mangler altid penge, og er konstant fristet til at gøre noget, for at tjene penge – og de fleste ideer handler om ulovligheder.

På den led, oplever jeg at reglerne er med at skabe fortællinger, hvor spilpersonerne nemt er småkriminelle typer, der heller ordner et fjendskab gennem et veludført baghold og en kamp, hvor de har alle fordelene – og ikke noget pjat med at klare det som en fair duel.

Inspirationen

Jeg skylder nok lige at nævne, at inspirationen til meget af vores spil ungdomsskolen kommer fra AD&D Ravenloft scenariet Feast of Goblyns.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *