WFRP | Heidenhammer S2:E1

Lørdag spillede vi rollespil på biblioteket. Der var flere velkendte spillere med, men der kom også en “ny” som vi ikke har haft med siden vi spillede Pathfinder.

Vi spillede en Warhammerficeret udgave af scenariet “The Taxidermist’s Tail“, der oprindeligt er lavet til Deadlands Reloaded (Savage Worlds) og kan downloades gratis.

Gruppen bestod af:

  • Krigerpræsten Krieffer
  • Landbetjenten og hobbitten Maximillian
  • Rekrut i Flodpatruljen Swen (tidl. tjener)
  • Hæleren Jörg
  • Forbryderen Bernt
  • Rottefængeren Mikael (tidl. tigger)
  • Jægeren Detlev (tidl. flodpirat)
  • Tyvepræsten Mathias

For ligesom at markerer tidens gang, blev alle spilpersonerne (på nær Tyvepræsten Mathias) et år ældre inden vi lagde ud med spillet.

Sidst vi spillede var det efterår. Nu er det vinter. Og ligesom det snede lidt udenfor vinduerne, så var det sne og kulde i spillets verden.

Atter engang er rygtet om gruppens villighed til at at udføre arbejde for penge nået en arbejdsgiver. Så de samledes på kroen Det Røde Vildsvin i Bögenhafen, hvor de var inviteret på frokost.

Mens de spiser præsenterer den nye i gruppen sig. Han hedder Mathias, og siger han er Sigmar Præst. I virkeligheden er han Ranald Præst, men han husker at krydse fingrer mens han lyver, og så er det jo fint nok.

Midt i måltidet dukker deres kommende arbejdsgiver op. Iklædt fint og dyrt vintertøj og med en tjener på slæb. Han præsenterer sig som Herr Degenhart Lustenburg, og er efter eget udsagn ikke bare byens, eller egnens, men hele hertugdømmets bedste konservator. Og da nogle af gruppens medlemmer ikke lige ved hvad det er, forklarer han sit arbejde med at udstoppe dyr.

Han er så uheldig, at hans seneste mesterværk – en perfekt udstoppet Hvid Vinterulv – er blevet stjålet. Og det haster med at få den tilbage, da den skal bruges som pragtstykke i forbindelse med et vinterbal, der afholdes af baronens bror.

Heldigvis har en en mistænkt, en skurk ved navn Leopold Schreck – der har været så fræk at sende et brev med trusler om at han vil ødelæge ulven, hvis han ikke får 50 Guld Kroner senest i morgen aften. Udvekslingen skal ske ved en nedlagt mølle nogle timers gang nord for Bögenhafen.

Gruppen får lovning på 24 Guld Kroner til deling, hvis de løser sagen diskret. De må gerne give skurkene nogle bank, men det er på ingen måde meningen at nogen skal dø. Hele pointen er at holde myndighederne udenfor, så det ikke bliver en alment kendt skandale.

Løfter om guld, en stak sølvmønter betalt på forhånd, og mere mad på vej gør at aftalen hurtigt falder på plads. Hr Lustenburg siger tak, og haster videre. Han er en travl mand.

Gruppen beslutter sig for at tage afsted allerede med det samme, selvom de så vil ankomme til møllen ved mørkets frembrud. Men de føler det er bedst at skynde sig.

De skal med en færge over floden til den fattige nordside af byen, hvor tiggeren Mikael har grimme minder. De ignorere de mange tiggere derovre, og bliver lukket ud af byporten med en advarsel om at den ikke bliver åbnet igen før dagslyset skinner klart.

Afsted gennem vinterens kulde, hvor flere af dem er glade for de varme kapper de har fået som gave tidligere i Rabenwart. Andre må takkes med at pakke sig ind i tæpper og hvad de nu har.

De når frem til møllen kort efter mørket har sænket sig, og der er lys. Men noget er galt, for døren til den faldefærdige mølle står på klem – så kulde og sne kan blæse ind.

De går nærmere, og opdager snart en død – og stadigvæk lunken – hest i sneen. Der er yderligere døde heste i stalden, og inden i møllen ligger banditterne dræbt. Der er blod alle steder.

Så dukker ulven op. Den er hvid og stor som en pony. Den er ret tæt på at dræbe forbryderen Bernt, der alene lusker rundt ved et udhus for at finde noget bytte. Og bagefter løber den efter jægeren Detlev, der alene er henne ved stalden.

Det bliver en sjov scene, hvor Detlev med et ret godt Dodge test får rullet sig ind under fodertrug, hvor ulven ikke kan få fat på ham – mens skud fra pistol, armbrøst og bue hamrer ind i vægene omkring ham. Flere gange må Detlev spørge om det er ham eller ulven de andre skyder efter.

Rottefængeren Mikael vil også skyde efter ulven, men kan ikke engang ramme ladeporten – så hans blykugle preller harmløst af på ydersiden af stalden.

Til sidst får de taget sig sammen til at storme på ulven, og kampen begynder at vende.

(Igen er det reglerne med +40% på WS for at være mange mod én der gør en stor forskel).

Ulven er dog ikke sådan at få ned med nakken, og den kan ikke bløde – da det viser sig den inden under skindet bare består af det uld, den er udstoppet med. Men det lykkedes til sidst at smadre den til ukendelighed – og selvfølgelig er det fornemme og ufattelig værdifulde skind flænset i stykker og indsmurt i blod fra ulvens ofre.

To af gruppens folk er blevet bidt alvorligt, og deres sår bliver ved med at gøre ond og være kolde.

(De har fået Kaos Korruption).

De overnatter i møllen, hvor de får tændt godt op i ildstedet. Næste morgen drager de retur til Bögenhafen, hvor de opsøger Herr Lustenburg i hans butik.

Her ser de at tjeneren er ved at pakke et nyt mesterværk ud (?!). Det forstiller et kobel vilde hunde der er ved at spise en hjort.

Her Lustenbrug dukker op, og er til at begynde med ret sur, da han misforstå situationen. Han tror de har myrdet røverne og ødelagt skindet. Med lidt veltalenhed (og et godt terningslag) lykkedes det Krigerpræsten Kriefer at tale manden ned, og forklaret den rette sammenhæng. Det lykkedes at få ham til at betale dem 1 Guldkrone per mand, da de trods alt har klaret noget af opgaven – og han mest af alt er interesseret i at de ikke taler over sig.

Da Krigerpræsten nævner at der måske er Kaos-Kræfter på spil, bliver Lustenburg nervøs, og vil ikke rodes ind i noget. Så han indrømmet at den udstoppede ulv, og for den sags skyld også de udstoppede hunde, kommer fra en tidligere konkurent – Heinrich Budendorf.

Lustenburg indrømmer at han tidligere har hyret Leopold Schreck og hans kumpaner til at jage en skræk i liver på Budenforf, og at han nu ikke længere er en konkurent – men i stedet sælger sine mesterværker til Lustenburg, der så sælger dem videre.

Imens luskter Tyvepræsten Mathias rundt i butikken og stjæler en udstoppet ravn.

Spillerne er ret overbevist om at Budendorf benytter ond kaos magi til at få hævn over sin tidligere konkurrent (hvilket er rigtigt nok tænkt),og beslutter sig for at opsøge ham.

De får adressen, der viser sig at være en hytte langt ude i skoven. Næsten to dages rejse væk.

De trodser igen vinterkulden, nu med madpakker og et lille telt. Og når uden de store uheld frem til hytten.

Her finder de en udstoppet bjørn, en masse udstoppede fugle – sågar en ustoppet laks. De vågner alle til live og angriber spillerne. Laksen dasker bare rundt på gulvet, Fuglene er mest irriterende – men bjørnen er ret farlig.

Mens de kæmper med bjørnen dukker Budendort op. Han er en kæmpestor mutant, med hjortegiver og pels og meget lange arme. Han er også en formidabel modstander, som kan tage mange drøje huk.

Mirakuløst nok lykkedes det aldrig at ramme nogle af spilerpsonerne alvorligt, og kampen afsluttes uden nogen skal bruge Fate.

(Der var mange der brugte en del Resolve og Frotune i løbet af dagen, men de slap fra at få nogle alvorlige skræmmer).

Igen er et par af dem blevet ramt, og får også nogle sår der bliver ved med at gøre ondt.

(Mere Kaos Korruption).

Vi måtte runde af, da klokken var fremskreden. Men et par af drengene skulle hjem lige med det samme, så vi satte os sammen, så de kunne bruge deres XP og købe udstyr for deres penge.

Igen en hyggelig lørdag på biblioteket i Hedehusene. Vi spiller igen på næste lørdag på biblioteket i Taastrup.

 

2 Responses to WFRP | Heidenhammer S2:E1

  1. Du er en Warhammer-maskine :) Meget misundelig.

  2. Thomas says:

    Sandt at sige er jeg nok mere en rollespilsmaskine. Jeg får i ungdomsskolesæsonen virkelig spilet meget. At det så lige i år er Warhammer over hele linjen er et tilfælde. For et år siden var det Savage Worlds der fyldte paletten. Men jo, det er fedt at få spilet så meget. Også selvom det nogle gange føles mere som arbejde en hobby (hvilket det jo strengt taget også er når jeg får penge for det ;)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *